Teatre: Regeringen ser stort på armslængden

Af Gitta Malling
Leder af Limfjordsteatret og formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO)

Det er ikke mange uger siden, at man ved udmeldingerne om de omfattende besparelser på kulturområdet understregede, at man ikke ville røre ved Statens Kunstfonds midler, der gives til de udøvende kunstnere.

Men med den færdige finanslov kom også beskeden om, at Statens Kunstfond skal spare de så brugte to procent de kommende år. Ni millioner kroner årligt fra 2016-19.

Ignorerer armslængdeprincippet 
Det er rystende af flere årsager. For det første går man stik imod tidligere udmeldinger, hvor man netop ikke ville spare på selve kunsten, men udelukkende på driften, og for det andet fordi politikerne, i forbindelse med beskæringen af midlerne til Statens Kunstfond, i stedet vælger at give pengene til helt specifikke kulturprojekter.

Man omgår altså armslængdeprincippet, der ellers er til for at sikre, at kunsten kan agere frit, og dermed underkender man samtidig Statens Kunstfonds fagudvalg og deres evne til at disponere hensigtsmæssigt over kunstkronerne.

Konsekvenser for dansk scenekunst 
For scenekunstens vedkommende må man i Projektstøtteudvalget for Scenekunst fremover operere med 2,1 millioner kroner færre, og Projektstøtteudvalget er ellers det udvalg, der støtter talenterne og vækstlaget, morgendagens stjerner, og de nyskabende initiativer, der er med til at sikre, at scenekunsten fortsat udvikler sig.

I forvejen har det været svært at se på, at kunsten og kulturen er blevet økonomisk nedprioriteret og underkendt som et reelt værdiskabende element i vores samfund, et samlende både dannelses- og innovationsmæssigt kraftcenter, som vi alle har glæde af. Men når man så nu vælger at skære netop på udviklingsinitiativer og de midler, der kommer vækstlaget til gode, så mangler der helt overordnet en politisk forståelse af konsekvenserne for dansk scenekunst.