Borgmester: Kystsikring skal gentænkes som samskabelse

Af Morten Andersen (V)
Borgmester i Nordfyns Kommune

I Nordfyns Kommune har vi en ambition om at samarbejde med vores borgere om fælles udfordringer i kommunen. Derfor har vi også valgt at tage en mere aktiv rolle i kystsikringen, end loven som udgangspunkt tiltænker os.

Morten Andersen (V)
Borgmester, Nordfyns Kommune

Bølgernes ødelæggende kraft er en stor udfordring for de lavtliggende områder langs Danmarks kyster.

Det gælder også i Nordfyns Kommune, hvor blandt andet den historiske købstad Bogense og nogle af vores sommerhusområder er udfordret af stormenes hærgen og generelt stigende vandstand.

Situationen kalder på handling, men hvem har serveretten, når det gælder om at sikre bygninger og andre værdier langs vores kyster, og hvem skal betale?

Husejernes ansvar ifølge loven
Ifølge lovgivningen er svaret ret entydigt: Opgaven ligger hos ejerne af ejendommene og altså ikke hos staten eller kommunen.

For den, der ejer et sommerhus eller en helårsbeboelse i et truet område, kan det være en tikkende bombe under privatøkonomien.

I Nordfyns Kommune har vi en ambition om at samarbejde med vores borgere om fælles udfordringer i kommunen. Derfor har vi også valgt at tage en mere aktiv rolle i kystsikringen, end loven som udgangspunkt tiltænker os.

Bør løses i fællesskab
Vi vælger at se opgaven i forlængelse af det, der med et fint ord hedder samskabelse – altså det her med at kaste en fælles opgave på bordet og forsøge at løse det i fællesskab via den idérigdom, der altid opstår, når flere mennesker med mange forskellige kompetencer samarbejder om at finde løsninger.

Vi tror på, at vi kan nå rigtig langt ved at se kystsikring som en fælles opgave, hvor kommunen optræder som igangsætter og facilitator. På den måde bliver det i første fase kommunens opgave at sætte skub i arbejdet og bidrage med viden og i næste fase overlade vedligeholdelsen og driften af den løsning, man nu er blevet enige om, til borgerne selv.

Kystsikring begrænser sig sjældent til den enkelte matrikel, så derfor har vi en tro på, at borgerne gerne vil samarbejde om at sikre værdierne i deres nærområde.

Kræver gode lokale ambassadører
Da kystsikring netop ikke er en kommunal opgave, og kommunen derfor ikke har en myndighedskasket at tage på, når der skal skabes opbakning, er borgerne ikke forpligtigede til at deltage i et sådant samarbejde.

Det kræver derfor gode lokale ambassadører, en levende fortælling om fordelene både på kort og langt sigt, og ikke mindst viden om klimaudviklingen de næste mange år for at sikre den fornødne tilslutning til projektet.

Hvor går grænsen for det aktive medborgerskab? Er borgerne bevidste om den fremtidige udfordring, også selv om egen bolig ikke ligger i første række til at blive ramt af oversvømmelse?

Er det overhovedet muligt at anskue opgaven som en fælles opgave, og hvordan vil incitamentet være for at bidrage økonomisk til et projekt for eksempel i regi af et lokalt laug eller lignende?

Holder det vand?
Klimaforandringerne kalder på nye løsninger. Vi oplever aktive medborgere i alle andre sammenhænge og tror derfor også på, at de stiller op, når det gælder en så vigtig opgave som at deltage i sikringen af både egne og andres værdier langs kysterne.

Om det holder vand, vil de første pilotprojekter vise.