BL: Total økologi er vejen til katastrofen

Af Poul Vejby-Sørensen
Cand.agro. og ekstern rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

I Altinget 18. august har Alternativets klimaordfører, Christian Poll, skrevet et begejstret, men temmelig alternativt indlæg om økologisk produktion, som han mener skal udgøre 100 procent af landbrugsproduktionen.

Indlægget synes stærkt inspireret af de omdiskuterede lobby-organisationer, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Og det udtrykker en totalt urealistisk opfattelse af, hvad total økologi vil medføre.

Egentlig dækker begrebet økologi over videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø. Økologien beskriver således de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet.

Men betegnelsen økologisk bruges også som et beskyttet mærkevarenavn for produkter produceret efter specielle regler. Reelt er der tale om et markedsføringsstunt, hvor nogle supermarkedskæder prøver at få en bid af de midler, som skiftende danske regeringer har postet i det økologiske eksperiment, der nu har fået fødselshjælp i 30 år uden at vise tegn på livskraft til et liv uden for respiratoren.

Kunstgødning er en succeshistorie
For 100 år siden var al mad økologisk. Der var ikke udviklet kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler, hvilket i øvrigt var unødvendigt, da verdensbefolkningen kun var cirka en femtedel af den nuværende.

Alternativets påstand om, at hele verden sagtens kan brødfødes med økologi, er lige dele fantasi og ønsketænkning.

Poul Vejby-Sørensen
Bæredygtigt Landbrug

Men verdensbefolkningen voksede hurtigere end fødevareproduktionen, og millioner af mennesker døde af sult. Derfor udvikledes bedre produktionsmetoder.

En af de vigtigste foregangsmænd i den forbindelse var den norske videnskabsmand Norman Borlaug, der stod bag Den grønne revolution i 1960’erne og 70’erne. Den grønne revolution gik ud på forædling af korntyper, sprøjtning mod plantesygdomme og skadedyr og øget brug af kunstgødning. Resultatet var så godt, at Indien og Pakistan fordoblede kornproduktionen og ligefrem blev korneksporterende.

Hundreder af millioner mennesker blev reddet fra sultedøden af Den grønne revolution, som indbragte Norman Borlaug Nobels Fredspris i 1970.

Kunstgødningens reelle betydning ses af, at mindst halvdelen af alt protein i menneskekroppen er baseret på kvælstof fra kunstgødning, altså Haber-Bosch processen. Alene derfor er det indlysende, at 100 procent økologi ikke er en realistisk mulighed i et civiliseret og humanitært samfund.

Den økologiske bevægelse fornægter i virkeligheden nogle helt indiskutable og livsvigtige fremskridt for menneskeheden.

Økologi belaster natur, miljø og klima
Christian Poll har ikke ret i, at der er konsensus om økologisk produktions fordele for natur, miljø og sundhed.

Der er tværtimod videnskabelig dokumentation for, at økologi belaster naturen og miljøet mere, mens der næppe er forskel, hvad sundhed angår. Og når det gælder klimavenlighed og fødevareforsyning, kan den økologiske produktion slet ikke være med.

Christian Poll tager fejl i, at økologisk produktion vil reducere behovet for protein fra Latinamerika. Den kvælstofmangel, som det økologiske koncept vil påføre produktionen, fører derimod til reducerede proteinudbytter, som vil forstærke behovet for indkøb af protein fra Latinamerika.

For at få de langt mindre økologiske udbytter til at slå til foreslår Christian Poll herefter at gøre maden mere vegetabilsk gennem et reduceret husdyrhold.

Men han overser her den kendsgerning, at uden husdyr vil økologernes mangel på gødningsstoffer blive endnu mere alvorlig. Specielt fordi en model med 100 procent økologi helt afskærer den ellers udbredte indsmugling af næringsstoffer fra konventionelle naboer i form af både produkter og gødning. Et reduceret husdyrhold vil derfor ramme økologiske landbrug særlig hårdt.

Madspild og sort snak
Alternativets forslag om at undgå madspild kan alle være enige i. Men en sådan udvikling fremmes på ingen måde af økologi. Tvært imod er spildet større i økologiske produkter, der typisk indeholder langt flere bakterier og mikroorganismer til skade for holdbarheden.

Når Christian Poll vil ”gentænke hele systemet” for at imødegå gælden i dansk landbrug, er det i kategorien sort snak.

Landbrugets gæld er jo vokset, fordi erhvervet over årene har fået saboteret indtægter på betydelige milliardbeløb på grund af politisk påtvunget kvælstofmangel. Sammenhængen er umiddelbart forståelig, og den imødegås ikke med alternativ gentænkning. Der kræves mere konkrete tiltag.

Ingen ansvarlige organisationer anbefaler økologi
Alternativets påstand om, at global omlægning til økologi vil føre til højere arealudbytter er uden hold i virkeligheden.

De såkaldte agrar-økologiske metoder kan ganske vist hæve udbytterne i næringsudpint jordbrug i u-landene. Men moderne vidensbaseret landbrug, hvor der bruges kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler, giver langt større udbytte, hvilket er nødvendigt, hvis jordens naturarealer skal friholdes og bevares. Hvis der opstår mangel på fødevarer, viser al erfaring, at fødevareproduktionen vinder over naturen.

I overensstemmelse hermed er det værd at bemærke, at FN’s program, The 2030 Agenda for Sustainable Development fra august 2015, ikke omtaler økologisk produktion med et ord, men derimod understreger behovet for større udbytter.

I realiteten er der ingen ansvarlige organisationer, hverken FAO, IFAD, WFP, Crop Diversity Trust eller NGO’er som Oxfam, der peger på økologisk landbrug som løsningen på fremtidens miljø- og fødevareproblemer.

Føden ville aldrig kunne række
Alternativets påstand om, at hele verden sagtens kan brødfødes med økologi, er lige dele fantasi og ønsketænkning.

Hvis verdens landbrugsareal blev dyrket økologisk, ville der kun være mad til 4 milliarder mennesker. I dag er vi over 7 milliarder, og om 40 år er vi 10 milliarder. Derfor gælder det om at opnå høje udbytter på landbrugsarealet for bedst at kunne skåne de tilbageværende naturarealer, herunder regnskoven.

Når grønne organisationer ofte kritiserer Europa for at beslaglægge arealer uden for Europa til dækning af fødebehovet, såkaldt landgrabbing, må de samtidig erkende, at ved at gennemtvinge langt mere arealkrævende økologisk produktion vil denne landgrabbing blive forøget.

Christian Polls indlæg indeholder de sædvanlige insinuationer om sprøjtegift i produkter og drikkevand. Hertil kan slås fast, at konventionel produktion ikke har disse problemer. Den danske drikkevandskvalitet er sublim, og sprøjtemidler er overhovedet ikke i nærheden af at være et problem i Danmark.

Begrebsforvirring hæmmer debatten
Risikoen for at blive ramt af forgiftning er mange gange større i økologiske produkter end i konventionelle. Der er mange eksempler på forgiftninger, infektioner eller dødsfald efter indtagelse af økologiske produkter, hvor bakterier, svampe eller insekter har fået lov at udfolde sig.

Det er en kendsgerning, at økologiens fanskare ikke kun tæller navne som Alternativet med flere politiske partier, men også navne som Salmonella, Camphylobacter, Listeria og Coli, der foretrækker det økologiske koncept.

I virkeligheden er der stor forvirring om landbrugets produktionsformer på grund af den opreklamerede, men misvisende betegnelse økologi.

Den form for landbrug, vi i dag kender under betegnelsen økologi, er reelt en videreførelse af tidligere tiders konventionelle landbrug.

Derimod er det moderne videnbaserede landbrug, som stadig kaldes konventionelt, meget forskelligt fra tidligere tiders konventionelle landbrug. Det er nemlig videreudviklet og forfinet med henblik på højere udbytter, mindre arealkrav, mindre miljø- og klimamæssige fodaftryk og højere kvalitet.

Derfor burde der i dag skelnes mellem økologisk landbrug og vidensbaseret landbrug.

Adskil holdninger og fakta
Det er OK, hvis nogle forbrugere vil betale ekstra for noget mad, der er produceret efter særlige regler.

Det er også OK, at politikere argumenterer for, hvad de tror er godt.

Men det er ikke OK at bringe forkerte oplysninger og falsk propaganda til torvs. Og det er direkte uansvarligt, at politikere vil bruge samfundets midler til at fremme en produktionsform, der reelt er en trussel mod naturen, miljøet og klimaet.

Hvis økologisk produktion endelig skal gøres til genstand for politisk særbehandling, bør de nuværende tilskud erstattes af en grøn afgift på økologisk mad, fordi den er mere belastende for natur, miljø og klima.