Biolog: Lav et biodiversitetsråd uden erhvervsinteresser

DEBAT: Biodiversiteten og naturen blev endnu en gang taberen, da Vildtforvaltningsrådet gav grønt lys til udsætningen af flere skydefugle. Ministeren burde rådgives af et biodiversitetsråd uden erhvervsinteresser, skriver biolog Søren Wium-Andersen.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

For kort tid siden kunne miljøminister Esben Lunde Larsen glædestrålende meddele, at han har accepteret en flertalsindstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, om i de kommende år at tillade udsætningen af millioner af opdrættede fasaner, agerhøns og ænder.

Det er de såkaldte skydefugle, som skal kompensere for det dyreliv, der nu mangler i det giftsprøjtede agerland. Nu kan jægerne fortsætte med at skyde på udsatte fugle. Jægerne finder, at det er glædeligt, at ministeren har erkendt, at opdrættede fugle er en del af ”den danske jagtkultur”.

Indstillingen fra VFR er tiltrådt af Danmarks Jægerforbund, repræsentanter fra land- og skovbrugsinteresseorganisationer samt Dansk Ornitologisk Forening, DOF. En forening, som har et indgående kendskab til, at rovfugle og ugler dør af rottegift udlagt på skydefuglenes foderpladser, og at mere end 70% af søer med udsatte ænder er forurenet med fosfat.

Til trods herfor har DOF ikke forklaret, hvorfor de tilsluttede sig indstillingen om udsætningen af flere jagtobjekter. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse tiltrådte ikke indstillingen.

For et par år siden udgav ”Det Grønne Kontaktudvalg”, som DOF er medlem af, publikationen ”Danmarks natur frem mod 2020”. Heri skrev Peter Pagh blandt andet:

”...den traditionelle danske tilgang til beskyttelse af biodiversitet (er) en slags Hjallerup Marked, hvor beskyttelse og fravigelse af beskyttelsen af biodiversitet flyder sammen i en slags forhandlingskultur. Mens en sådan købslåen er en velegnet retlig ramme for Hjallerup Markeds behov for hurtig omsætning, er den uegnet til at beskytte biodiversitet, der har brug for langsigtede og vedvarende løsninger".

Peter Pagh peger her på et alvorligt problem. For spørgsmålet rejser sig, hvad har DOF fået for at tilslutte sig en indstilling, som forringer biodiversiteten? Er der blevet handlet her for at få del i jagttegnsmidlerne?

Svaret blafrer i vinden. Et er sikkert, naturen og dens biodiversitet blev igen taberen, og det på et tidspunkt, hvor naturen har behov for hjælp. Politikerne bør kigge på, om sammensætningen af VFR er det rette forum til at fremme den biodiversitet i Danmark, som har det alt for ringe.

Et biodiversitetsråd bestående af fagfolk, hvor snævre erhvervsinteresser ikke er så rigeligt repræsenteret, vil efter min opfattelse give ministeren en mere kvalificeret rådgivning om bevarelsen af biodiversiteten såvel på det korte som på det længere sigt.

Forrige artikel Frank Jensen: Engelbreths bizarre vildskud om Amager Fælled er helt ude i skoven Frank Jensen: Engelbreths bizarre vildskud om Amager Fælled er helt ude i skoven Næste artikel S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande
  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Skydefuglene, fasan og gråand, har invasiv effekt på den naturlige flora og fauna.

    Fasanen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en invasiv art i den danske natur. Tilsvarende mener biologer, at de i naturen udsatte gråænder, af domesticus-typen, er invasive og at det bør undersøges nøjere.

    Uanset hvad man kalder disse opdrættede og udsatte skydefugle, så har de en meget negativ effekt på vores oprindelige natur, dvs.. det naturlige plante- og dyreliv, som minister Esben Lunde Larsen om nogen er forpligtet til at beskytte.

    Der er for mig at se kun én forklaring på at forholdene ikke undersøges, nemlig at man nødigt vil træde jægerne over tæerne

    En kedelig effekt ved udsætningerne af fasaner og gråænder er, at der ofte følger en intensiv rovdyrbekæmpelse med - gjort spiselig ved at benævne den "predatorkontrol".

    Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har påvist at der er en klar sammenhæng mellem fasanopdræt og fravær af Duehøge i skove i Nordjylland. På Sjælland er duehøgbestanden udenfor stats-
    og offentligt ejede skove unaturligt lav . Det kan kun forklares med at den efterstræbes voldsomt, hvor der er store jagtinteresser.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand, DOF

    Svar til Søren Wium-Andersen

    Vildtforvaltningsrådet er et seriøst arbejdende råd med meget modsatrettede interesser, men hvor meninger brydes, og hvor kompromiser nogle gange indgås. Man kan ikke bare få sin vilje, uanset hvor god en sag man synes at have. Udsætninger, falkejagt og ulv er blot nogle af de emner, som Rådet behandler, og hvor der ikke er lette løsninger. Den korte version af et svar til Søren Wium-Andersen er, at der ikke pt. er politisk vilje til at lukke for udsætninger. Derfor er det det muliges kunst at bevæge sig i den rigtige retning. Her glemmer SWA, at der i forliget er flere vigtige elementer. Det vigtigste nye er uden tvivl, at alle udsætninger, store som små, fremover skal registreres i Miljøstyrelsen. I dag aner vi intet om, hvor mange fugle og hvilke arter, der udsættes, hvor og hvornår. Det er en stor mangel, både hvis man skal spore udbrudte sygdomme i fuglebestande, opspore naturkriminalitet ifbm. transport og udsætning af fugle samt når man fagligt skal underbygge, at udsætninger af gråænder fører til næringsstofforurening af søer og vandhuller. Udsætningsforliget kunne være bedre set med naturbeskyttelsesbriller, ja, men der er bestemt også positive tiltag, ikke mindst på sigt.

  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Har DOF lukket øjnene for at fasanen er en invasiv art i det seneste skydefugleforlig man har indgået i Vildtforvaltningsrådet ?

    DOF-formand Egon Østergaard fremhæver i en replik til Søren Wium-Andersen, at den væsentligste gevinst for DOF ved det netop indgåede skydefugleforlig i Vildtforvaltningsrådet er, at der fremover skal indberettes til Miljøstyrelsen, hvor der er blevet udsat fasaner og gråænder !

    Jeg skal gøre opmærksom på, at denne registrering ALLEREDE finder sted, som en del af forebyggelsen og overvågningen mod udbrud af alvorlige epidemier af højpatogen fugleinfluenza, senest H5N8 i efteråret 2016.

    Det har i en årrække været ET KRAV at udsætterne indberetter til CHR, det civile husdyrregister, under Fødevarestyrelsen, hvor og hvor mange fugle der udsættes på de enkelte ejendomme, i detaljeringsgrad ned til i hvilke søer for gråandens vedkommende.

    Er DOF ikke bekendt med lovkomplekset omkring forebyggelse af alvorlig fugleinfluenza ? Og er det ikke tilstrækkeligt at udsætningerne registreres under Fødevarestyrelsen,som nu i CHR sammen med alle andre husdyr ?
    Hvorfor er det nødvendigt med et helt nyt register i Miljøstyrelsen, der skal foretage det samme ?

    Til sidst, Jeg har meget vanskeligt ved at se, at denne fremtidige dobbeltregistrering af skydefugle skulle være en gevinst for DOF, når foreningen som en del af sin naturpolitik af mange og gode grunde går imod disse udsætninger og taler for at de skal ophøre.

    Og så er fasanen endda en invasiv art, der IKKE tæller med i biodiversitetregnskabet.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand, DOF

    Udsætninger registreres ikke i dag

    Hvis virkeligheden var, som Arne Hastrup giver udtryk for i sit indlæg, så var der grund til kritik. Men virkeligheden er imidlertid, at udsatte fugle ikke registreres konsekvent i dag. Vi mangler simpelthen viden om det. Fødevarestyrelsen registrerer import af fugle og har fokus på fuglene som husdyr og smittespredning, men ikke som en del af naturen, hvis de løslades. I 2016 registrerede Fødevarestyrelsen 0 importerede ællinger, og man har ingen viden om antallet af udsætninger, for der er ikke krav om registreringer. Men flere gode bud er, at der udsættes måske 500.000 ænder. Vi aner det ikke. Fødevarestyrelsen interesserer sig ikke for fuglene, når man lukker lågen op til deres bure, og de bliver ”frie” fugle i naturen. Så er det Naturstyrelsen, der tager over. Naturstyrelsen skal føre kontrol med udsætningerne, og her kan de få nyttige informationer fra Fødevarestyrelsen, men de mangler informationer om de konkrete udsætninger: sted, tid, antal og art.
    Det er derfor forkert, når AH påstår, at der allerede er styr på udsætningerne. Det er der overhovedet ikke, og det er et kæmpe problem, når der skal diskuteres fx ænders påvirkning af søer. Fremover skal alle udsætninger registreres, store som små, og også når folk selv opdrætter fugle og udsætter dem. Det aner vi heller ikke noget om i dag. Vi mangler fundamental viden, og det rettes der op på nu. Målet for DOF er stadig at udfase udsætninger af gråænder, agerhøns og fasaner, men vi skal gøre det på et oplyst grundlag. Det arbejder vi på.