DF: Naturen skal ikke have lov at gå sin gang

KYSTSIKRING: På ønske fra Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, var der torsdag debat om kystsikring i Folketinget. Her kan du læse hvorfor. 

Miljøordfører i Dansk Folkeparti Pia Adelsteen mener, at regeringen bør gøre mere for at hjælpe husejere, som får deres ejendom truet af kysterosion.
Miljøordfører i Dansk Folkeparti Pia Adelsteen mener, at regeringen bør gøre mere for at hjælpe husejere, som får deres ejendom truet af kysterosion.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Klaus Ulrik Mortensen

Det kan godt være, at det var åndssvagt at bygge ved Lønstrup, Nakskov og Roskilde. Men det gjorde man altså i tidernes morgen, og derfor er det i dag vores opgave at beskytte det.

Pia Adelsteen
Miljøordfører, DF

Fuld statslig finansiering af beskyttelsen af de danske kyster, lyder det fra Dansk Folkeparti, der i denne uge havde sat gang i en forespørgselsdebat i Folketinget. 

Altinget fangede partiets miljøordfører Pia Adelsteen inden debatten, og her fortæller hun, at der er brug for en seriøs debat om, hvad hun ser som et kontinuerligt overgreb på den private ejendomsret.

“Jeg håber, at mine kolleger i Folketinget vil tage det seriøst, at der er borgere, der mister deres huse, uden at de kan få erstatning. At der er huse, der kan ikke kan forsikres, fordi de ligger for tæt på kysten. Og at folk - uanset hvor rige de er - ikke kan få lov at beskytte deres ejendom,” siger hun.

0:000:00