Kom med ind i Europas politiske talentfabrik

”All right allesammen, klokken er 9:01. Indtag venligst jeres pladser.”

Der er hastemøde i EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om situationen i Nigeria. Forud for det forestående præsidentvalg er to EU-valgobservatører blevet kidnappet af oprørsgruppen Boko Haram. Nu skal medlemslandene blive enige om den fælles europæiske reaktion, og det er vanskelige forhandlinger. Spredt latter i rummet frembragt af en af mødedeltagerne, der tager fejl af et skilt med et landenavn skrevet på originalsproget, afslører, at det ikke er ægte forhandlinger.

Det er bare noget, de leger.

Hvis jeg om et år leder efter en lejlighed eller et job i Bruxelles, har jeg et netværk. Selvom jeg måske aldrig har snakket med vedkommende, har vi det til fælles, at vi har tilbragt et helt år her sammen.

Ida Marie Fallesen
Studerende, Europakollegiet

Hele ugen står på simulerede forhandlinger for de studerende på linjen Internationale Forhold og Diplomati på Europakollegiet i Brügge. Her øver de sig i den hverdag, der meget vel kan vente dem, når de er færdige med deres studier. Herrerne i jakkesæt og slips og de fleste af kvinderne iført blazer. Øvelsen er tilrettelagt, så den minder så meget om virkeligheden som muligt.

Det behøver ikke at føles ægte, for at jeg kan gå op i det. Man går ind og kæmper for sin position og giver sig kun, når man kan leve med det.

Rannvá Clementsen
Studerende, Europakollegiet

Udefra set virker det da også meget virkeligt, når 25-årige Rannvá Clementsen i rollen som komitéformand giver ordet til sine studiekammerater, der som EU-ambassadører skal forsvare deres givne lands position. Men når man sidder i det, føles det ikke helt sådan, fortæller hun. Ikke at det gør noget. ”Det behøver ikke at føles ægte, for at jeg kan gå op i det. Man går ind og kæmper for sin position og giver sig kun, når man kan leve med det,” siger hun.

Netværket slår rod
Rannvá Clementsen kommer egentlig fra Færøerne. I Brügge er hun dansker. Men først og fremmest er hun europæer.

Sammen med over 300 nogenlunde jævnaldrende studerende er hun i gang med en etårig mastergrad ved Europakollegiet. Når de ikke er på skolen, bor de sammen i huse rundtom i middelalderbyen. I hvert hus arbejder en 'husmor', som blandt andet sørger for morgenmad til de studerende. Resten af deres måltider spiser de, undtagen om søndagen, sammen i kollegiets kantine.

Den hverdag giver et stærkt sammenhold blandt de studerende, og tiden på skolen udgør for mange også starten på at få opbygget et professionelt netværk.

Tyske Jörg Monar, der siden 2013 har været rektor for Europakollegiet, kender både stedet og sammenholdet godt.

”Da jeg startede med at undervise her som ung professor, blev jeg ramt af, at eleverne danner en følelse af samhørighed over de ni måneder, som jeg ikke er stødt ind i på andre institutioner. Og jeg har undervist på mange. Det gavner dem ofte lang tid efter – nogle gange hele deres karriere. De holder kontakten og hjælper tit hinanden,” siger Jörg Monar og fortsætter:

"Jeg har hørt fra diplomater, at hvis de gerne vil kende en anden regerings holdning til en sag, spørger de sig selv, om de ikke kender en fra studenternetværket, der arbejder der. Så ringer eller skriver de først til vedkommende.”

Fænomenet, om man vil, kaldes i nogle kredse for The Brussels Mafia med henvisning til det tætte sammenhold, som hersker mellem tidligere studerende, der ender i job i EU's magtcentrum.

Rektor Monar bryder sig ikke om udtrykket, som han mener har en negativ klang. Til gengæld anerkender han fuldt ud værdien i, at de studerende holder sammen. Det er også noget, de forsøger at hjælpe på vej, fortæller han.

”Jeg tror, det er muligt i kraft af kombinationen af et ret krævende program, som sætter alle studerende under pres, og det, at de bor og spiser sammen og engagerer sig i arbejdsgrupper og studieture. De tilbringer virkelig disse ni måneder tættere sammen, end det er muligt på et almindeligt universitet. Jeg sammenligner det af og til med en trykkoger. Vi putter dem alle i den samme gryde og øger trykket udefra. Så smelter de sammen,” siger Monar.

Ida Maria Fallesen og Kia Marie Jerichau, der er to andre danske studerende på Europakollegiets 66. årgang, er bevidste om, at deres studiekammerater kan være til hjælp, hvis de ønsker at gøre karriere inden for EU.

Ida Maria Fallesen, studerende, Europakollegiet

”Hvis jeg om et år leder efter en lejlighed eller et job i Bruxelles, har jeg automatisk et netværk. Selvom jeg måske aldrig har snakket med vedkommende gennem året, har vi det til fælles, at vi har tilbragt et helt år her sammen. Senere kan vi måske få gavn af hinandens netværk, hvor end vi ender,” siger 25-årige Ida Maria Fallesen.

Det er dog ikke sådan, at de direkte udser sig personer, som kunne være gode at have i omgangskredsen senere i karrieren, fortæller hun.

”Det er en bonus, hvis nogle af mine venner kan hjælpe mig, og jeg kan hjælpe dem. Men jeg vælger ikke de klogeste her og går efter at blive venner med dem.”

”Måske gør nogen, det ved jeg ikke. Det kan være, det er derfor, alle vil være venner med mig,” svarer Kia Marie Jerichau kækt.

Henter undervisere udefra
Kollegiet i Brügge er fordelt på to campusser, som ligger mindre end ti minutters gang ad kringlede, brostensbelagte gader fra hinanden.

På det nyeste af dem, som også er det største, giver professor Gerald Willmann en indføring i forholdet mellem arbejderdrevne og kapitaldrevne økonomier. De ni studerende, der deltager i forelæsningen, er lige præcis nok til at fylde bunden af den hestesko, som bordenden på klassisk gymnasiemanér er arrangeret i.

Som de fleste undervisere på kollegiet er han gæsteprofessor. Til dagligt underviser Willmann på Bielefeld Universitet, og det er første gang, han skal give forelæsninger på Europakollegiet. Iført klassiske Levi's og en rød fleecejakke, som halvt dækker hans læderbrune mavepung, introducerer han de studerende for en model, der kaldes Leontiefs paradoks.

”Det er meget simpelt, hvis man kan lide lineær algebra,” siger han med et drillende, ondskabsfuldt smil til forsamlingen. Efterhånden som professor Willmann gennemgår udregningerne, bliver det tydeligt på forventningens glæde, han udstråler over snart at nå til konklusionen, at han om nogen er vild med lineær algebra.

Dagens besøg er nummer to ud af fem, som han i denne omgang aflægger Europakollegiet. Hver af gangene giver han to forelæsninger af tre timers varighed. For hele tiden at kunne rette undervisningsforløbene ind, så de bedst muligt passer til udviklingen, hyres forelæserne kun for et år ad gangen.

Rektor Jörg Monar fortæller, at de i år benytter ikke færre end 186 gæsteundervisere. Ofte har de faste job ved siden af – nogle af ret prominent karakter. For eksempel er den netop afgåede formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, nu tilknyttet kollegiet.

Derfor kan de studerende sagtens komme ud for, at et sæt forelæsninger ligger fredag aften og lørdag formiddag, så det passer ind i en fyldt kalender for forelæseren.

De studerende får indflydelse
Lange arbejdstider er en del af pakken. Det er alle indstillet på, og de studerende bidrager selv til arbejdsmængden. Ved siden af den almindelige undervisning arrangerer de debatklubber og inviterer talere. De afholder også noget, de kalder nationale uger. Her går studerende fra samme land eller region sammen og laver både faglige og sociale indslag for deres kammerater.

Torsdage i disse uger serverer kantinen en frokost, der passer til temaet, på de studerendes bestilling. Årets første uge af denne slags havde nordisk-baltisk tema. Ugen bød blandt andet på en sprogcafé, hvor man kunne lære sprogene, debat om den nordiske velfærdsmodel og en frokost, hvor den stod på laks med ABBA og MØ som soundtrack.

Særligt når kammeraterne står bag, er de studerende gode til at støtte op om initiativerne. I det hele taget møder man et stort engagement i Brügge.

”Alle tager det alvorligt – alle er nørder. De er dygtige studerende, og der er en grund til, de er her. Der er ikke så mange slackere. Alle er her, fordi de vil det og er dygtige til det, de gør. Det hæver niveauet,” fortæller Kia Marie Jerichau.

Tilbage i forhandlingslokalet knokler ambassadørerne med at blive enige om en officiel udtalelse til den nigerianske regering. Ved formiddagens møde skal de gennemgå de næsten 50 ændringsforslag, der er kommet til teksten siden i går.

Diskussionerne spænder over, hvorvidt både gidslernes nationalitet og det faktum, at de er EU-borgere, skal fremgå af teksten til overvejelser om at indsætte landtropper. Frokosten nærmer sig, og der mangler stadig 10 punkter.

”Vi er der næsten, folkens,” beroliger Rannvá Clementsen forsamlingen. Da det til sidst viser sig, at der er blevet overset yderligere to ændringsforslag, breder de opgivende suk sig i lokalet. Det får dog ikke nogen af de studerende til at vige fra deres positioner. Så må frokosten vente. Også selvom det bare er noget, de leger.