Bredt flertal bag nye regler for kystbyggeri – og blåt ønske om mere

KYSTER: Der er bred politisk enighed om at lempe reglerne for kystbyggeri. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil dog åbne endnu mere op. Sidstnævnte kalder nyt lovforslag for ”uambitiøst”.

Foto: Claus Fisker/Scanpix
Tyson W. Lyall

Et stort flertal af mandater stiller sig bag forslaget om at lempe reglerne for byggeri ved de danske kyster.

Det står klart, efter lovforslag L 122 var til 1. behandling i Folketingssalen torsdag.

Forslaget udspringer af planlovaftalen fra juni 2016, som den daværende V-regering indgik sammen med K, S og DF.

Og det bar torsdagens debat præg af.

For selvom Liberal Alliance med regeringsdeltagelse nu bakker op om aftalen, lægger partiets miljøordfører Carsten Bach ikke skjul på, at lovforslaget opfattes som ”uambitiøst”.

"Det er ikke fordi, vi har ændret holdning til aftalen," sagde han torsdag og oplyste, at Liberal Alliance eksempelvis gerne så kystnærhedszonen helt afskaffet.

"Der er tale om en aftale, som ikke giver tilstrækkelig frihed til administration af reglerne lokalt,” forklarede han videre, men tilføjede dog:

"Forslaget er trods alt et udtryk for en forbedring af en tilstand, hvor en række boligejere og kommuner er holdt i et statslig jerngreb og ikke har råderet over egen ejendom."

Dansk Folkepartis Pia Adelsteen lagde tilsvarende vægt på, at lovforslaget er et produkt at et stort kompromis.

"Dansk Folkeparti var gerne gået videre,” slog hun fast.

”Vi synes, det skal være sådan, at man med en grund indenfor strandbeskyttelseslinjen skal have mulighed for at benytte hele grunden og også kunne lave en sandkasse i sit fjerneste hjørne fx." 

V: Socialdemokratiet puster sig op
Som Altinget beskrev tidligere på ugen, har emnet længe bragt stærke holdninger frem fra mange sider.

Mens grønne organisationer som Dansk Naturfredningsforening fx er særdeles kritiske overfor lovforslaget, ønsker flere kommuner en mere gennemgribende ændring af reglerne.

Socialdemokratiet og Konservative har med deres deltagelse i planlovaftalen imidlertid været med til lægge en dæmper på lempelserne af de eksisterende regler.

Noget Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen ikke var sen til at gøre opmærksom på.

"Den daværende V-regerings udspil indeholdt vidtgående planer for vores mest dyrebare natur - de åbne strande - som mit parti ikke kunne se sig selv i. Jeg er derfor tilfreds med, at det i forhandlingerne blev forhindret, at der blev givet tilladelse til at bygge hoteller langs kysterne," sagde han til flere af de øvrige partiers store irritation.

”Socialdemokratiets ordfører puster sig op til, at man ligesom skulle have reddet en situation, som aldrig har været der. Det er meget ærgerligt for behandlingen af denne her sag," lød det eksempelvis fra Venstres Erling Bonnesen.

Venstre-ordføreren slog i denne anledning – og flere gange efterfølgende – fast, at ”der aldrig har været noget forslag om at plastre strandene til med beton."

EL, SF og ALT siger nej tak
Alternativet, SF og Enhedslisten gjorde det under 1.behandlingen klart, at partierne ikke ønsker at stemme for lovforslaget.

"Selvom de værste katastrofer helt klart er afværget, mener vi stadigvæk, at lovsforslaget er et skridt i den forkerte retning,” forklarede Enhedslistens Maria Reumert Gjerding .

Enhedslisten vurderer, at forslaget ”reducerer og forringer beskyttelsen af vores uvurderlige kystnatur", ligesom Maria Reumert Gjerding undrer sig over en række uklarheder i lovteksten.

"Når man læser lovforslaget, er det uklart, præcis hvordan reglerne vil blive udmøntet,” sagde hun og nævnte konkret mangelfulde oplysninger om de arealer imellem by og havn, hvor strandbeskyttelseslinjen fremover skal kunne ophæves.

Det samme undrede Radikales Ida Auken sig over – dog uden at erklære sig afvisende overfor forslaget.

”Det er fornuftigt, at man nu går ud og siger klart, hvad man ikke skal søge dispensation om," sagde Ida Auken blandt andet og leverede flere gange undervejs velmenende stikpiller til Venstre:

”Jeg bliver nærmest rørt, når jeg i dag hører Venstre gå ud i et blodigt forsvar for strandbeskyttelseslinjen," lød det fra den tidligere miljøminister.

Minister skoser interesseorganisationer
Selvom en stor del af debatten under 1. behandlingen handlede om, hvad forskellige partier har ment, sagt og gjort tidligere, prægede enighed desuagtet det overordnede billede.

Vendingen ”en god balance imellem beskyttelse og benyttelse” blev genbrugt flittigt henover eftermiddagen – til allersidst også af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som rundede sessionen af med en røffel til en række naturorganisationer.

”Det har ikke været kønt at se på, at der er blevet ført skræmmekampagne fra natur-interesseorganisationer uden for dette høje ting. Med urigtige oplysninger har de ført kampagne imod det, at kunne bruge naturen mere aktivt. Det har ikke været kønt at se på,” lød afskedssalutten fra ministeren.

Dokumentation

Fakta om lovforslag L 122

Lovforslaget udspringer af aftalen om planloven mellem V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative fra juni 2016 (Liberal Alliance med efter ny regeringsdannelse). Forslaget fordrer en ændring af lov om naturbeskyttelse.

Det skal blandt andet give foreninger, institutioner og turismevirksomheder ”nye muligheder for at etablere visse anlæg og indretninger inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen og inden for sø- og åbeskyttelseslinjen”.

Lovændringen vil ifølge Miljø- og Fødevareministeriet blandt andet sikre:

* kommuner, der har havne omfattet af strandbeskyttelse, ”får mulighed for at søge om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på havnen og på arealer mellem byen og havnen”.

* at foreninger og institutioner kan bygge ”fx et skur til deres udstyr eller til omklædning eller opføre en bålhytte, et shelter m.v.” på havne – uden dispensation.

* at sommerhusejerne får ”bedre muligheder for at udvide og modernisere toilet- og baderum uanset sommerhusets størrelse”.

* at turismevirksomheder ”får bedre muligheder for at for at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane”.

Miljø- og Fødevareministeriet forventer, at ændrede regler træder i kraft "i løbet af foråret 2017".

Kilder: Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Bach

MF (LA)
cand.scient. i anvendt kvartærgeologi (Aarhus Uni. 2003)

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Pia Adelsteen

Restauratør, fhv. MF (DF)
butiksassistent

0:000:00