Specialmedierne: Mediestøtte giver skævhed

Af Rasmus Nielsen
Formand, Intereressenetværket Specialmedierne

Med rette buldrer debatten om fremtidens private og statslige, dansksprogede medier.

De statslige vokser, mens de private, især dagbladene, lider under konkurrencen og annonceflugten over Atlanten til de sociale medier. Noget må ske, hvis den frie stemme i demokratiet skal lyde i fremtiden. Og uden den, intet folkestyre, men kun indskrænket, monopoliseret ekspertvælde. Kan et demokrati leve uden statslige medier? Uden private?

Historisk skridt i 2014
Mediestøtten til private medier fra 2014 markerede et skift fra en fortidig støtte til distribution af papiraviser til en tidssvarende støtte til redaktionelt indhold, uanset om indholdet publiceres på papir eller på nettet eller gennem nyhedsbreve. Platforms-uafhængigheden var en realitet.

Dermed fik Danmark en mediestøtte, der kan understøtte udviklingen af private medier med et redaktionelt indhold, som er med til at sikre et pluralistisk mediebillede.

Spørgsmålet er rejst, om der skal gives støtte til private medier. I en ideel verden burde det ikke være nødvendigt – men i en verden med statslige medier med årlige licensindtægter på 3,6 mia. og med store internationale giganter som Facebook og Google og et beskedent sprogområde som det danske, er mediestøtten desværre en forudsætning, hvis vi ønsker et mediemarked med private kvalitetsmedier og ikke kun statslige nyhedsmedier.

Omlægningen i 2014 var et kæmpeskridt i den rigtige retning, men politikerne gik ikke hele vejen for at få en fremtidssikret mediestøtte. 

Rasmus Nielsen
Formand, Intereressenetværket Specialmedierne

Omlægningen i 2014 var et kæmpeskridt i den rigtige retning, men politikerne gik ikke hele vejen for at få en fremtidssikret mediestøtte. De tog ikke hensyn til, at mediebrugerne i dag i høj grad sammensætter deres medieforbrug ved brug af en række nichemedier fremfor et omnibusmedie. Derfor er der behov for, at mediestøtten ikke kun går til omnibusmedier – men at også nichemedier inden for emner som samfund, politik eller kultur skal kunne få del i mediestøtten.

Vi specialmedier mener ikke, at staten alene bør støtte brede medier, der både dækker samfund, politik og kultur – ét af disse tre kerneområder burde være nok.

Ny mediestøtte rammer skævt
Specialmediernes professionelle storebror, dagbladene, er på samme tid vores kommercielle konkurrenter på markedet og politiske våbenfæller i Danske Medier. Vi specialmedier er kede af, at dagbladene igen og igen har fyringsrunder, fordi de mister printoplag og annoncesalg. Vi må samtidigt fremhæve, at der til gengæld er en stor annoncør- og læservilje til at bruge specialmedier, der dækker ens særlige interesser. Politisk bør man fremme medier, der understøtter den demokratiske debat – uanset bredden i det redaktionelle snit.

Den nye mediestøtte rummer en innovationsstøtte på 20 mio. kr. om året, hvilket også er med til at sikre fornyelsen i medieverden. Det har ført til mange projekter – men de fleste er faldet på, at de er nicheprojekter – og derfor ikke opfylder betingelserne. Dette bør laves om.

Også på et andet område giver loven en skævhed. Den giver støtte til medier, der har et publicistisk redaktionelt indhold, men ikke alle medier, der lever op til disse krav, kan få støtte. Det er tankevækkende, at medier, der ejes af udenlandske koncerner, kan få del i mediestøtten, mens danskejede medier ikke kan få støtte, fordi de ejes af erhvervsfaglige foreninger. Medier, hvor erhvervs- og faglige organisationer ejer mere end to trediedele af medierne, er afskåret fra støtte, selv om disse medier i lige så høj grad bidrager til demokratiet.

Konkurrenceforvridende momsregler
På yderligere et område er mediestøtten ikke tidssvarende. Det gælder den momsfritagelse, der gives i forhold til salg af omnibusmedier. Den gives i dag kun til papiraviser, mens der er moms på salg af nyheder på nettet. Det er en forskelsbehandling, som modvirker udviklingen af medier på de platforme, som stadig flere danskere bruger. 

Fritstående netmedier som Altinget.dk, avisen.dk og Økonomisk Ugebrev fik ved lovændringen fra 2014 som kompensation for manglende nulmoms en supplementspulje på 6 mio. kroner årligt. Men puljen er grundet vores vokseværk for længst sprængt. Det betyder, at f.eks. dagbladet Information, der i omsætning er to gange så stort som Altinget.dk, får fire gange mere statslig mediestøtte end os. Og tilmed har momsfritagelse. Det er konkurrenceforvridende. Derfor bør puljen fra 2017 fordobles.

Interessenetværket Specialmedierne ser nu frem til, at mediestøtten på disse områder fremtidssikres i forbindelse med den justering af støtten, som regeringen har bebudet.

Og lad os slutte med et vigtigt PS: Det er ikke kun gennem mediestøtten, at private mediers muligheder kan fremmes. Det kan også ske ved, at de statslige medier pålægges at outsource dele af produktionen til private, så disse i højere grad kan udnytte deres redaktionelle ressourcer. Et godt eksempel er Altingets kandidat-databaser, som vi år efter år leverer til DR. De statslige medier bør købe langt mere stof hos de private medier. Men det kommer kun til at ske via en politisk beslutning.

Rasmus Nielsen er også næstformand for de private mediers organisation Danske Medier, der dog indtil videre ikke beskæftiger sig med mediestøtte-spørgsmålet grundet et forskelligt historisk udgangspunkt blandt medlemsgrupperne.