Naturvejleder: Tange Sø spænder ben for nationalklenodie

MEST LÆSTE: Tange Sø ved Gudenåen er skyld i, at Danmark siden 1920 er gået glip af en å-strækning, der uden tvivl kan blive et nationalklenodie af rang, skriver naturvejleder Morten D.D. Hansen i folketingsårets næstmest læste debatindlæg på Altinget: miljø.

Af Morten D.D. Hansen
Naturvejleder og museumsinspektør, Naturhistorisk Museum i Aarhus

(Bragt første gang 12. januar 2017)

Visioner om natur og landskaber har altid haft det svært i Danmark.

Vi vil helst have det, vi har og kender. Når vi bygger noget derude, udskriges det konsekvent som en katastrofe, uanset om det er motorveje, nye broer (lige fra Vejle Fjord til Storebælt), nye faciliteter tæt ved kysten eller ude i skoven. Efterfølgende viser det sig ofte, at anlæggene bliver en integreret del af landskabet, og i nogle tilfælde medfører de ligefrem forbedringer af naturen i form af nye levesteder til sjældne eller fåtallige arter.

Størrelsen betyder noget
Når visionen handler om at bringe ”kultur” tilbage til naturen, er den indledende skepsis ofte mindst lige så stor. Mange naturgenopretningsprojekter har gennem tiden oplevet en indædt modstand, ofte af mange forskellige årsager, men når genopretningen af Skjern Å-deltaet, Filsø eller Egå Engsø endelig er fuldbragt, kan ingen forestille sig nogensinde at gå tilbage. Store naturprojekter giver store resultater, fordi size does matter ude i naturen. Ikke nok med, at en masse arter vender tilbage i store antal, de giver også befolkningen langt flere oplevelser end tidligere og bidrager ligefrem til den lokale økonomi.

På listen over fremtidige, potentielle naturgenopretningsprojekter figurerer stadig en lang række områder. Vildere skove er i disse år ved at blive implementeret på statens arealer, hvilket har krævet umådelige poli­tiske sværdslag. En vådere marsk med plads til de mange særegne ynglefugle er et standende slagsmål, som den nyetablerede Danske Naturfond forsøger at omgå ved simpelt hen at købe jord på Mandø. Vore strøm­mende vande er blevet naturgenoprettet i stor stil. I mange åsystemer har amter og senere kom­muner formået at fjerne alle spærringer, så fisk og andre dyr i dag kan vandre frit. Det har de kvitteret for, således at for eksempel Kolding og Vejle Åer i dag oplever opgange af havørreder og laks i størrelsesordenen 10-15.000 pr. år.

Tangeværket sætter prop i Gudenåen
Men den største spærring af dem alle, Tangeværket, har siden 1920 været en tætsluttende prop i Gudenåen, og der er til gengæld skabt en stor opstemmet sø, Tange Sø.

Eftersom ingen længere har kendt det oprindelige landskab, er folk helt naturligt blevet enormt glade for søen og føler stor veneration for omgivelserne. Søen omtales endog som unik, hvilket den selvfølgelig ikke er, for det er en sø som så mange andre og med de samme arter som alle andre søer i området. Antal­let af fuglearter registreret ved Tange Sø gennem 35 år er faktisk lavere, end hvad jeg i løbet af et år har kunnet se fra min terrasse, der ligger med udsigt over Lars Tyndskids mark på den jyske højderyg.

Vi går glip af nationalklenodie
Alligevel er søen unik. Den ligger, hvor den ligger, på bekostning af noget helt enestående. Tangeværket blev nemlig anlagt for at høste vandkraft, og man valgte naturligvis en placering, hvor faldet på Gudenåen var størst – det sted, hvor Gudenåen var mere elv end å. Hvor elven sine steder oprindeligt var over 100 meter bred og lavvandet, andre steder smal og dyb, og hvor store sten, stejle skrænter og brede enge skabte et landskab som ingen andre steder i landet.

En juniaften kunne man opleve blomstrede engblommer, trævlekroner og gøgeurter, dér sad bynkefuglene på hegnstrådene, mens storken gik i enge, majfluerne dansede i kæmpe sværme, og lakseyngel i millionvis forberedte turen mod havet, fordi lakseyngel klækker i store, hurtigtstrømmende vandløb med stenet bund. En fritstrømmende Gudenå er en naturhistorisk vision. Der er andre bud, som prioriterer sejlture, søudsigt, vandkraft eller kulturhistorie højere, det skal der være, og naturhistorikere bestemmer ikke mere end alle andre. Faktisk har vi til alle tider haft en usædvanligt ringe repræsentation i Folketinget.

Men vi skylder vel efterhånden hinanden at få truffet en endelig beslutning, som bør træffes med åbne øjne: Hvad naturindhold angår tåler Tange Sø ganske enkelt ikke sammenligning med en fri, genoprettet Gudenå. En å-strækning, som vil være helt uden sidestykke i Danmark, og som uden tvivl vil blive et nationalt klenodie af rang. Ligesom mange andre visionære projekter er blevet.

Forrige artikel EL: Esben Lunde får havet til at gispe efter vejret EL: Esben Lunde får havet til at gispe efter vejret Næste artikel Biolog: Naturen kan selv Biolog: Naturen kan selv
  • Anmeld

    Morten DD Hansen · Chefkratlusker

    Intet nyt fra Tange-fronten

    Der er gået et halvt år, siden de indespærrede døende laks sidst vakte opsigt. Allerede nu står der igen laks nedenfor Tangeværket, og snart kommer havørrederne. Fordi man har sat en tætsluttende prop i Danmarks største vandløb.