V: DR’s troværdighed er svækket

Af Michael Aastrup Jensen
Kulturordfører (V)

DR har besluttet ikke at vise Jyllands-Postens karikatur af profeten Muhammed, med mindre der er helt særlige journalistiske forhold, der taler for.

”Når vi nu ved, at tegningerne virker krænkende på store dele af verdens befolkning, skal der være helt ekstraordinære grunde til at vise dem", hedder det fra TV Avisens chef, Naja Nielsen.

Jeg skal ikke blande mig i DR’s redaktionelle beslutninger, men jeg nærer samme skepsis som en række af DR’s egne medarbejdere, blandt andre Adam Holm og Martin Krasnik. Imidlertid er der god grund til at forholde sig kritisk til ledelsens udmelding om at afholde sig fra at vise karikaturerne. Problemet er nemlig, at beslutningen underminerer den journalistiske troværdighed.

Det virker mildest talt underligt, når Martin Krasnik i Deadline 8. januar hiver Politikens chefredaktør Bo Lidegaard rundt, fordi hans avis ikke vil genoptrykke tegningerne for nærmest i samme åndedrag at gøre opmærksom på, at DR’s ledelse skam har truffet samme beslutning. ”Je suis Charlie” – altså kun lige ind til det bliver nødvendigt at vise en smule mod.

Forleden kunne blandt andet Politiken så berette, at Adam Holm er blevet indkaldt til en kammeratlig samtale, eller det, der i DR-jargon hedder en ”kop kaffe”, efter at han i Deadline 11. januar viste en profetkarikatur.

DR kan ganske enkelt ikke hudflette Bo Lidegaard om, hvorfor Politiken ikke viser tegningerne, når DR har truffet præcis den samme beslutning. I virkeligheden burde det derfor være DR's egen nyhedschef, Ulrik Haagerup, der sad og svedte i en byge af spørgsmål fra Krasnik.

Onsdag besluttede DR så at tage en dokumentar om Charlie Hebdo af sendefladen med en halv times varsel. I programmet bliver Jyllands-Postens karikaturer vist. Stationens tågede forklaring på, hvorfor dokumentaren blev fjernet fra sendefladen, viser, at der er behov for at tage beslutningen om de famøse tegninger op til revision.

Begrænser ansattes arbejdsfrihed
Man kan naturligvis indvende, at Adam Holm og Martin Krasnik ikke er privatpersoner, når de optræder i Deadline, og derfor ikke med ytringsfriheden i hånden har lov til at bruge en halv time af seernes tid til at fremture med deres private holdninger.

Fejlen ligger derfor hos DR’s ledelse, som af misforstået hensynstagen har valgt at tegningerne i praksis ikke må vises på tv. Beslutningen begrænser ganske enkelt journalisternes arbejdsfrihed, eksempelvis i forhold til at gå Lidegaard på klingen i forhold til, hvorfor avisen ikke bringer tegningerne.

DR kan ganske enkelt ikke hudflette Bo Lidegaard om, hvorfor Politiken ikke viser tegningerne, når DR har truffet præcis den samme beslutning. I virkeligheden burde det derfor være DR's egen nyhedschef, Ulrik Haagerup, der sad og svedte i en byge af spørgsmål fra Krasnik – og ikke Lidegaard.

Ytringsfriheden er tilbage på dagsordenen, og dermed er det uundgåeligt ikke at komme omkring de berygtede profettegninger.

Det er sagens kerne, og det kan vi ikke tie ihjel ved hjælp af allehånde luftige strategier, som Adam Holm meget rigtigt sagde det; ”svesken må på disken”.

Armslængde gælder også internt i DR
I forbindelse med det langstrakte forløb omkring lukningen af UnderholdningsOrkestret blev modstanderne af nedlæggelsen gang på gang slået i hovedet med ”armslængdeprincippet”. Burde det princip egentlig ikke også gælde i forholdet mellem DR’s ledelse og journalisterne?

Adam Holm og Martin Krasnik er nogle af Danmarks absolut dygtigste journalister, og derfor virker det fuldstændigt absurd, at DR på det nærmeste sætter spørgsmålstegn ved deres dømmekraft i forhold til, om det i en række konkrete tilfælde var journalistisk relevant at vise tegningerne.