Charlotte Broman Mølbæk
 svarer 
Jakob Engel-Schmidt

Vil ministeren tage initiativer og tvinge TikTok og YouTube til at bidrage til lokal indholdsproduktion?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 763

Vil ministeren tage initiativer, som f.eks. den flamske regering har gjort det, og tvinge TikTok og YouTube til at bidrage til lokal indholdsproduktion?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Flanders government looks to force TikTok and YouTube to share revenue« på theguardian.com den 22. januar 2024.

Svar fra tirsdag den 9. april 2024

Jeg er først og fremmest tilfreds med udsigten til, at der snart indføres en kulturbidragsordning, som vil medføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økonomisk til fremme af nyt dansk indhold.

Jeg har konstateret, at den flamske regering har lagt op til en udvidet model, hvor videodelingsplatforme også pålægges et finansielt bidrag. Det lyder som en interessant model. Jeg har derfor bedt Kulturministeriet udbore de nærmere omstændigheder ift. det flamske initiativ, herunder de EU-retlige vurderinger og muligheden for at overføre erfaringerne til Danmark.

Det kan i øvrigt bemærkes, at der ved ændring af ophavsretsloven i 2021 blev indsat en bestemmelse, som regulerer tjenester som TikTok og YouTube. Bestemmelsen medfører, at tech-giganter skal indgå aftale med rettighedshaverne for det indhold, som brugerne uploader fx på YouTube, og at de dermed skal betale til dem, der har skabt indholdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00