Ombudsmanden: Idealist på deltid

JUBILÆUM: Ombudsmandsinstitutionen fylder 60 år 1. april. Læs eller genlæs interviewet med ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, som blev jurist ved et tilfælde. Nu balancerer han mellem lovens bogstav og personlig indignation. Og uddeler kras kritik, der kan høres.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Anders JerkingKim Rosenkilde

Sætter man ulven til at vogte ulve? Sådan lød bekymringen, da Jørgen Steen Sørensen i 2012 blev udpeget som ny ombudsmand.

Fakta
Altinget: magasin

Altingets politiske magasin til abonnenter er netop udkommet med interview, portrætter og baggrund om dansk og europæisk politik.

I dette nummer møder vi Folketingets ombudsmand, besøger EU's talentfabrik i Brügge, og så ser vi nærmere på, hvordan man kan føre politik uden at stille op til Folketinget. 

Altinget: magasin er gratis for Altingets abonnenter. Du kan læse det 

Sørensen kom fra en stilling som rigsadvokat og havde forinden gjort karriere i Justitsministeriet, hvor han blandt andet var arkitekt bag terrorpakken og fik ry som en stenhård strammer i forhandlingerne om offentlighedsloven.

Flere var derfor skeptiske overfor, om man nu satte 'systemets mand' til at kontrollere systemet. Om netop han kunne være de udsatte borgeres værn og vagt. Nu er der gået tre år. 

Fakta
Tre områder, som ombudsmanden har fokus på:

Besparelser
”Vi ser mange sager, som har at gøre med nedskæringer i den offentlige sektor. Vi havde en meget spektakulær sag fra Guldborgsund Kommune, hvor udgifterne på børneområdet var højere, end kommunen mente at kunne magte. Man ville så spare ved at hjemtage 30-40 procent af de børn, som var anbragt uden for hjemmet. Det var meget svært at se, hvordan det skulle kunne foregå inden for lovens rammer.”

”Det er naturligvis ikke, fordi de er onde mennesker i Guldborgsund, utvivlsomt tværtimod. Men de kunne ikke få økonomi og pligter til at hænge sammen. Ombudsmanden skal ikke blande sig i, om en kommune har høj service eller lav service, men hvis bunden bliver trådt helt ud af loven, så er stram økonomi ikke nogen undskyldning. Så skal ombudsmanden bestemt blande sig.”

Offentlighedsloven
”Den nye offentlighedslov har fyldt meget, og vi kan konstatere, at kritikprocenten har været meget høj. I de sager, vi har undersøgt, har andelen af fejl været over 50 procent. Det er meget bekymrende, for offentlighedsloven er vigtig. Vi satser på, at det er begyndervanskeligheder med en meget vanskelig lov.”

Offentligt ansattes ytringsfrihed
”Vi har blik på offentligt ansattes ytringsfrihed. Det spørgsmål bliver aktualiseret i krisetider, hvor der kan være særlige grunde til som offentligt ansat at gå ud og hejse flaget og sige, 'det her fungerer ikke godt'. Men omvendt kan man som ansat frygte, at man kan blive ramt i en fyringsrunde, hvis man har rejst kritik offentligt.”

”Det er vigtigt, at de offentligt ansatte har den tryghed, at de kan gå ud og markere sig, hvis de vil. Men der er meget, der tyder på, at de offentligt ansatte er nervøse i disse år.”

Og kritikken er forstummet. I ombudsmandens hjørnekontor på Gammeltorv i Københavns indre by har Jørgen Steen Sørensen selv flere forklaringer på, at han ikke længere stemples som systemets mand.

Det kan gøre mig voldsomt indigneret, når myndigheder ikke er deres ansvar voksent og ikke ser borgerne som mennesker med rettigheder, men som brikker på et samlebånd.

Jørgen Steen Sørensen
Folketingets ombudsmand

”Dels kan der være den generelle forklaring, at når folk har set sager, hvor de har tænkt, at det 'fandme er for galt', så har de efterfølgende konstateret, at ombudsmanden har ment det samme,” siger han og fortsætter: ”Dels kan der være den konkrete forklaring, at jeg i min første tid var 'heldig' – sagt med store gåseøjne – at der dumpede nogle meget spektakulære sager om centrale ministerier ned i huset.” 

En af de sager handlede om, hvordan Statsministeriet, Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste efter valget i 2011 forhindrede, at Henrik Sass Larsen (S) blev minister. 

Jørgen Steen SørensenBlå bogFødt 1965 i København.KarriereFolketingets ombudsmand 2012-Rigsadvokat 2007-12Div. stillinger i Justitsministeriet fra 1990-2007Dommer i Østre Landsret 2001-02Fuldmægtig hos Ombudsmanden 1992-94Medlem af European Commission for  Democracy through Law under EuroparådetUddannelseCand.jur. fra Københavns Universitet 1990Desuden studieophold i Montpellier og arbejdsophold i London og Uganda.Gift med Pernille Brydensholt.Fakta om ombudsmandenFolketingets
 Ombudsmand er en offentlig kontrolinstans. Ombudsmanden er jurist og 
valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.Ombudsmanden kan udtale kritik af offentlige myndigheder. Ombudsmandsinstitutionen er opfundet i Sverige, og de nordiske lande har haft ombudsmænd siden 1950'erne. 

Jørgen Steen Sørensen

Blå bog

Født 1965 i København.
Karriere
Folketingets ombudsmand 2012-
Rigsadvokat 2007-12
Div. stillinger i Justitsministeriet fra 1990-2007
Dommer i Østre Landsret 2001-02
Fuldmægtig hos Ombudsmanden 1992-94
Medlem af European Commission for  Democracy through Law under Europarådet

Uddannelse
Cand.jur. fra Københavns Universitet 1990
Desuden studieophold i Montpellier og arbejdsophold i London og Uganda.


Gift med Pernille Brydensholt.

Fakta om ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand er en offentlig kontrolinstans. Ombudsmanden er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.Ombudsmanden kan udtale kritik af offentlige myndigheder. Ombudsmandsinstitutionen er opfundet i Sverige, og de nordiske lande har haft ombudsmænd siden 1950'erne.

 


Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

”Her måtte vi udtale hård kritik. Og jeg kan sige med god samvittighed, at den ikke blev hårdere, end den skulle være, fordi jeg skulle vise, at jeg var uafhængig. Det havde jo været helt uforsvarligt og uprofessionelt. Men kritikken var hård, og set i bakspejlet har den sag måske medvirket til, at skepsissen over min baggrund ikke har fyldt så meget.”

Selv ser 49-årige Sørensen både fordele og ulemper ved at have en baggrund i forvaltningen.

”Fordelen er, at jeg har en ganske god fornemmelse af, hvad der egentlig sker i de sager, som vi beskæftiger os med. Jeg kan nok hurtigere se bag om det hele og fornemme, hvornår der er et problem,” siger han og fortsætter: ”Ulempen er det optiske.

Når man vælger en ombudsmand med min baggrund, så vil der jo nærmest være noget galt med den offentlige opinion, hvis der ikke var nogen, der sagde 'hov, kan man det?'. Min tilgang har været, at jeg må gøre det, som jeg mener er rigtigt, og så må det stå sin prøve. Så må andre vurdere, om det lykkes.”

Gammeltofts skygge
Ombudsmanden bliver valgt af Folketinget, og selv om han assisteres af omkring 100 ansatte, så er det ombudsmanden personligt, der tegner institutionen, og som står til ansvar for Folketinget. I mere end 25 år hed ombudsmanden Hans Gammeltoft-Hansen.

”På en måde er jeg trådt ind i Gammeltoft-Hansens skygge. Han var jo verdens længst siddende ombudsmand,” siger Sørensen. Selv kommer han maksimalt til at sidde i 10 år, som er en ny ansættelsesgrænse, Folketinget har indført. 

Jørgen Steen Sørensen sidder i kontorets sofa og ligesom trykker sig lidt ind i sofaens ene hjørne. Først med korslagte arme og ben. Senere i interviewet ivrigt gestikulerende med sin kuglepen.

”Det er jo den mest eksponerede stilling, jeg har haft. Det er ikke noget, som generer mig. Jeg er en tand introvert af natur, men det betyder ikke, at jeg ikke kan lide at optræde offentligt. Det betyder bare, at jeg får min energi andre steder fra.”

Øjnene er venligt smilende. Stemmen langt fra brysk. Men man skal ikke tage fejl. Man kan stadig slå sig på ombudsmanden. Det viste Sass-sagen, og det opdagede ledelsen i DR, der havde givet Deadline-værten Adam Holm en advarsel for at skrive en religionskritisk kronik. Forløbet førte til en sønderlemmende kritik fra ombudsmanden. Holm fik oprejsning, og DR-direktionen indledte et fuldt tilbagetog.

Kritik, der kan høres
Sørensen selv understreger, at han ikke ser det som sin væsentligste opgave at skælde ud og give karakterer til myndighederne. Langt vigtigere er det at afklare, om der er sket fejl, om fejlene er systemfejl, og hvad man fremadrettet kan gøre for at rette op. 

”I langt de fleste sager tjener det ikke noget formål at sætte skældsord på myndighederne. Oftest er der tale om ansatte, der har gjort deres bedste, som er veluddannede, ærekære og professionelle, men hvor det alligevel er gået galt af en eller anden grund,”siger Jørgen Steen Sørensen og fortsætter:

”Men så er der andre sager, hvor der ikke bare er begået fejl, men hvor der er noget helt galt. For eksempel i Adam Holm-sagen. Her er det vigtigt, at ombudsmanden markerer, at man er langt ude over kanten for, hvad man kan som offentlig myndighed. Den type kritik skal kunne høres.” 

Ombudsmanden har ingen egentlige magtbeføjelser, og myndighederne er ikke tvunget til at rette ind efter ombudsmandens kritik.

Men det sker alligevel i så godt som alle sager. Jørgen Steen Sørensen forklarer, at han prøver at reservere den helt krasse kritik til de alvorlige sager for ikke at devaluere kritik-instrumentet. ”Jeg mener ikke, at vi er blevet mere kritiske. Men spændvidden er nok blevet større. Kritikken skal kunne høres i de alvorlige sager, og det kan den ikke, hvis vi stanger hårde ord ud i alle sager. Men selvfølgelig er det de kritiske sager, som man hører mest om.”

Jurist ved et tilfælde 
Inden Jørgen Steen Sørensen blev ombudsmand, var han rigsadvokat. Tidligere arbejdede han som dommer og som embedsmand i Justitsministeriet. En fornem juridisk karriere. Men som ung drømte Sørensen slet ikke om paragraffer.

 

”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle læse jura. I gymnasiet var jeg meget optaget af latin og græsk. Så begyndte jeg at læse klassisk filologi, men jeg blev meget skuffet over studiet,” husker Sørensen. Han havde ingen plan B, men gode venner læste jura, og han besluttede at give det et forsøg.

”Det blev jeg glad for fra dag et og har været det lige siden. Men det var udpræget tilfældigt, at det endte med jura.”

Han betegner jura som intellektuelt interessant og som en måde at trænge dybt ind i den måde, som samfundet fungerer på. Han er også involveret i internationalt arbejde og bruger mange kræfter på arbejde for Europarådet i de nye demokratier i Østeuropa. Men det er ikke kun jura og samfundsforhold, som optager Jørgen Steen Sørensen:

”Mine interessefelter er nok lidt sammensatte. Jeg er meget interesseret i klassisk musik, opera og litteratur, men jeg holder også af James Bond og gamle Disney-film.” Og så er der fodbold. Som barn boede han i en periode med sin far i England, og siden har han været Liverpool-fan.

”Oppe i den forblæste arbejderby har de levet under hårde vilkår og kæmpet sig til alt. Jeg kan jo ikke påstå, at jeg selv har levet under samme vilkår, men myten om Liverpool har altid fascineret mig.”

Personligt påvirket 
Spørger man politikere og aktører om Jørgen Steen Sørensens personlighed, går en række beskrivelser igen: skarp jurist, benhård forhandler, men også venlig, ydmyg og opmærksom. Ingen har tilsyneladende noget ufordelagtigt at sige om ham.

”I har talt med de forkerte,” siger han og griner højt. Selv kan han godt pege på personlighedstræk, han er mindre tilfreds med. ”Jeg er ret utålmodig. Og på godt og ondt er jeg en meget stor perfektionist.

Det fører gode resultater med sig, men det slider også på en selv og på omgivelser og medarbejdere,” siger han. ”Jeg er forhåbentlig fair og ordentlig, men jeg er også en krævende arbejdsgiver. Men til mit forsvar tror jeg, at jeg er hårdest ved mig selv.”

Er der noget, som kan gøre dig vred eller indigneret? 

”Ja. Det kan gøre mig voldsomt indigneret, når myndigheder ikke er deres ansvar voksent og ikke ser borgerne som mennesker med rettigheder, men som brikker på et samlebånd.” 

Han understreger, at den danske forvaltning grundlæggende er rigtig god, men indimellem ser han sager, hvor borgere behandles uanstændigt. Han nævner som eksempel syge mennesker, der søger om førtidspension, men som uden grund må vente alt for længe på at få deres sager afgjort.

”Sagsbehandlerne kan glemme, at det er et menneske af kød og blod, som venter på en afgørelse, som har stor betydning for vedkommendes liv. De sager kan ikke undgå at påvirke en.”

”En anden sag havde vi før jul, hvor vi lavede en redegørelse om forholdene for mennesker på tålt ophold i Center Sandholm. Det er jo en kontroversiel og giftig problemstilling, men når man ser, hvordan de mennesker lever, så kan det ikke undgå at påvirke en, også et hak ud over den kølige professionelle tilgang.” 

”Det skader ikke at blive berørt af de menneskeskæbner, man ser. Men selvfølgelig skal man holde hovedet koldt og være juridisk professionel. Hvis man bliver grebet af personlig vrede, så løber tingene af sporet.” 

Bruger du den indignation som brændstof i dit arbejde?

”Der er mange ting, der driver mig i arbejdet. Jeg synes, at sagerne er intellektuelt interessante. Det interesserer mig at drive en institution. Og så interesserer det mig i høj grad, at mennesker bliver behandlet retfærdigt i vores samfund. Så indignation eller berørthed over det enkelte menneskes skæbne er bestemt en faktor i hverdagen. Ellers kunne man ikke være her.” 

Jørgen Steen Sørensen pointerer, at indignationen selvfølgelig skal administreres, så sagerne ikke afgøres af personlige holdninger.

”Vi skal sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Nogle gange er der sager, hvor tingene er gået efter bogen, men hvor vi selv ville have skrevet bogen anderledes. Det må man abstrahere fra. Hvis min drivkraft var at lave lovene, så skulle jeg jo blive medlem af Folketinget.”

Vil du betragte dig selv som idealist? 

”Jaae. Idealisme er en del af mig. Men man er også nødt til at være realist. Man skal drive en ret stor institution med 100 medarbejdere, man skal have accept både hos borgerne og myndighederne, og man skal påse overholdelse af lovgivning, som man nogle gange dybest set synes er urimelig. Så det nytter ikke at sige, at ombudsmanden ikke skal være realist. Men der skal også være en god del idealisme i betydningen af, at man synes, at det har en selvstændig værdi, at tingene går retfærdigt og ordentligt for sig under den lovgivning, vi nu har.” 

”Så ja, idealist på deltid.” ­

Dokumentation

Fire områder, som Jørgen Steen Sørensen har forsøgt at ændre:

For det første skal ombudsmandens kræfter bruges på de centrale sager, mens andre sager må sorteres fra. 

”Man siger, at ombudsmanden er den lille mands advokat, og det kan give den opfattelse, at vi samler alle bolde op, som borgerne triller hen til os. Men vi er 100 medarbejdere i institutionen over for 800.000 ansatte i den offentlige forvaltning, så vi kan ikke tage alle sager. I stedet prøver vi at udvælge og fokusere på de væsentlige sager. Vi prioriterer hårdt for effektivt at kunne hjælpe de steder, hvor der virkelig er behov for det,” siger han. 

For det andet vil Sørensen have større fokus på sagernes indhold frem for formaliteter og processer. Et tredje fokusområde er en professionalisering af driften af selve institutionen, og endelig - for det fjerde - vil Sørensen gøre mere ud af formidlingen af ombudsmandens arbejde. 

Blandt andet har det vakt opsigt, at han har skrevet kronikker om både sin vision og sine tanker om den nye offentlighedslov.

”Når man er en skattefinansieret ombudsmandsinstitution, som har magt til at afdække spørgsmål af almen interesse, så synes jeg, at vi har en regnskabspligt over for offentligheden,” siger han.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Steen Sørensen

Højesteretsdommer, fhv. Folketingets Ombudsmand
cand.jur. (København Uni. 1990)

0:000:00