Venstre: Mediestøtten skal nytænkes

Af Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører

For formålet med en ændret mediestøtte er ikke at slagte de traditionelle medier. Essensen af ændringen er tværtimod, at mediestøtten skal tænkes bedre og moderniseres, så den svarer til mediebilledet anno 2016.

Britt Bager
Kultur- og medieordfører for Venstre

Den danske mediestruktur består af en række trykte og elektroniske medier, som i disse år oplever, hvordan medievirkeligheden udvikles og ændres i et konstant og højt tempo.

Medievirkeligheden går i retning af et øget medieudbud, et langt større forbrug på nettet og et mediemarked, hvor nye platforme konstant skyder frem.

Og selvom den eksisterende mediestøtte i nogen grad er tilpasset medievirkeligheden, er den absolut ikke tidssvarende, hvad angår mediestrukturen anno 2016. Mediemarkedet er dynamisk og i konstant udvikling – og den ændrede medievirkelighed betyder, at mediestøtten nødvendigvis må moderniseres og tilpasses den nye medievirkelighed.

Mediestøtten skal sikre et mangfoldigt mediebillede
Når vi taler om at ændre mediestøtten, må vi starte ved kernen: Nemlig formålet med mediestøtten. Og støtten har to hovedformål: Dels at opretholde og styrke den demokratiske debat i samfundet, dels at sikre, at alle dele af befolkningen har adgang til medierne. Altså skal mediestøtten opretholde mangfoldigheden for at styrke den åbne demokratiske debat. Men den skal samtidig også sikre, at regionale og smalle medier rent faktisk kan eksistere, selvom der ikke er et kommercielt marked for netop disse. På den måde understøtter støtten den pluralisme og den mangfoldighed, der er i mediebilledet – eller det var i hvert fald hensigten. For reelt går langt hovedparten af mediestøtten i dag til de landsdækkende og brede medier. Derfor er der behov for en modernisering af mediestøtten.

Nuværende støtte begunstiger nogle medier
Vi har fra politisk hold en forpligtelse til at sikre kvalitetsjournalistik og det lille danske sprogområdes overlevelse. Men vi har også en forpligtelse til at tilpasse mediestøtten til virkeligheden, så det kan føre til mere mangfoldighed i mediebilledet og mere lige konkurrencevilkår i mediebranchen.

Den nuværende danske mediestøtte består af både direkte og indirekte statsstøtte. Her udgør den direkte statsstøtte 381 millioner kroner årligt, mens den indirekte støtte – momsfritagelse til trykte aviser – udgør en værdi af 369 millioner kroner årligt. Dertil kommer den støtte, der ydes til Danmarks Radio, TV 2-regionerne og Radio24syv. Med andre ord begunstiger den nuværende statsstøtte således primært den trykte presse og de statslige medier. Og det er hverken tidssvarende i en medievirkelighed, hvor ny teknologi og nye platforme konstant dukker op, eller særligt befordrende for et mangfoldigt mediebillede.

Mediestøtte skal erstattes af momsfritagelse
Derfor skal mediestøtten moderniseres. Det skal ske på en måde, så den understøtter nutiden, teknologien og udviklingen af fremtidens medieplatforme. For i takt med, at produktiviteten forbedres, og distributionen i høj grad sker via ny teknologi, må den logiske følge være at beskære og omfordele statsstøtten. Det skal selvfølgelig ske med respekt for formålet, nemlig at sikre demokrati, en åben debat og almen dannelse. Men i år 2016 kan det vel ikke være en statslig opgave at sikre, at nyheder og viden bliver udbredt på tryk i papirform? Det kan vel lige så godt ske på de digitale platforme?

Flere partier er enige om, at der skal ske noget på det her område. Men når det bliver konkret, bliver øvelsen svær, og modet til at revolutionere svigter. Mit forslag er, at mediestøtten nedtrappes samtidig med, at vi giver momsfritagelse til både aviser og digitale medier. På den måde sikrer vi lige vilkår for de traditionelle medier og for de nye digitale medier. Erstattes den direkte mediestøtte til den skrevne presse med momsfritagelse for alle, vil det nemlig medføre lige vilkår for nye og gamle medier – og det vil resultere i et mere mangfoldigt mediebillede samtidig med, at det vil understøtte udviklingen af nye platforme.

Det er ikke sådan, at vi fra politisk hold skal nedsætte mediestøtten fra den ene dag til den anden. Perioden kan eksempelvis være otte-ti år, så mediebranchen kan nå at omstille sig til nye rammevilkår. For formålet med en ændret mediestøtte er ikke at slagte de traditionelle medier. Essensen af ændringen er tværtimod, at mediestøtten skal tænkes bedre og moderniseres, så den svarer til mediebilledet anno 2016.