Syv museumsdirektører: En ny tilskudsmodel skal tage højde for museernes forskellige ansvarsområder

Med sin omfattende rapport og helt konkrete forslag har Kulturministeriets arbejdsgruppe omkring en kommende museumsreform skabt et vigtigt nyt grundlag for diskussionen om statslige tilskud til museerne.

Der er gode overvejelser i udspillet, men der er også behov for forbedringer, hvis reformen ikke skal føre til et svagere museumslandskab end i dag.

Det skal anerkendes, at der er forskel på de ansvarsområder museerne løfter og kvaliteten, hvormed det sker. Og det kan ske uden at gå på kompromis med ønsket om gennemsigtighed i tilskudsstrukturen. Det vil vi hermed gerne give konkrete forslag til.

Rapporten anerkender, at statsanerkendte museer har forskellige ansvarsområder. Nogle museer har et nationalt ansvar for at dække et bestemt emneområde. Det kan være søfartshistorie, arbejderhistorie, design, fiskeri, købstadshistorie eller herregårdshistorie.

Andre museer løser særlige myndighedsopgaver på vegne af staten. Det gælder for eksempel i forhold til bygningskulturarv og arkæologi. Opgaverne er forbundet med udgifter, som i øjeblikket dækkes af statens tilskud, men som ikke indgår i den aktuelt foreslåede model.

De foreslåede tilskudsmodeller er rent kvantitative og forholder sig desværre ikke til, hvilken kvalitet museerne leverer

Anni Mogensen, Anne-Louise Sommer, Mads K. Holst, Merete Jankowski, Tinna Damgård-Sørensen, Thomas Bloch Ravn & Søren Bak-Jensen

Incitament til højnelse af kvaliteten 

Arbejdsgruppen har tilsyneladende haft svært ved at pege på objektive kriterier for, hvilke museer, der løfter sådanne særlige ansvarsområder og opgaver.

Men de er faktisk allerede klart definerede og fremgår af museernes vedtægter, der er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen og stemmer overens med det ansvarsområde, der er udgangspunktet for museernes oprindelige statsanerkendelse.

Vi anbefaler derfor, at der i tilskudsstrukturen også i fremtiden tager højde for de særlige opgaver, som nogle museer er pålagt at løse. Det vil sikre, at museerne fastholdes på deres samfundsmæssige opgaver, og det vil understøtte den fordeling af specialer, som er forudsætningen for det varierede museumslandskab.

De foreslåede tilskudsmodeller er rent kvantitative og forholder sig desværre ikke til, hvilken kvalitet museerne leverer.

Hvis en ny tilskudsmodel skal motivere museerne til at styrke hele deres virksomhed og ikke blot suboptimere på enkelte områder, så er der behov for at finde måder at gøre den samlede kvalitet af et museums opgavevaretagelse til et parameter i tilskudsfordelingen.

Her findes der allerede et velkendt redskab i form af Slots- og Kulturstyrelsen løbende kvalitetsvurderinger af samtlige statsanerkendte museer efter en ensartet tilgang. Vurderingen giver en samlet vurdering i fire niveauer, der let kan indarbejdes som parameter.

Det er en tilgang, der minder om den fagfællebedømmelse af forskning, der allerede er et accepteret mål på kvalitet.