Biologer: Natur-indsats i skovene er uambitiøs

NATURPLAN: Regeringens naturplan burde have langt mere fokus på skovene, hvis målet om at stoppe tabet af biodiversitet skal realiseres. Det mener både biologer og DN.

 

Anders Jerking

Størstedelen af de truede arter lever i skovene, så ud fra en biodiversitets-betragtning, så fylder skovene for lidt i planen.

Carsten Rahbek
Professor

Uambitiøst og uden fokus.
Sådan lyder eksperternes dom over naturplanens indsats for skovene.

Planen har ellers både et afsnit om de private skove med overskiften ”Nationalt skovprogram skal styrke skovenes biodiversitet” og et afsnit om de statslige skove med overskriften ”Der skal være bedre biodiversitet i statens skove.”

Men under overskrifterne er det småt med ambitionerne og de konkrete mål, mener Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Dokumentation

Det vil regeringe i de private skove:

• lancere et nyt nationalt skovprogram

• gennemføre en kortlægning og registrering af naturmæssigt særligt værdifulde skove på private ejendomme for at sikre en effektiv og målrettet beskyttelsesindsats

• igangsætte en beskyttelsesindsats i naturmæssigt særligt værdifulde skove på private ejendomme gennem frivillige tiltag. Det skal bl.a. være muligt at udlægge urørt skov. Der gives en særlig prioritering til skovområder indenfor Grønt Danmarkskort

Det vil regeringen i statens skove:

• afsætte 10, 5 mio. kr. til at gennemføre en konkret og fokuseret indsats for bedre biodiversitet i Naturstyrelsens skove. De konkrete projekter kan omfatte dels den brede biodiversitet, dels sjældne og truede dyr og planter på skovenge og lysninger i skovene. Projekterne kommer også til at bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort

• udlægge 500 hektar urørt skov, som overgår til biodiversitetsskov. Halvdelen finansieres via tilskud til private skove, og halvdelen ved at ophøre med skovdriften på arealer i Naturstyrelsens skove

• gennemføre en undersøgelse, der skal understøtte en systematisk udvælgelse af naturmæssig særlig værdifuld skov i Naturstyrelsens skove – herunder fx urørt skov. Undersøgelsen vil med deltagelse fra fagmiljøet kortlægge og prioritere skovarealer med det formål at sikre en målrettet indsats fremover. Projekterne kommer også til at bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort. Der er afsat 3 mio. kr. til undersøgelsen

• gennemføre en analyse af Naturstyrelsens skove for at kortlægge hvilke arter og naturtyper, der spiller en særlig rolle for at nå 2020-målet om at standse tabet af biodiversitet, herunder hvor beskyttelsen bør prioriteres geografisk, og hvilke tiltag der konkret er brug for

• skabe mere naturlig vandstand i Naturstyrelsens skove, udlægge græsningsskov og skabe flere lysåbne områder for at gavne biodiversiteten. Der er særligt fokus på, hvor Naturstyrelsens arealer vil bidrage til etablering af Grønt Danmarkskort. For at skabe flere lysåbne områder i skoven skal der gøres en særlig indsats for at sikre og udvide vejkanter

• forbedre grundlaget for dyr og planter i alle Naturstyrelsens skove ved at udpege fem livstræer per hektar i samarbejde med frivillige. Livstræerne beskyttes, så de kan blive ældgamle og varigt huse sjældne og truede arter. Konceptet er afprøvet i sommeren 2014 i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

 


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00