Biolog: Naturen kan selv

DEBAT: Det er ren bondementalitet at tro, at naturen er noget, som skal dyrkes og plejes og kontrolleres for ikke at løbe løbsk, skriver biolog Rasmus Ejrnæs.

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet

Undersøgelse på undersøgelse viser, at naturen mister mangfoldighed omkring os. Både globalt og i Danmark.

Man kan komme med gode og dårlige forklaringer, men det hjælper ikke. Der skal radikalt anderledes boller på suppen, hvis vi vil vende udviklingen.

Slip naturen fri
I mit første indlæg, forklarede jeg hvorfor det vigtigste tiltag af alle består i at give naturen ægte plads. Det har vi i den grad forsømt i Danmark. Lad os lege, at det blev til virkelighed, for så opstår det næste spørgsmål: Hvad skal vi gøre på de arealer, som disponeres helhjertet til natur?

Det provokerende svar er: Ingenting! Det er nemlig noget af det eneste, vi er ret sikre på virker. Stort set alle de 37.000 vilde arter, vi kender fra den danske natur, har en evolutionær historie, der er meget ældre end menneskets.

De var her før os, og det gik udmærket, indtil vi gav os til at jage dem og dernæst lægge beslag på jorden til landbrug og skovbrug. I dag har vi fortrængt de fleste vilde arter fra vores dyrkningssystemer. Når vi eftersøger de truede arter i dag, skal vi derfor kigge i gamle udyrkede skove, i kysternes klitter, strandenge og skrænter og i ådalenes våde enge og moser.

Tro nu ikke, at biodiversitet reddes med venlig og giftfri dyrkning af muldjorden. I Danmark finder vi langt flere truede arter i råstofgrave og på forsvarets sønderbombede terræner. Truede humlebier flyver talrigt over Cheminovas giftdepot. Økologisk landbrug er for vores skyld, ikke for sommerfuglenes.

Regel nummer 1
Naturen kan selv. Lad være med at tro, at naturen er noget, som skal dyrkes og plejes og kontrolleres for ikke at løbe løbsk. Det er ren bondementalitet.

Der er brug for en lille modifikation af regel nummer 1: Vi mennesker har drænet og gødsket og sået og plantet og kystsikret. Vi har tillige udryddet næsten alle de store dyr og puttet resten i staldene.

Hvor eventyrligt det end lyder, burde en naturlig europæisk fauna i vores tid indeholde dyr som skovelefant, næsehorn, sabelkat og huleløve. Altså ved siden af urokse, bison, vildhest, bjørn, los, ulv, vildsvin, bæver, elg, krondyr, dådyr og kæmpehjort. Mange af arterne er væk for altid, men naturen kan godt blive lidt vildere alligevel. Så her kommer modifikationen:

Regel nummer 2
Genopret de naturlige fysiske rammer, hvor det er muligt. Slå dræn i stykker, kast grøfter til og genskab variation og næringsfattige jordbundsforhold, så der bliver mere plads til vilde planter. Giv plads til kysternes erosion og vandløbenes oversvømmelser. Naturen skal have lov at være vild.

Regel nummer 3
Sæt store dyr ud i naturen igen. Hvis områderne er store nok, kan det være vilde dyr som bisoner, hjorte og vildsvin eller heste og kvæg, som forvildes. I mindre områder kan det være naturkvæg eller robuste heste, der holdes så naturligt som muligt. Det er vigtigt, at græsningen efterligner naturen frem for at blive dikteret af produktionsmål.

Når det er så enkelt, hvorfor har vi så ikke gjort det endnu? Det skyldes til dels, at vi har været for nærige og grådige til at afsætte plads, for sådan en vild natur kræver meget plads.

Men det skyldes også de mange beslutningstagere, som stadigvæk tror, at naturen skal plejes og tugtes for ikke at løbe løbsk. Vi leger bønder for Vor Herre. Det er ellers både nemt og billigt at slippe naturen fri. Og midt i en verden af trist, grå nødvendighed, kunne man på den måde tilbyde danskerne store oplevelser i en forunderlig natur, vi kunne være stolt af.

Forrige artikel DN: Fjern skadelige subsidier og negative incitamenter DN: Fjern skadelige subsidier og negative incitamenter Næste artikel Hækkerup: Naturindsats er ikke kun landbrugets ansvar Hækkerup: Naturindsats er ikke kun landbrugets ansvar
  • Anmeld

    Flemming Vang Christensen · Jurist

    tanker og befriende

    Jeg er grundlæggende af den fuldstændig samme opfattelse.
    Naturbegrebet er blevet dresseret, kultiveret og misbrugt som politiseret værdibegreb, så det er ved at kaste op over. Hvis nogen tror de endeligt kan sige hvad natur er - er en ting sikkert - de tager fejl.
    Ægte natur for mig er hvad der sker, når mennesket ikke indøver sin indflydelse - hvilket kan sige at være menneskets natur -og i stedet lader naturen gå sin egen gang.
    Men vi skal fortsat gribe ind over for invasive arter og skadende løse husdyr som mink og katte mv. Sådanne indsatsområder læser jeg mig nu heller ikke frem til, at du er imod skal prioriteres.

  • Anmeld

    Lars · Biolog

    Økologisk drift bruger mere plads

    Man kunne få mere vild natur, hvis de økologiske landbrug blev omlagt til konventionelt landbrug. Udbytte er ca 25% mindre på økologiske marker.
    Hvis mængden af produkter blev holdt konstant, så kunne det overskydende areal omdannes til ægte vild natur.
    http://www.organictoday.dk/mindre-udbytte-pa-okologiske-marker/

  • Anmeld

    Søren Ring · Biolog og naturforvalter

    Et godt overordnet budskab - men er det mon så enkelt i praktikken og hvor kan pengene bedst komme fra?

    Tja - grundlæggende et æggende og godt overordnet budskab - der kan sælge billetter. Det er enkelt - men der skal mange penge til de løsninger og det bliver et sværslag (eller rettere nok en meget lang kamp) med landbruget og en meget stærk landbrugslobby, som har vundet de fleste store slag om selve dyrkningsjorden såvel som også at kunne forsætte med udnytte jorden maksimalt og ret uhindret negativt at påvirke både landjordens natur, grund- og drikkevand, vandløb, søer, fjorde og havet, have en klimaskadelig produktion, give os stadig ringere fødevarer, true folkesundheden og lav dyrevelfærd i de sidste mange år.
    Og så det kommer da i den grad an på hvor små arealer med natur der er tale om - når man går fra det overordnede budskab til de konkrete steder hvor der kan genoprettes og frikøbes plads til mere fri natur. De rigtig mange små, til bittesmå øer af tilbageværende natur i et af verdens mest intensivt opdyrkede og topgødede og sprøjtede landbrugslandskaber - vil jeg påstå ikke kan selv. Bliver de fortsat overladt til sig selv og landbrugets utilsigtede forurening/forarmning af dem forsvinder en god del af de arter de lige akkurat er store nok til at huse - i hvert fald i en kortere eller længere årrække endnu. Ejrnæs har ret - der mangler plads. Den lille og spredte natur er i for små, eller rettere alt for små områder, deres kanter for lange i forhold til deres arealer og deres umiddelbare nabojorde påvirker dem ofte så negativt at de nok ikke kan overlades til sig selv. Og mange mister i dag arter lokalt. Så her kan naturen ikke selv. Tilgroning er for eksempel et problem for ret mange områder med lidt natur. Der er ofte heller ikke praktisk og økonomisk mulighed (i dag) for at genoprette de naturlige fysiske rammebetingelser (fx, mindske næringsstofs-belastningen, fra nabolandmænd og fra vandløb, grøfter, fra industri og trafik mv. eller fra eventuel afdrift af sprøjtemidler til dem). I hvert fald kan de fleste af naturområderne ikke selv, ikke uden "frimærkeforvaltning" som er dyrt pr arealenhed, de skal have ændret de omverdensvilkår som de plages af og de fleste naturområder er også alt alt for små til at man kan sætte store vilde dyr ud i dem. F.eks. har foreningen Verdens skove dette problem inde på livet i forvaltningen af 33 ha topfedt overdrev og skovoverdrev i Bjergskov i Sønderjylland. Det er for småt til der kan sættes flere arter af store vilde dyr ud. Hvis det kan og skal gøres skal der så nok et rimeligt til meget dyrt og vedligeholdelseskrævende (evt. semipermeable) halv til helkraftigt hegn op rundt om området. Skal der tænkes lidt større er der masser af muligheder ved Bjergskov - men det kræver f.eks. nok en faunapassage, under eller over en landevej igennem området. Har sådan en skøn græsrodsorganisation som Verdens skove, eller kommunen eller andre aktører mon den slags halvstore pengemængder at smide efter det - i dag og fremover til driften? Man jo kunne kalde det produktion af samfundsgoderne naturoplevelser og biodiversitet?
    Så jeg kan nu desværre ikke se det er særligt enkelt - i praktikken. I hvert fald de fleste steder hvor der er lidt natur. Men der er dog også enkelte større områder hvor det kan lades sig gøre.
    Men igen naturen i Danmark skal så prioriteres særdeles meget højere politisk og ikke bare med fine ord - der skal massiv økonomi til. Det er vel det som Ejrnæs implicit angler efter - også? Prioriteringen af natur og dens biologiske mangfoldighed skal fylde en hel del mere både politisk og økonomisk end det vi ser idag tilflyder, eller rettere ikke tilflyder, til natur i Danmark. Midlerne til natur i Danmark blot til at bremse det biodiversitetstab som er i fuld gang - står slet slet ikke mål med hverken behovet eller hvor meget lokummet egentlig brænder! Der skal jo for at få alt den plads, som Ejrnæs med rette efterspørger, jo købes jord op i stor stil - og en god del af dette må vel uvægerlig skulle komme fra pressede landmænd? Det bliver dyrt og ikke mindst svært at få dem til at afgive noget af deres produktionsapparat, deres erhverv , identitet og deres historiske familiære bindinger til jorden. Næsten uanset hvor mange kroner samfundet kan lufte dem under næsen. Lige der - dér hvor det så kan lade sig gøre at få fat i mere jord til natur og genoprette den, sætte vilde dyr ud og sætte naturen fri og lade den klare sig selv - der skal nok også både jordfordeles, findes penge til at genskabe de naturlige rammer og hegnes og indkøbes og udsættes flere arter af vilde store dyr, og tages en del lokale misteltene i ed. En form for forvaltningsplan kommer man nok heller ikke uden om - selvom det er mest muligt er "sæt naturen fri" man ideelt forvalter efter (jvf. naturen kan selv). Det koster! Men det er det værd og det er en af vores forpligtigelser overfor os selv, resten af naturen og de kommende generationer. Lad os da efterlade vores børn et levende land, ligesom vi skal efterlade vores børn en levende planet.
    Hvis man så prøver at kikke lidt på hvor pengene til den mere og vildere natur så måske kunne komme fra. Ja - så er det nok relevant at se på de offentlige skattekroner og andre subsidier som i dag tilflyder jord i Danmark. De store penge ligger i især i direkte og indirekte landbrugsstøtte af mange forskellige slags. Her kan man måske få politikere til at ændre prioriteringer af hvordan de ca. 10,2 mia. kr (2016 tal) der idag årligt tilflyder landbruget fra os alle, skal omprioriteres så nogle af pengene kan gå til bare lidt mere natur, eller blot mindre skadelige rammebetingelser for både den halv store og lidt vildere natur og også den spredte "lille" tilbageværende natur imellem landbrugsfabriksjordene, vejene og byerne. Det er den natur de fleste borgere oplever og har mest relation til. Reform-processen for EU's landbrugsstøtte, herunder Danmarks, er i gang. Der er en offentlig høring i hele EU igang lige nu (20. jan. til 2. maj 2017, se http://ec.europa.eu/agriculture/consultations/cap-modernising/2017_en). Måske kan dygtige forskere også tænke lidt og komme med indspil fra deres forskning i de miljøøkonomiske muligheder - for at vi som samfund kan dreje virkningerne af de 10 milliarder årlige fælles skattekroner bare i DK (og jo 100'er af mia. kr. på EU plan) - så de penge i det mindste ikke (længere) går til at skade den tilbageværende natur og måske bedre også konkret går til mere plads til, genopretning og frisætning af natur. En natur som hovedsaglig er ovre i det røde felt og i "ugunstig" til "stærk ugunstig bevaringstilstand" i DK. Man må vel lægge fokus og indsatsen der hvor man kan få mest natur for indsatsen og for pengene OG også hvor man realistisk kan finde de store penge der er brug for, og endelig måske dér hvor der allerede er internationale og EU forpligtigelser vi skal leve op til - også herhjemme.

  • Anmeld

    Søren Ring · Biolog og naturforvalter

    Et godt overordnet budskab - men er det mon så enkelt i praktikken og hvor kan pengene bedst komme fra?

    Tja - grundlæggende et æggende og godt overordnet budskab - der kan sælge billetter. Det er enkelt - men der skal mange penge til de løsninger og det bliver et sværslag (eller rettere nok en meget lang kamp) med landbruget og en meget stærk landbrugslobby, som har vundet de fleste store slag om selve dyrkningsjorden såvel som også at kunne forsætte med udnytte jorden maksimalt og ret uhindret negativt at påvirke både landjordens natur, grund- og drikkevand, vandløb, søer, fjorde og havet, have en klimaskadelig produktion, give os stadig ringere fødevarer, true folkesundheden og lav dyrevelfærd i de sidste mange år.
    Og så det kommer da i den grad an på hvor små arealer med natur der er tale om - når man går fra det overordnede budskab til de konkrete steder hvor der kan genoprettes og frikøbes plads til mere fri natur. De rigtig mange små, til bittesmå øer af tilbageværende natur i et af verdens mest intensivt opdyrkede og topgødede og sprøjtede landbrugslandskaber - vil jeg påstå ikke kan selv. Bliver de fortsat overladt til sig selv og landbrugets utilsigtede forurening/forarmning af dem forsvinder en god del af de arter de lige akkurat er store nok til at huse - i hvert fald i en kortere eller længere årrække endnu. Ejrnæs har ret - der mangler plads. Den lille og spredte natur er i for små, eller rettere alt for små områder, deres kanter for lange i forhold til deres arealer og deres umiddelbare nabojorde påvirker dem ofte så negativt at de nok ikke kan overlades til sig selv. Og mange mister i dag arter lokalt. Så her kan naturen ikke selv. Tilgroning er for eksempel et problem for ret mange områder med lidt natur. Der er ofte heller ikke praktisk og økonomisk mulighed (i dag) for at genoprette de naturlige fysiske rammebetingelser (fx, mindske næringsstofs-belastningen, fra nabolandmænd og fra vandløb, grøfter, fra industri og trafik mv. eller fra eventuel afdrift af sprøjtemidler til dem). I hvert fald kan de fleste af naturområderne ikke selv, ikke uden "frimærkeforvaltning" som er dyrt pr arealenhed, de skal have ændret de omverdensvilkår som de plages af og de fleste naturområder er også alt alt for små til at man kan sætte store vilde dyr ud i dem. F.eks. har foreningen Verdens skove dette problem inde på livet i forvaltningen af 33 ha topfedt overdrev og skovoverdrev i Bjergskov i Sønderjylland. Det er for småt til der kan sættes flere arter af store vilde dyr ud. Hvis det kan og skal gøres skal der så nok et rimeligt til meget dyrt og vedligeholdelseskrævende (evt. semipermeable) halv til helkraftigt hegn op rundt om området. Skal der tænkes lidt større er der masser af muligheder ved Bjergskov - men det kræver f.eks. nok en faunapassage, under eller over en landevej igennem området. Har sådan en skøn græsrodsorganisation som Verdens skove, eller kommunen eller andre aktører mon den slags halvstore pengemængder at smide efter det - i dag og fremover til driften? Man jo kunne kalde det produktion af samfundsgoderne naturoplevelser og biodiversitet?
    Så jeg kan nu desværre ikke se det er særligt enkelt - i praktikken. I hvert fald de fleste steder hvor der er lidt natur. Men der er dog også enkelte større områder hvor det kan lades sig gøre.
    Men igen naturen i Danmark skal så prioriteres særdeles meget højere politisk og ikke bare med fine ord - der skal massiv økonomi til. Det er vel det som Ejrnæs implicit angler efter - også? Prioriteringen af natur og dens biologiske mangfoldighed skal fylde en hel del mere både politisk og økonomisk end det vi ser idag tilflyder, eller rettere ikke tilflyder, til natur i Danmark. Midlerne til natur i Danmark blot til at bremse det biodiversitetstab som er i fuld gang - står slet slet ikke mål med hverken behovet eller hvor meget lokummet egentlig brænder! Der skal jo for at få alt den plads, som Ejrnæs med rette efterspørger, jo købes jord op i stor stil - og en god del af dette må vel uvægerlig skulle komme fra pressede landmænd? Det bliver dyrt og ikke mindst svært at få dem til at afgive noget af deres produktionsapparat, deres erhverv , identitet og deres historiske familiære bindinger til jorden. Næsten uanset hvor mange kroner samfundet kan lufte dem under næsen. Lige der - dér hvor det så kan lade sig gøre at få fat i mere jord til natur og genoprette den, sætte vilde dyr ud og sætte naturen fri og lade den klare sig selv - der skal nok også både jordfordeles, findes penge til at genskabe de naturlige rammer og hegnes og indkøbes og udsættes flere arter af vilde store dyr, og tages en del lokale misteltene i ed. En form for forvaltningsplan kommer man nok heller ikke uden om - selvom det er mest muligt er "sæt naturen fri" man ideelt forvalter efter (jvf. naturen kan selv). Det koster! Men det er det værd og det er en af vores forpligtigelser overfor os selv, resten af naturen og de kommende generationer. Lad os da efterlade vores børn et levende land, ligesom vi skal efterlade vores børn en levende planet.
    Hvis man så prøver at kikke lidt på hvor pengene til den mere og vildere natur så måske kunne komme fra. Ja - så er det nok relevant at se på de offentlige skattekroner og andre subsidier som i dag tilflyder jord i Danmark. De store penge ligger i især i direkte og indirekte landbrugsstøtte af mange forskellige slags. Her kan man måske få politikere til at ændre prioriteringer af hvordan de ca. 10,2 mia. kr (2016 tal) der idag årligt tilflyder landbruget fra os alle, skal omprioriteres så nogle af pengene kan gå til bare lidt mere natur, eller blot mindre skadelige rammebetingelser for både den halv store og lidt vildere natur og også den spredte "lille" tilbageværende natur imellem landbrugsfabriksjordene, vejene og byerne. Det er den natur de fleste borgere oplever og har mest relation til. Reform-processen for EU's landbrugsstøtte, herunder Danmarks, er i gang. Der er en offentlig høring i hele EU igang lige nu (20. jan. til 2. maj 2017, se http://ec.europa.eu/agriculture/consultations/cap-modernising/2017_en). Måske kan dygtige forskere også tænke lidt og komme med indspil fra deres forskning i de miljøøkonomiske muligheder - for at vi som samfund kan dreje virkningerne af de 10 milliarder årlige fælles skattekroner bare i DK (og jo 100'er af mia. kr. på EU plan) - så de penge i det mindste ikke (længere) går til at skade den tilbageværende natur og måske bedre også konkret går til mere plads til, genopretning og frisætning af natur. En natur som hovedsaglig er ovre i det røde felt og i "ugunstig" til "stærk ugunstig bevaringstilstand" i DK. Man må vel lægge fokus og indsatsen der hvor man kan få mest natur for indsatsen og for pengene OG også hvor man realistisk kan finde de store penge der er brug for, og endelig måske dér hvor der allerede er internationale og EU forpligtigelser vi skal leve op til - også herhjemme.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Biodiversiteten

    Ja, men man går aldrig efter de lavt hængende frugter, råstofgraven og den urørte skov kunne give meget på biodiversitetskontoen.
    Men råstofgraven bliver ofte efterbehandlet efter alle kunstens regler, hvor man jævner det hele ud med et tykt lag næringsrig jord.
    Så det ligner det parkanlæg. Så her et eksempel på, at naturen må ikke selv udfolde sig i sin pragt og vælde.
    Men man vil dyrke naturen, så man bruger ofte de forkerte virkemidler for at fremme en bestemt biodiversitet.
    Man vil bruge 30-40 millioner i naturpakken til nye levende hegn som spredningskorridorer, men mere privat urørt skov ville have gavnet noget mere her.

  • Anmeld

    Bent Ole Funk · udbrændt

    Hvad med os der blot er brikker i jeres spil?

    Har I det godt med måden naturen forvaltes på? Hvilke interesssr varetager biologer udover natur? - og er biodiversitet ikke bare noget man snakker om?