Om  
Henriette Marienlund
Gitte Rabøl

DR henter ny mediedirektør fra egne rækker

Henriette Marienlund, der i dag er tværgående chef i DR Medier, er fra 1. april DR's nye mediedirektør.

Ida Routhe

Henriette Marienlund får som ny mediedirektør fremover ansvaret for den fortsatte udvikling af DR's kanaler, tjenester og platforme. Det skriver DR.

52-årige Henriette Marienlund er uddannet journalist og har siden 2013 arbejdet for DR, senest som tværgående chef i DR Medier. Hun har blandt andet været med i udviklingen af DR's valgdækning, Kontant og en række tværgående satsninger.

Den nye mediedirektør glæder sig til at fortsætte arbejdet med public service:

”Det skal stå helt knivskarpt, at public service-indhold fra DR er noget ganske særligt. Udviklingen i mediemarkedet går voldsomt stærkt, og digitaliseringen ændrer vores medievaner markant i disse år. Jeg er dog overbevist om, at danskerne fortsat vil efterspørge og bruge stærkt indhold,” siger hun til DR.

Henriette Marienlund afløser Gitte Rabøl, som efter seks år på posten som mediedirektør træder tilbage. Michael Arreboe, der er digital chef i DR Medier, udnævnes endvidere som stedfortrædende mediedirektør, også per 1. april.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henriette Marienlund

Fiktions- og udviklingschef, DR
journalist (DJH 1990)

Gitte Rabøl

Fhv. direktør, DR Medier, selvstændig, medlem af Radio- og tv-nævnet
journalist (DJH 1981)

0:000:00