Fogh: EU-domstolens vanvittige domme underminerer opbakningen

Han var manden, der stod som vært den historiske dag i december 2002, hvor Østeuropa fik lovning på at komme med i EU. Dengang EU’s statschefer og lederne fra de nye ansøger-lande var samlede i København, hvor glassene blev løftet, og der blev holdt højtidelige taler om Europas samling. Dage hvor entusiasmen nåede nye højder.

I dag er prognoserne for EU mere dystre, og den glade vært fra 2002 er bekymret. For på flere områder har Unionen slet ikke levet op folks forventninger, erkender Anders Fogh Rasmussen (V), der dengang var i spidsen for EU's formandskab.

Altinget møder den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær på hans kontor i det indre København. Her har Anders Fogh Rasmussen oprettet ”Rasmussen Global”, et politisk konsulentbureau, der rådgiver politikere og virksomheder i flere lande. 

Fogh holder sig normalt fra at kommentere interne danske anliggender, men i forhold den internationale politik er der ingen tilbageholdenhed at spore. Heller ikke i forhold til EU, hvor han til sin frustration har kunnet følge et markant stemningsskifte:

Macrons svaghed er, at han bliver betragtet som en del af den franske elite. Hvis han nu sammensværger sig med det, folk opfatter som Bruxelleseliten, får du en meget farlig cocktail, der kan føre til en ren eksplosion i Europa

Anders Fogh Rasmussen

"Da vi udvidede EU i 2004 efter København-topmødet i 2002, var vi alle sammen besjælede af optimisme. Men du mærker slet ikke entusiasme i dag. Heller ikke i Østeuropa."  

Hvad er forklaringen på det?

Det er totalt vanvittigt, at der bliver afsagt domme i EU-systemet, som betyder, at børnepenge kan sendes hjem til det land, hvor den pågældende kommer fra. Det er fuldstændig skørt. 

Anders Fogh Rasmussen

"Der er en stigende mistillid til det politiske establishment. Mange føler, at der bliver ført politik hen over hovedet på dem, og de synes ikke, at EU har leveret effektive svar på det, folk er optaget af: Eksempelvis indvandringen. Der er en manglende tiltro til, at EU kan beskytte den ydre grænse," siger Anders Fogh Rasmussen og tilføjer:

"Derfor oplever man i vidt forskellige lande helt den samme EU-skepsis."

Mangler sund fornuft
Fogh brød med sit princip om ikke at kommentere danske forhold, da han i 2015 anbefalede et ja til at ændre retsforbeholdet. Men det blev som bekendt et nej, selvom meningsmålinger viste, at et kæmpemæssigt flertal af danskerne ønskede at fortsætte i Europol.

Mange vælgere frygtede åbenbart konsekvenserne, hvis man rakte en lillefinger. Kan du forstå den bekymring?

"Ja, det kan jeg sagtens. Ved den afstemning mødte jeg netop folk, der syntes, at Europol-samarbejdet var fint. Men de sagde alligevel nej, fordi de frygtede, EU ville tage hele hånden."

"Mange har oplevet, at ting, de i udgangspunktet synes var fornuftige, blev brugt til at rykke grænserne yderligere. Ikke mindst af EU-domstolen, der afsiger domme ud fra grundprincippet i traktaten om en stadig snævrere union."

"Det oplevede jeg selv eksempler på, da jeg var statsminister. Metock-dommen var jo et eksempel på en fuldstændig vanvittig domsafsigelse."

Anders Fogh Rasmussens henvisning til såkaldte Metock-dom fra 2008 er ikke tilfældig.

Dommen lettede retten til familiesammenføring selv til et land som Danmark, der har et retsforbehold og i princippet burde kunne bestemme sin egen udlændingepolitik.

"Den slags domme er med til at underminere befolkningens tillid til EU. Folk kan godt lide grundprincippet om, at Europas lande samarbejder så tæt politisk og økonomisk, at de aldrig vil føre krig mod hinanden igen. Men når EU blander sig i sager, der strider mod al sund fornuft, så stemmer folk nej," siger Anders Fogh Rasmussen, der otte år efter sin afgang som statsminister stadig er kontant og koncis. Der er absolut ingen problemer med at nå igennem 20 spørgsmål på 40 minutter.

Foghs forsikring
Et andet heftigt kritikpunkt af EU kom med debatten om velfærdsturisme. Fænomenet har indtil videre haft begrænsede økonomiske konsekvenser for Danmark, men den politiske symbolbetydning er stærk og medvirkede til Dansk Folkepartis storsejr ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Kritikken går på, at EU-borgere kan få velfærdsydelser på et dansk niveau, når de arbejder i Danmark, selvom danske børnepenge på f.eks. 2.000 kroner er mange gange mere værd i lande som Rumænien eller Bulgarien.

Tilbage i 2003 havde Anders Fogh Rasmussen som statsminister ellers forsikret om, at dette problem slet ikke ville opstå:

"Jeg kan oplyse, at regeringen som en form for sikkerhedsforanstaltning forestiller sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at arbejdstager fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser. Det har jeg i øvrigt også sagt til mine kollegaer fra de nye medlemslande,” lød det dengang fra Fogh.

Den forsikring holdt jo ikke vand?

"Nej, men min pointe var følgende: hvis man skal opretholde fri bevægelighed i et område med høje velfærdsydelser, skal den tilrejsende arbejdskraft ikke få fuld adgang til ydelser de første år."

"Med andre ord: Kommer der en fra Rumænien til Danmark, skal vedkommende bidrage til den danske statskasse i mindst syv år, før han kan få fuld og fri adgang til vores velfærdsydelser. Det er stadig den rigtige måde at gøre det på."

Faktisk indførte den daværende VK-regering et optjeningsprincip til børnechecken tilbage i 2010, men efter to domme ved EU-domstolen annullerede Thorning-regeringen det princip. Det er netop den slags domme, der får Fogh til at se rødt:

"Det er totalt vanvittigt, at der bliver afsagt domme i EU-systemet, som betyder, at børnepenge kan sendes hjem til det land, hvor den pågældende kommer fra. Det er fuldstændig skørt," siger Fogh og tilføjer: "Dommerne i EU-domstolen er ude af trit med den sunde fornuft. Simpelthen. Det er med til at underminere den folkelige opbakning til EU."

Stadig snævrere union
Den tidligere britiske premierminister David Cameron fik forhandlet en indeksering af ydelser ind i Storbritanniens ordning med EU, så børnepenge til en arbejder fra Rumænien skulle udbetales på rumænsk niveau. Men forslaget faldt sammen med Brexit:

"Jeg mener, det er det, man skal gøre. Opretholde den fri bevægelighed til at få et arbejde - men ikke fri bevægelighed ind i vores statskasser. Det er logisk. Det er sådan, det bør være."

Hvordan får man EU-domstolen til at ændre kurs?

"Det er vigtigt at undgå traktatændringer, for dem får du aldrig vedtaget. Derfor er man nødt til at bruge juridiske instrumenter, der begrænser domstolens virksomhed. Cameron fik jo indføjet, at Storbritannien ikke skulle være omfattet af bestemmelserne om en stadig snævrere union. Det er en måde at gøre det på."

Der er også et helt lavpraktisk løsning på problemet, understreger Fogh:

"Man kan gå ind i de pågældende direktiver og klargøre, at man de første år højst får sociale ydelser på sit hjemlands niveau. Det kan man uden videre vedtage. Og det er mig ubegribeligt, at man ikke for længst har gjort det."

Sikkerhedspolitiske hensyn
Afstanden til den danske velfærdsstandard er størst i de østeuropæiske lande, ikke mindst i forhold til de to sidst ankomne EU-lande, Bulgarien og Rumænien. Lande som Fogh i 2002 var med til at give lovning på et EU-medlemskab. De to lande blev medlemmer i 2007. 

Var det ikke for tidligt at lukke Bulgarien og Rumænien ind i EU?

"Nej, det var på høje tid. Hvis vi ikke havde brugt lejligheden til at få de tre baltiske lande samt Rumænien og Bulgarien med, havde det rent geopolitisk svækket Europa kraftigt i forhold til Rusland."

"Det er i kraft af deres medlemskab af både EU og Nato, at de lande nu er vestvendte. Var de ikke blevet EU-medlemmer dengang, så var de aldrig nogensinde kommet med."

Siger Fogh, der på det punkt igen lyder som en Nato-generalsekretær. Han tilføjer: "Sikkerhedspolitisk var det helt rigtigt at tage de lande med. Og socialt og økonomisk kunne man godt have løst opgaven, hvis man bare havde grebet det anderledes an."

Brexit-chokket
Anders Fogh Rasmussen tændte de røde advarselslamper op til den britiske folkeafstemning sidste år. Brexit ville være en katastrofe, mente Fogh. Flertallet af briterne så anderledes på det.

Brexit har vel ikke ført til nogen afmatning i Europa?

"Nej, men jeg mener stadig, at Brexit er en katastrofe for både Storbritannien og EU. Pundet er faldet i værdi, og Storbritannien vil lynhurtigt se, hvor meget indflydelse de mister. Det vil også tage længere tid for dem at få deres frihandelsaftaler på plads, end de tror."

"For EU er det en katastrofe, fordi vi kommer til at mangle en reformrøst. Og Putin må jo klappe i sine små hænder, for han ser nu den splittelse i Vesten, som han hele tiden har arbejdet på."

Der er lagt op til en hård kurs over for Storbritannien. Er det klogt, hvis det ender med en bitter skilsmisse?

"Nej, men lige nu er det hele påvirket af, at der også er valgkamp i Storbritannien."

"Der er behov for hurtigt at få afklaret tre ting: For det første rettighederne for EU-borgere i Storbritannien og omvendt, for det andet hvor stor regningen skal være for skilsmissen, og for det tredje en løsning på det nordirske problem, så man ikke får lavet en meget hård grænse her."

Hvad ser du som hovedårsagen til Brexit?

"Det var i høj grad ønsket om kontrol med indvandringen, og det samme ønske ser man i mange andre lande." Derfor var EU's handlingslammelse i flygtninge- og migrantkrisen også fatal, mener Anders Fogh Rasmussen.

"Den manglende evne til at løse flygtningekrisen er en af de allervigtigste årsager til EU's krise. Vi har set for mange eksempler på, at der ikke er kontrol med EU’s ydre grænser. Og når befolkningen ikke har tillid til den ydre grænsekontrol, begynder man at indføre en indre kontrol." 

"Landene har et helt legitimt behov for at beskytte sig mod at blive rendt over ende. Men det har jo store omkostninger at genindføre den indre grænsekontrol."

"Derfor bør EU’s ydre grænsekontrol styrkes. I yderste fald bør EU som sådan overtage al ydre grænsekontrol. Jeg ved godt, det er kontroversielt, så på den korte bane bør man styrke EU’s grænseagentur, Frontex."

Macron - sidste chance
Efter et år med stribevis af dårlige nyheder for EU steg humøret kendeligt blandt tilhængere af et tættere EU-samarbejde, da føderalisten Emmanuel Macron vandt en overbevisende sejr ved det franske præsidentvalg. Men det kan blive en stakket frist, frygter Fogh.

Vil valget af Macron styrke EU?

”Ja, sammenlignet med, hvis Marine Le Pen var blevet valgt. Men hvis det ikke lykkedes Macron at få nedbragt ledigheden i Frankrig, får Le Pen alletiders chance næste gang. Macron har kun fem år. Det her er sidste udkald for Frankrig."

"Vi har hus i Frankrig, og jeg oplever dagligt, hvordan folk skælder ud på politikerne. Franskmændene er så utilfredse. Der er et oprør i Frankrig, hvis styrke du slet ikke må undervurdere." 

"Hvis Macron mislykkes, vil folk sige: "OK, intet andet er lykkedes. Nu kaster vi en bombe ind i systemet." Og så vælger de Le Pen."

Macron er kendt for at gå ind for et endnu tættere EU-samarbejde. Spørgsmålet er nu, om han vil se bort fra de EU-kritiske røster og køre parløb med EU-kommissionsformand Juncker. Det vil være en alvorlig fejltagelse, mener Anders Fogh:

"Det vil blive set som elitens sammensværgelse mod befolkningen. Macrons svaghed er, at han bliver betragtet som en del af den franske elite. Hvis han nu sammensværger sig med det, folk opfatter som Bruxelles-eliten, får du en meget farlig cocktail, der kan føre til en ren eksplosion i Europa."

Ny model
EU om 10 år, hvordan ser du det?

For første gang tøver Fogh en smule, inden han svarer:

"Jeg vælger at tro på det optimistiske scenarie. Men man bliver nødt til at finde en ny samarbejdsmodel. Så EU tager sig af de få, meget store ting, vi kun kan løse i fællesskab, mens man lader resten ligge til nationalstaterne."

"Vi skal have det indre marked som fælles grundlag for at sikre fri konkurrence over det hele. Men uden om kan man have forskellige samarbejdsformer, som alle ikke behøver at være med i. Et kerne-EU – og udenom koncentriske cirkler af lande, der har forskellig tilknytning til kernen." 

"Det bør man kombinere med en meget stærk ydre grænsekontrol, så man kan genetablere den frie bevægelighed i EU. Og endelig en reform af velfærdssystemet, så man de første syv år i et nyt land ikke har afgang til sociale ydelser."

Den bekymrede vært fra festen i 2002 tilføjer håbefuldt:

"En cocktail af de reformer, tror jeg, vil kunne gøre Europa stærkt igen."