Affaldsstrategi på gale veje

Vi kan derfor godt frygte, at det bliver de mange små virksomheder, der kommer til at betale for omstillingen i form af for eksempel større affaldsgebyrer til kommunerne.

Jakob Lamm Zeuthen
Dansk Erhverv

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

For to år siden præsenterede regeringen en ressourcestrategi under overskriften ”Et Danmark uden affald”. Den slår fast, at affald er en ressource, der skal udnyttes bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Nu har regeringen lanceret anden og sidste del ”Strategi for Affaldsforebyggelse”, som er i høring frem til 7. april. Den skal med sine 72 initiativer få danske virksomheder til at forebygge spild og minimere deres affald.
 
Dansk Erhverv støtter helt klart regeringens ambitioner om et ”Danmark uden affald”. Men spørgsmålet er, om strategien trækker i den rigtige retning og skaber den ønskede omstilling i hele erhvervslivet.
 
Der er nemlig stor forskel, om man er en lille virksomhed eller en stor virksomhed, når det handler om at genanvende og effektivisere sine ressourcer. Det gælder særligt inden for dagligvarehandlen, hvor de tre største kæder tilsammen producerer omkring 85 procent af det organiske affald inden for denne branche. Det svarer til omkring 150.000 ton.

Og mit bud er, at den del af dagligvarehandlen allerede i år når affaldsstrategiens målsætning om, at mindst 60 procent af det organiske affald skal genanvendes som biogas, og at 85 procent kan nås inden 2018.
 
Det skyldes ikke affaldsstrategien, men almindeligt godt købmandskab. Overskudsgraden i dagligvarehandelen er meget lav og ligger på 1,5 procent. Det betyder, at virksomhederne i årtier har haft fokus på at minimere omkostningerne og finde indtægter i form af øget genanvendelse og at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det har med andre ord været muligt for de store detailhandelsvirksomheder og formentlig også store virksomheder i andre brancher – i kraft af effektive logistisksystemer og store mængder affald – at skabe en sund forretning ved selv at håndtere deres affald, frem for eksempelvis at betale kommunerne for gøre det.
 
De muligheder har de små virksomheder ikke. I Danmark har vi 170.000 små virksomheder med under 10 ansatte. De vil på grund af deres størrelse typisk ikke have logistik, tilgang til affaldsressourcer og kompetencer til at høste frugterne i forbindelse med omstillingen. Mange af dem ligger i byer, hvor de på grund af pladsmangel ikke kan sortere deres affald effektivt og uden at genere naboer, og mængderne kan være for små til, at det kan betale sig sælge det.  

Små virksomheder betaler 
Allerede nu hører vi om kommuner, der presser små virksomheder til at forbedre deres kildesortering, for ellers vil kommunen selv hente affaldet og opkræve ekstra gebyrer for det. Vi kan derfor godt frygte, at det bliver de mange små virksomheder, der kommer til at betale for omstillingen i form af for eksempel større affaldsgebyrer til kommunerne. Det kan i sidste ende betyde, at deres konkurrenceevne svækkes, og at opbakningen til affaldsstrategien forsvinder blandt de små virksomheder. Eller sagt på en anden måde; vi risikerer, at opbakningen fra 85 procent af det danske erhvervsliv forsvinder.

I Dansk Erhverv mener vi derfor, at affaldsstrategien bør have langt større fokus på, hvordan de små virksomheder kan blive en del af omstillingen uden at blive pålagt nye økonomiske byrder fra blandt andet kommunerne. Man bør allerede nu evaluere, hvilke økonomiske konsekvenser det har for små virksomheder, når affaldet går fra at blive håndteret kommunalt til privat. Og så skal der langt mere styr på de data, der ligger til grund for strategien. Der er for eksempel ikke enighed om, hvordan affaldsmængderne og fraktionerne for de forskellige sektorer skal gøres op, eller hvilke veje affaldet tager, når den hastigt voksende e-handel ændrer vores adfærd.

Positive mekanismer 
For os at se kan omstillingen kun lykkes, hvis samfundet forstår at bruge materialerne ressourceeffektivt og genanvende materialerne i nye produkter. Strategien bør flytte sit fokus, så den også kikker på processerne imellem forebyggelse og affald. Det vil sige, at den i langt højere grad skal stimulere og måle på, hvor meget der rent faktisk genanvendes i de forskellige sektorer, og hvor meget nye produkter indeholder af genanvendte materialer.

Vi er derfor glade for EU-Kommissionens beslutning om at trække pakken om cirkulær økonomi tilbage, fordi den fokuserede for meget på affaldet. Kommissionen har i stedet barslet med en plan i slutningen af året, der netop fokuserer på de små virksomheder, forebyggelse, udvikling af affaldsteknologi og kvaliteten af genanvendte materialer. Det er sådanne initiativer, som vi tror er bedre til at skabe positive markedsmekanismer og kan give nye muligheder for virksomhederne.
 
De samme overvejelser håber vi også, at Miljøministeren vil gøre, når affaldsstrategien skal evalueres i 2016. Og det vil forhåbentligt føre til, at kursen justeres til fordel for de små virksomheder, og tiltag, der vil styrke processerne og en mere forretningsdrevet genanvendelse.