Samuelsen: Tag Grøn Vækst af bordet

INTERVIEW: Landbrugets krise er så alvorlig, at Grøn Vækst og vandplanerne helt må tages af bordet, mener Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.
Anders Jerking
Utilfredse landmænd har i de seneste uger holdt protestmøder, hvor de har tordnet mod nye miljøkrav. Og protesterne er blevet hørt på Christiansborg - i hvert fald i det kontor, hvor Liberal Alliances leder, Anders Samulesen, holder til.

"Vi vil arbejde for at få hevet vandplanerne og Grøn Vækst af bordet. Det er helt enkelt vores politik," siger han og fortsætter:
"Vi lytter os til, at man er nået over toppen for, hvad man kan byde landbruget. Vi kan som samfund ikke stå model til, at landbruget går fallit."

Han peger på, at der er 175.000 ansatte i landbruget, og at landbrug står for en stor del af den danske eksport.

"Det bliver vi nødt til at forholde os til. Vi har ikke den nødvendige løsning på problemerne, men vi må stoppe op og spørge os selv, om vi vil have et landbrug eller ej. Vi kan ikke blive ved med at stramme kravene," siger han og påpeger, at landbruget skal være med til at finde løsninger, der er bedre end dem, som nu er lagt frem.

0:000:00