BL-formand: Endelig lytter man til sandheden

Sjældent har Bæredygtigt Landbrug været nævnt så meget i medierne som i den forgangne uge.

Årsagen er en række artikler i BT om, at miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har et tæt forhold til organisationen, som tidligere har været ildeset på Slotsholmen.

Formand Flemming Fuglede Jørgensen glæder sig over, at der med V-regeringen er kommet hul igennem til Christiansborg.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug selv er organisationens indflydelse en direkte konsekvens af, at man nu har fået en minister, der lytter til fakta. Man har ikke skiftet strategi eller noget i den dur:

Vi fortæller bare sandheden, og det bliver vi ved med.

Flemming Fuglede Jørgensen
Formand, Bæredygtigt Landbrug

”Vi bliver ved med at sige det, der er fagligt korrekt. Og når vi ikke kan komme videre, så stævner vi. Og det bliver vi ved med,” siger Flemming Fuglede Jørgensen og fortsætter:

”Vi fortæller bare sandheden, og det bliver vi ved med. Problemet har været, at man ikke har villet lytte til sandheden. Men det gør man så nu.”

BT beskrev mandag, at Eva Kjer Hansen har overtaget en række formuleringer fra Bæredygtigt Landbrug i forbindelse med nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på en ny vejledning til vandløbsvedligeholdelse.

At ønsket kom fra Bæredygtigt Landbrug lagde ministeren ikke skjul på, da arbejdet blev sat i gang i november. Men i denne uge har det fyldt rigtigt meget, at der lige netop er tale om Bæredygtigt Landbrug, hvor forargelsen særligt har været stor i rød lejr.

Skiftende ministre har gennem tiden raset mod Bæredygtigt Landbrug. Mette Gjerskov (S) og Ida Auken (R) var konstant på kollisionskurs med organisationen, da de var ministre i den tidligere regering. Og den tidligere V-miljøminister Karen Ellemann var heller ikke begejstret for organisationen, som hun betegnede som ekstrem.

Har rykket debatten
At forholdet forsat er dårligt til dele af Christiansborg, lægger Flemming Fuglede Jørgensen ikke skjul på.

"Det er først efter regeringsskiftet, at vi bliver lyttet til. Hvis du tager Mette Gjerskov, så var hun et forfærdeligt menneske og en dårlig minister. Hun ville jo ikke lytte til fagligheden. Randzonerne var ulovlige. Hvilket vi sagde. Og så gik vi i retten, og så slog vi dem i retten,” siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Han mener, at den konkurrerende lobby-organisation Landbrug & Fødevarer er gået på kompromis med fagligheden, da den var med til at støtte VK-regeringens Grøn Vækst. Og at det derfor er Bæredygtigt Landbrug, der har rykket i debatten til landbrugets fordel.

”Hver gang vi får gennemført noget, så farer Landbrug & Fødevarer rundt i aviser og siger, at det er frugten af deres lange seje træk. Jeg kan ikke se det. De har 1000 medarbejdere, og jeg kan ikke se, hvad de laver. De skriver vel mails til hinanden, og det tager sikkert også lang tid. Det skal de have lov til, så længe de ikke går i vejen for os,” siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Miljøregler er problemet
Men hvor er det så egentlig, foreningen mener at have særlig godt fat i sandheden? Lad os starte med årsagen til landbrugets økonomiske problemer. Her lyder Flemming Fuglede Jørgensens forklaring:

”Problemet er de danske miljøregler. Man har lagt skatter, afgifter og begrænsninger på landbruget, så det har kostet milliarder af kroner.”

Efterårets nabotjek-rapport viste, at danske landmænd er effektive, selvom man på nogle områder har strammere regler i Danmark. Og at problemerne handler om den store gæld, som landbruget har opbygget. Flemming Fuglede Jørgensen tillægger ikke rapporten nævneværdig betydning:

”Det var Mette Gjerskov og Ida Auken, der bestilte den rapport.” 

Det lyder lidt som om, at hvis konklusionen ikke passer ind i det, du ønsker for landbruget, så er det fordi, at nogen er ude efter landbruget?

”Det er min faste overbevisning, at man har manipuleret med sandheden. Naborapporten var ikke retvisende, for man havde fået en bunden opgave. Fakta er, at 80 procent af landbruget har underskud, og når renten er næsten 0 procent, så kan det da ikke være gælden, der tynger landbruget,” siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Kvælstof-indsats hjælper ikke
På spørgsmål om, hvad der er årsagen til iltsvind i fjordene, erklærer han sig skeptisk over for, om kvælstof overhovedet spiller en rolle.

”Der har ikke været nævneværdig mindre-udledning af kvælstof, siden man for 15-20 år siden tog gødning fra landbruget. Hvorfor skal man blive ved med at tage kvælstof fra landmændene, når det ikke har hjulpet noget.”

Men er det ikke det modsatte af, hvad forskerne siger. At indsatsen rent faktisk har hjulpet?

”Nogle forskere siger det. Og jeg skal gerne sende dokumentation for min påstand.”

Hvor ved du fra, at forskerne på Aarhus Universitet tager fejl, og at man tager fejl inde i ministeriet?

”Vi har både internationale og danske forskere, der siger noget andet. Men det er klart, at hvis der er kvælstof over en vis grænse, så er det et problem.”

Landmænd skal holdes fri 
Det er Aarhus Universitet, der står for meget af det faglige input til ministeriet omkring vandmiljøet. Men ifølge Flemming Fuglede Jørgensen måler universitets forskere slet ikke nok.

”Og kan man se et problem, skal man gøre noget ved det. Hvis der ikke er noget problem, så skal der ikke gøres noget ved det.”

Og hvis der viser sig et problem?

”Så skal man lave minivådområder og ændret dyrkning på dyrkningsflader.”

Hvem skal betale for det?

”Landmændene skal holdes skadefri, og det kan vi nemt gøre. For vi har søjle 2-midler, som kan blive brugt til det. Det er ikke noget problem.”

Vandløb skal sikre afvandning
Debatten i denne uge handler egentlig ikke om kvælstof, men om landbrugets ønske om, at kommunerne i højere grad oprenser vandløb, så markerne kan blive afvandet. Det er et klokkeklart problem, der skal håndteres, mener Flemming Fuglede Jørgensen.

”Det kan sammenlignes med, at man for 30 år siden havde sagt, at selvom der er kommet flere biler, så vil vi ikke lave motorveje eller vedligeholde de veje, vi har. Det er den situation, vi har i vandløbene. Der kommer mere regn, men vi må ikke rense op. Vi må ingenting." 

Men hvordan skal man samtidig beskytte vandløbene?

”Vandet skal altså løbe, for at det har god kvalitet. Det kan ikke hjælpe noget, at det står og koger i lang tid på engene. I øjeblikket har jeg medlemmer, der har fået erstatning, fordi deres køer er døde af at spise græs, fordi der har været overløb fra kloakkerne. Det er et overset problem.” 

Hvad skal der til for at sikre dyr og planters ve og vel?

”Vi er nødt til at fjerne så meget grøde i vandløbet, at vandet kan løbe frit til havet.”

Du svarer ikke rigtigt på, hvad du mener, der skal gøres for at beskytte dyr og planter i vandløbet?

”Det vil jeg gerne svare på. Du kan stole på, at vi gerne vil have, at de skal have det godt. Men vi skal altså have vandet væk. Og du kan sagtens have et vandløb, hvor vandet kan løbe væk, og hvor dyr og planter har det godt.”

Så det er bare helt forkert, når grønne organisationer er bekymrede for det?

”For lidt og for meget fordærver alt. Vi beder blot om, at man følger Vandløbsloven. Og den siger, at man skal sørge for at vandet har frit løb. Og det har det ikke, hvis det står ind over markerne.”