Om  
Malene Schwartz
Sonja Oppenhagen
Iris Gold

Matador-kvinder skal uddele kulturministerens ligestillingspris

Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen er blandt de nye komitémedlemmer, der fremover skal være med til at uddele kulturministerens ligestillings- og diversitetspris, Bodil Koch-prisen.

Malene Schwartz, der blandt andet er særlig kendt for sin rolle som Maude Varnæs i Matador, er blandt de nyudnævnte komitémedlemmer, der skal uddele kulturministerens ligestillingspris.
Malene Schwartz, der blandt andet er særlig kendt for sin rolle som Maude Varnæs i Matador, er blandt de nyudnævnte komitémedlemmer, der skal uddele kulturministerens ligestillingspris.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Amalie Skourup Juul Jensen

Kulturministerens ligestillings- og diversitetspris, Bodil Koch-prisen, har fået nye medlemmer.

Den nye komité består nu af skuespiller Malene Schwartz, billedkunstner Tore Hallas, forfatter Sebastian Nathan, skuespiller Sonja Oppenhagen, sanger Iris Gold, musiker og skuespiller Lasse Dein samt Bodil Kochs barnebarn, Mette Bennedsen.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også

"Der er stadig meget at kæmpe for, når det gælder ligestilling og diversitet. Det gælder også i kulturlivet. Jeg er glad for, at en række fremtrædende kunstnere vil være med til at gøre en forskel og skubbe på udviklingen i kulturbranchen," udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det nyudnævnte komitémedlem Iris Gold fortæller i pressemeddelelsen, at hun glæder sig til at "hædre dem, der gør en forskel og arbejder for bedre vilkår".

"Jeg synes, det er ærgerligt, at vi stadig her i 2024 skal tale om ligestilling, fordi det burde ikke stadig være et issue, hvadend ens etnicitet, køn eller seksuelle overbevisning er. Selvom alle er unikke, bør vi have de samme muligheder og rettigheder," fortæller Iris Gold.

Prisen tildeles personer eller organisationer indenfor kunst- og kulturlivet, der har formået at fremme ligestilling og diversitet.

Komitéen er udpeget af kulturministeren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Malene Schwartz

Skuespiller, fhv. teaterchef
Privatteatrenes Elevskole 1957

Sonja Oppenhagen

Skuespiller, instruktør, fhv. balletdanser
Det Kgl. Teaters Balletskole 1963 og Odense Teaters Elevskole 1971

Iris Gold

Sanger

0:000:00