Magt-liste: Her er de civile supermagter

MAGTANALYSE: Brølstærk patientforening er på førstepladsen i Altingets magtanalyse. De grønne organisationer dominerer også listen, mens DGI skuffer ved ikke at være i top 20. 

Danmarks største patientforening har også Danmarks største lobbymuskel. Det viser Altingets magtanalyse af Danmarks civilsamfundsorganisationer.

Her er Kræftens Bekæmpelse nummer et, skarpt forfulgt af Ældre Sagen. Og netop de to er i deres helt egen liga. Det mener tidligere spindoktor og mangeårig lobbyist Peter Goll.

"Ligegyldigt, hvilken metode man benytter sig af, vil de to organisationer ende helt i toppen," siger han.

Tidligere vicestatsminister Lars Barfoed (K) mener også, at resultatet er helt efter bogen. Kræft er en folkesygdom, og det er afspejlet i Altingets rangering.

"Når man repræsenterer store vælgergrupper med en sag, som rent faktisk også er betydningsfuld, ja, så er det klart, man har og bør have stor indflydelse," siger den tidligere K-formand, som i dag arbejder som lobbyist for Primetime.

Kræftens Bekæmpelse har Danmarks største ngo-sekretariat med 664 ansatte og en omsætning på 750 millioner. Ældre Sagens sekretariat er med sine 125 ansatte knap så velpolstret, ligesom man med en omsætning på 200 millioner overgås af flere organisationer på listen.

Men med hele 750.000 medlemmer har Ældre Sagen en enestående opbakning fra målgruppen.
"De har begge forudsætninger for at være brølstærke lobbyorganisationer. Hvis ikke de var det, var det nærmere, fordi de gjorde noget forkert," siger Peter Goll.

 

Juni 2015
Direktør Bjarne Hastrup var ved at blive bekymret. De blå partiers signaler i pressen gav bange anelser, og fortrolige samtaler med mf’ere bekræftede mistanken. Den nyvalgte V-regering var på vej med et forslag om at skære i ældres boligydelse.

Så Hastrups medarbejdere bookede et møde med den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), for at få ham til at forstå sagens vigtige konsekvenser.

Dermed startede en sag, der kom til at strække sig over halvandet år, og som lærte de borgerlige partier en vigtig lektie.

Man lægger sig ikke ud med Ældre Sagen.

Velsmurt mediemaskine
Kræftens Bekæmpelse træder sjældent ved siden af i lobbyarbejdet, men har derimod et effektivt kampagne-apparat, der lægger et veltimet medietryk på beslutningstagerne.

"Om det så er sundhedsaftaler på Christiansborg eller økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne, så er der altid kræft på agendaen. Det er måske ikke altid, men ofte Kræftens Bekæmpelses fortjeneste," siger han.

Samtidig har organisationen en serie af kræftforskere ansat, som kan lægge arm med embedsværket.

"På nogle områder har de garanteret mere specifik viden om et emne end selv meget specialiserede embedsfolk. Det vil sige, at de er helt afgørende for beslutningsprocessen, og det er en drømmesituation at være i som lobbyist," siger Peter Goll.

Til gengæld fylder de resterende patientforeninger meget lidt på Altingets top 20-liste. Paraplyorganisationen Danske Patienter er nummer ti, og Hjerteforeningen kommer ind på en 13. plads.

Det overrasker Peter Goll, at stærke medlemsorganisationer som Gigtforeningen og Diabetesforeningen ikke klarede cuttet. Patientforeningerne bliver sandsynligvis ramt af, at medicinalindustrien og patienterne ofte har sammenfaldende interesser.

"Mange patientforeninger har haft svært ved at finde deres egne ben, når de både skal repræsentere deres egne fagligheder og patienterne, men samtidig også har nogle alliancer med medicinalindustrien," siger Peter Goll.

"Det kan være en hæmsko. For hvilke interesser er det, de varetager, hvis man vil have noget nyt medicin godkendt eller øget støtte til behandling?," fortsætter han.

Samtidig har de store patientforeninger deponeret noget af deres politiske kapital i Danske Patienter.

"Det er tit meget nemmere at få politikerne i tale, når man som paraplyorganisation repræsenterer det samlede aktørfelt. Men det har også den begrænsning, at det kan være svært at komme til med den enkelte patientforenings interesser," siger Peter Goll.

Efteråret 2015
Mødet med beskæftigelsesministeren viste sig dog at være forgæves. I V-regeringens finanslovsudspil lagde man op til at skære i boligydelsen. Og hvad værre var for Ældre Sagen: Der så ud til at være borgerligt flertal for besparelsen. Finansministeriet vurderede, at ordningen på ti milliarder ville blive dyrere og dyrere, fordi der kommer flere ældre.

Samtidig mente Ministeriets berømte regnedrenge ikke, at de ældre som samlet gruppe ville blive ramt hårdt af nedskæringen.

"Men vi havde også vores egne regnedrenge og regnepiger. Vi havde allerede i sommerferien udviklet en model til at foretage de her regnestykker. Og vi kunne vise, at op imod 200.000 pensionister ville blive ramt. Nogle pensionister i plejebolig ville blive ramt så hårdt, at de ikke kunne blive siddende i deres bolig," husker Bjarne Hastrup.

"Og så var der ikke opdrift i kontoen. Ordningen havde ligget på et stabilt udgiftsniveau de seneste ti år, så det var ikke nødvendigt at spare," siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen sendte deres notater til de centrale ordførere og fulgte op med et telefonopkald. Ingen kontakt. Christiansborg havde lukket ned for Ældre Sagen.

"Det havde vi aldrig prøvet før," siger Bjarne Hastrup.

I november kom den blå finanslovsaftale i hus. Og da blå blok holdt fast i besparelsen på boligydelsen, stod det klart for Bjarne Hastrup, at man ikke kunne løse sagen på de indre linjer.

"Så vi gik i pressen."

Grønne lobbyfingre
Miljøorganisationerne indtager også en central position i Altingets magtanalyse. Danmarks Naturfredningsforening er i top fem og får selskab på listen af fire andre grønne organisationer.

Det resultat kommer ikke bag på Lars Barfoed.

"Det er muligt, at V-regeringen ikke prioriterer klima og miljø så højt, men Danmarks Naturfredningsforening har markeret sig meget stærkt især i forhold til landbruget og til spørgsmålet om byggeri ved kysterne de senere år," siger han.

Samtidig trak Danmarks Naturfredningsforening i trådene under gyllegate, som kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister.

"Jeg ved positivt, at de har haft bilaterale kontakter med politikere og embedsmænd i den her sag og har haft afgørende indflydelse," siger Lars Barfoed.

Og det er ikke tilfældigt, at Danmarks Naturfredningsforening gør sig godt på de bonede gulve, mener Peter Goll. Stærke politikere fra især centrum-venstre har historisk søgt mod miljøbevægelsen, som dermed har fået værdifuld indsigt i magtens maskinrum, lyder det.

"De grønne interesseorganisationer var nogle af de første, som var rigtig dygtige til strategisk interessevaretagelse herhjemme," siger Peter Goll.

Kamm misser top 5
Med en omsætning på 2,6 milliarder er Dansk Flygtningehjælp med afstand landets største civilsamfundsorganisation. Man har 245 medarbejdere, og frontmanden, Andreas Kamm, er kendt for at have en stærk politisk næse og et solidt netværk på Christiansborg. Alligevel er Dansk Flygtningehjælp uden for den absolutte top på en sjetteplads. Og det er der en simpel forklaring på, mener Peter Goll.

"Med hele den tilspidsede indvandrings- og flygtningepolitiske diskussion, vi har i Danmark, ved vi, at omkring 20 procent af danskerne siger, at bare det hedder noget med flygtninge, så er de imod det," siger Peter Goll.

Dansk Flygtningehjælp leverer en topprofessionel indsats som interesseorganisation, men de har den politiske dagsorden imod sig.

"Flygtningespørgsmålet er mere kontroversielt, så man får bare ikke alle med - heller ikke rent politisk. Det skaber et loft for, hvor højt Dansk Flygtningehjælp kan komme op på sådan en liste," siger Peter Goll.

Lars Barfoed er på samme frekvens.
"Jeg har rigtig stor respekt for den måde, Andreas Kamm driver sin organisation på. Han er utrættelig i sin medieindsats og er meget synlig. Men for mange danskere er organisationen synonym med en lempelig flygtningepolitik. Og den er der ikke opbakning til efter alle de problemer, flygtningestrømmene har skabt," siger han.

Derfor er det også naturligt, at Røde Kors ligger over Dansk Flygtningehjælp.

"De har en bredere sag. Røde Kors signalerer også noget med at give kvinder bedre muligheder for abort og beskyttelse mod seksuelle overgreb. Der er alt muligt inde under den hat, der hedder Røde Kors, som man kan være engageret i," vurderer Peter Goll.

December 2015
Da det gik vildest for sig, var Bjarne Hastrup i TV 2 News om morgenen og sluttede først dagen i Deadline om aftenen. Samtidig voksede presset på Dansk Folkeparti dag for dag. Man forsøgte at sælge en historie til offentligheden om, at Ældre Sagens tal var nye. Men det passede ikke.

"Alle parter kendte til vores beregninger, inden de indgik aftalen. Vi havde sørget for at sende dem allerede i oktober," siger Bjarne Hastrup.

Ikke nok med at Dansk Folkeparti var i gang med at ramme de svageste ældre med en besparelse - det var samtidig lykkedes Ældre Sagen at overbevise offentligheden om, at finansordfører Rene Christensen (DF) havde gjort det med åbne øjne. Det var mere, end landets mest ældrevenlige parti kunne holde til, og i midten af december kom finansministeren Dansk Folkeparti til undsætning.

"Set i lyset af debatten og de mange spørgsmål, der er blevet rejst, har vi i fællesskab besluttet, at den bedste løsning her og nu er, at vi i ro og mag ser på spørgsmålet igen i det nye år," meddelte Claus Hjort Frederiksen.

Dermed var sagen om boligydelsen ikke afsluttet, kun sparket til hjørne. Derfor tog Bjarne Hastrup kort efter et møde med finansministeren.

"Jeg foreslog, at vores økonomer satte sig sammen, så de kunne blive enige om et beregningsgrundlag. Det sagde han nej tak til. Det tolkede jeg som et tegn på, at han vidste, at vores beregninger var de rigtige. Der begyndte jeg så småt at tænke, at den var hjemme," siger Bjarne Hastrup.

Amnesty overrasker
Ser man på de organisationer, der præger top 20, ligner Amnesty en organisation, der bokser over sin vægtklasse. Med en omsætning på 80 millioner er de langt fra den største spiller herhjemme, men klemmer sig alligevel ind på en 7.-plads.

Den fine placering er et resultat af en enestående medieindsats, vurderer Lars Barfoed.

"Amnesty har fået sat sig tungt på diskussionen om menneskerettigheder," siger han.

Der er så få problemer med menneskerettigheder i Danmark, at Amnesty har begrænset realpolitisk indflydelse, vurderer Barfoed. Men når den danske regering mødes med kontroversielle regeringsledere eller indgår handelsaftaler med lande som Kina, frygter man at få Amnesty på nakken.

"Der er ikke nogen tvivl om, at deres stemme i debatten er så stærk, at Amnesty i en vis udstrækning påvirker den danske regerings udenrigspolitik og handelspolitik," siger Lars Barfoed.

Peter Goll peger på, at Amnesty har været dygtige til at række ud til andre end vennerne på venstrefløjen.
"De har koblet sig på en sag omkring ytringsfrihed, som har en appel til nogle nøglefolketingsmedlemmer," siger Peter Goll.

Senest har de lanceret Twitter-kampagnen #FreeTurkeyMedia, som er et oprør mod præsident Erdogans knægtelse af pressefriheden i Tyrkiet. Og det er en sag, som især optager en række Venstre-politikere.

"De er gode til at bryde ud af den bås, som nogle af deres modstandere gerne vil sætte dem i som sådan et venstrefløjsflip og som halalhippier. For de varetager også nogle borgerlige, liberale frihedsrettigheder. Dermed bliver deres appel bredere," siger Peter Goll.

DGI på bænken
Når man laver de her typer af lister, er der næsten altid nogle solide overraskelser, og denne magtanalyse er ingen undtagelse. For der mangler en organisation, som er kendt for at være en særdeles velsmurt lobbymuskel. En organisation med en omsætning på mere end 300 millioner og 1,5 millioner medlemmer.

Danmarks Gymnastik og Idrætsforening er ikke på Altingets top 20 over de mest indflydelsesrige civilsamfundsorganisationer. Samtidig indtager Dansk Idrætsforbund en tredjeplads.

"Først vil jeg sige, at resultatet overrasker mig. Men jeg tror, DGI bliver ramt af, at fokus i Danmarks idræts- og kulturliv de sidste 20 år gået fra bredden til eliten. Tidligere handlede det om at være med, nu handler det også om at vinde. Det vil sige, at det er eliteidrætten, som optager beslutningstagerne i de her år," siger Peter Goll.

Alligevel spillede DGI en nøglerolle, da det for nyligt lykkedes at ændre den såkaldte udlodningslov, der fordeler millionerne fra danskernes spil. Ændringerne betyder, at de store idrætsorganisationers støttekroner fremover er uafhængige af omsætningen i Danske Spil.

"Jeg tror, DGI kan komme igennem med masser af deres interesser via deres netværk på Christiansborg, men når de ikke slår igennem i sådan en undersøgelse her, er det, fordi deres sag er mere under radaren," siger Peter Goll.

Efteråret 2016
V-regeringen lagde endnu engang op til at skære på boligydelsen i sit finanslovsudspil, men det var reelt krampetrækninger før det forudsigelige nederlag.

"Jeg må komme med den klare besked til finansministeren, at det med at finde penge på pensionisternes boligydelse - det kan han godt glemme," havde DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagt allerede i forsommeren.

Ældre Sagen havde for længst vundet spinkampen og gjort det umuligt for Dansk Folkeparti at fastholde opbakningen til at skære i boligydelsen.

Da finanslovsaftalen landede i november, blev sagen så endeligt lukket. Idéen om at skære i ældres boligydelse måtte tilbage i embedsværkets skuffedarium.

"Det var en lang, sej kamp på halvandet år," siger Bjarne Hastrup.

Han anerkender, at man opnåede den bemærkelsesværdige gevinst ved at lægge et tryk på politikerne. Men han tror, nøglen var, at man aldrig blev partipolitiske.

"Vi forsøgte ikke at hænge nogle ud eller komme med personlige meldinger. Vi vidste, at vores beregninger var rigtige, og derfor holdt vi os hele tiden til det saglige niveau: At små 200.000 ældre ville blive ramt af besparelsen. Det fik vi meget anerkendelse for i Folketinget," siger Bjarne Hastrup.

Også embedsværket noterede sig Ældre Sagens håndtering.

"Jeg ved, at flere embedsmænd efterfølgende har sagt til politikerne, at man altså skal lytte, når Ældre Sagen taler," siger Bjarne Hastrup, som er meget stolt af håndteringen.

"This was our finest hour."

Forrige artikel Overleveren: Portræt af Kristian Jensen Overleveren: Portræt af Kristian Jensen Næste artikel Özlem Cekic: Jeg har mistet tilliden til Christiansborg Özlem Cekic: Jeg har mistet tilliden til Christiansborg