Debat

Bevar det skånsomme fiskeri

DEBAT: I efteråret skal de nye regler for kystfiskeri forhandles på plads. Det er vigtigt at bevare det skånsomme fiskeri, mener Sune Scheller, Greenpeace.
Anders Jerking
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Greenpeace mener, at det naturskånsomme fiskeri med passive redskaber skal bevares, og at en ny kystfiskerordning derfor må indrettes uden trawlfiskeri.

Sune Scheller
Greenpeace
Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected] eller skriv i kommentarfeltet nedenunder.

Af Sune Scheller
Hav- og fiskerimedarbejder, Greenpeace

Omkring 10 milliarder kroner. Det skønnes at være værdien af de fiskerirettigheder, den tidligere regering samt Dansk Folkeparti i 2005 med vedtagelsen af FKA-ordningen forærede danske fiskere.

Mere specifikt var det ejerne af fartøjer, der historisk havde haft et fiskeri efter bundlevende arter såsom torsk, tunge og rødspætte, der blev forgyldt. Rettighederne blev gjort omsættelige og pantbare. En naturressource, der tidligere i princippet tilhørte os alle og havde stor betydning for vores muligheder for at regulere fiskeriet ud fra samfundshensyn, blev med et slag foræret væk – fisken blev privatiseret.

To af de helt centrale forklaringer på denne aftale, der blev vedtaget med mindst muligt flertal, var ønsket om at nedbringe af fiskeriflådens kapacitet og dermed muligheden for bedre at kunne sikre fiskeriets miljømæssige bæredygtighed.

Kapacitet i denne sammenhæng kan groft beskrives som flådens samlede evne til at fange fisk, der i mange år har været for alt høj og en plage i forvaltningen. Med løsningen blev en privatisering af fiskekvoterne, hvor markedskræfterne som en kniv i blødt smør skulle tilpasse fiskerikapaciteten. Antallet af fartøjer under FKA-ordningen er faldet fra 1.094 i 2007 til 910 i 2013. Men er det så en succes samfundsøkonomisk og for havmiljøet?

Med privatiseringen åbnede man muligheden for koncentration og monopol. Koncentrationsregler blev indført, men har vist sig nytteløse. Siden er andre koncentrationsregler indført, der i praksis stadig tillader ganske få virksomheder ejerskabet over vores fisk i havet. En anden safeguard var den såkaldte Kystfiskerordning, der er et forsøg på at fastholde det kystnære fiskeri.

Kystfiskeri under afvikling
I dag mere end seks år efter FKA-ordningen trådte i kraft er situationen den, at det danske kystfiskeri i praksis er under afvikling. Det har kostet arbejdspladser på havet og i de mindre havne. Det er også et problem ud fra et miljømæssigt synspunkt, da det kystnære fiskeri i flere henseender er det mest skånsomme i forhold til naturen. Finder det sted med passive redskaber, som fx krog, garn eller tejner, så har det en langt mindre skadelig effekt på havbunden end fx bundslæbende redskaber som bundtrawl. Højere CO2-udledning fra fartøjer med bundslæbende redskaber pr. kilo fanget fisk er naturligvis også vigtigt at få nævnt.

De passive redskaber har også markant mindre discard end bundtrawl, da det er meget mere selektivt. DTU Aqua skønnede i 2010, at trawl havde ti gange mere discard end fiskeri med garn. Med indførelsen af FKA-ordningen i 2007 lød begrundelsen, at omsætteligheden ville føre til mindre discard. En påstand, der imidlertid ikke har været mulig at dokumentere. I virkeligheden burde man stille spørgsmålet, om de omsættelige kvoter har haft den stik modsatte effekt?

Anledningen til det spørgsmål skal findes i den føromtalte koncentration. Mens de kystnære fartøjer med skånsomme redskaber forsvinder, har kvoterne koncentreret sig på trawlerne – både når det kommer til ejerforhold og de faktiske landinger. Tager man Nordsøen som eksempel, blev 26 procent af den samlede kvote tildelt trawlerne i 2007. I 2011 var tallet steget til 35 procent, men af den faktiske landing kom 48 procent fra trawl.

En ny kystfiskerordning skal i løbet af efteråret forhandles på plads med henblik på at træde i kraft 1. januar 2014. Greenpeace har deltaget i en arbejdsgruppe nedsat af daværende fødevareminister Mette Gjerskov. Nu står Karen Hækkerup i spidsen, men udfordringen er den samme. Som beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen, så skal der løsninger på bordet, der kan ”fremme et bæredygtigt og skånsomt fiskeri med landing af højkvalitetsfisk fanget kystnært samt at skabe lokale afsætningsmuligheder for kystfiskere”.

Greenpeace mener, at det naturskånsomme fiskeri med passive redskaber skal bevares, og at en ny kystfiskerordning derfor må indrettes uden trawlfiskeri. Samtidig bør man benytte den toldningsordning, der allerede findes i lovgivningen sammen med yderligere tiltag, der kan kan føre fisk over i en statslig kvotefond til gavn for de fiskere, der gerne vil fiske kystnært og naturskånsomt. Flere tiltag kan ses i arbejdsgruppens afrapportering under forslag 6a.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00