Forfattere: Danskernes naturforståelse er under gennemsnittet i Europa

Folketinget har besluttet at vi skal have naturnationalparker i Danmark. Vi vil gerne blande os i debatten, fordi vi har gennemtravet og studeret mere end 70 europæiske nationalparker i forbindelse med vores rejseguidebog.

Kun få ud af de 70 nationalparker, som vi har besøgt, opfylder ikke de internationale beskyttelseskrav for nationalparker. Ingen danske eksisterende nationalparker lever op til de internationale beskyttelsesregler.

Brian Gade Larsen og Lone Ildved
Fhv. direktør, PrimeNature og forfatter

Det giver et andet perspektiv for os på debatten om naturnationalparker, at vi samlet har brugt 3,5 år på at rejse rundt i Europas nationalparker.

I Danmark er vi i gang med at søsætte vores første naturnationalparker (NNP), så det er oplagt at stille spørgsmålet: Får naturen første prioriteret her - ligesom i de fleste europæiske nationalparker?

Det er frivilligt, om et lands regering vil kalde et areal for en nationalpark, for det er den reelle beskyttelsesgrad, der bestemmer, om der i international terminologi er tale om en nationalpark.

Danske parker lever ikke op til internationale regler
Begrebet naturnationalpark er en ny dansk opfindelse, som endnu ikke relaterer sig til internationale regler.

IUCN (The International Union for Conservation of Nature) er en international medlemsorganisation, som primært består af regeringer og private organisationer. Danmark har været medlem af IUCN siden 1951. IUCN's primære opgave er at vejlede landene i at designe og forvalte naturbeskyttede arealer, men IUCN laver også Rødlisten over arternes individuelle beskyttelsesbehov og udpegningerne af Verdensarv. 

Ifølge IUCN skal naturen i nationalparker udvikles i fri dynamik uden menneskets indblanding. Ofte har parkerne en kernezone, hvor naturbeskyttelsesniveauet er højere, og naturen ikke må påvirkes i negativ retning. Dertil kommer ofte en bufferzone, hvor ekstensivt landbrug og aktivsport kan forekomme.

Kun få ud af de 70 nationalparker, som vi har besøgt, opfylder ikke de internationale beskyttelseskrav for nationalparker. Ingen danske eksisterende nationalparker lever op til de internationale beskyttelsesregler.

Forskel på Danmark og de øvrige europæiske lande
Den væsentligste forskel mellem Danmark og de fleste øvrige europæiske lande er villigheden til at overlade naturen til sig selv. I Danmark er alt land menneskenes land; vi har opdyrket agerlandet, plantet skovene og bruger næsten ethvert hjørne i vores land til fritidsformål.

Vi håber, at alle cyklisterne, hundeluftere, terrænløbere, svampesamlerne og hesteryttere forstår, at der er et behov for, at vi mennesker giver naturen et frirum, hvor vi ikke prioriterer vores egne behov højest.

Brian Gade Larsen og Lone Ildved
Fhv. direktør, PrimeNature og forfatter

I langt de fleste nationalparker vi har besøgt, har naturen førsteprioritet og mennesker er dér gæster i naturen. I de fleste nationalparkers kernezone er der kun adgang for gående, og mange steder kun på bestemte vandreruter. Der er vi nemlig gæster i naturen – dyrenes, insekternes og blomsternes hjem.

Respekten og forståelsen for naturen i befolkningerne er vidt forskellig i de forskellige lande, som vi har besøgt. Det er et kulturelt anliggende. For at forstå forskellen vil vi fortælle om to oplevelser:

I den irske nationalpark Wicklow Mountains var vi på en 12 kilometer lang vandretur, som sluttede hen over en højmose. Ude på højmosen mødte vi en irsk kvinde iført shorts, t-shirt og badesandaler på vej ind over mosen med et lille Kodak-kamera på jagt efter et foto af en flok kronhjorte. Hjortene løb selvfølgelig og forblev små på hendes kameraskærm.

Hun fik efterfølgende lidt af vores vand fra rygsækken, da hun jo kun havde det tøj, hun stod i. Sådan var alle de besøgende selvfølgelig ikke – men alligevel stod det klart for os, at her var mange gæster, som gerne ville naturen, men de var ikke opvokset med naturforståelsen.

I Swiss National Park i Schweiz var de gæster, vi mødte, iført vandrestøvler, rygsæk og havde som oftest kikkerter med. Alle blev på stierne - for det var reglen – og overalt så vi flokke af gemser, kronhjorte, stenbukke og murmeldyr – i kort afstand fra stierne og fuldstændig ligeglade med de tobenede, som vandrede forbi. Her var menneskene gæster og opførte sig som sådanne og fik til gengæld helt fantastiske oplevelser med hjem. Naturforståelsen blandt de besøgende var stor.

At forstå og respektere naturen, og at der er steder, hvor naturen skal have førsteprioritet, er noget, som tager tid for os at forstå.

Naturmekka eller et vildnis-tivoli for menneskene?
Hvorfor er der kun adgang til fods i de europæiske nationalparkers kerneområder, når én af landets førende grønne organisationer skriver noget helt andet om de nye NNP?

Følgende citater kommer fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i en leder i foreningens nyeste fagblad skriver om de kommende NNP’er:

”Sammen med vores børn og børnebørn kan vi sidde om lejrbålet og høre de store planteædere gumle” og ”vi kan stadigvæk ride, cykle og gå i den vilde natur.”

Nu kunne det tænkes, at det er en firmaudflugt og ikke tre generationer omkring lejrbålet og cyklisterne kunne være den lokale ti-mands mountainbikeklub og hesterytterne gennemførte dagens sjette tur med turister.

Dine naturoplevelser bliver så mange gange større, når du om fem år tager vandreskoene på og går en tur og kan fortælle dine børn og børnebørn, at du fraskrev dig retten til din sportsaktivitet for at være med til at skabe dette unikke naturområde.

Brian Gade Larsen og Lone Ildved
Fhv. direktør, PrimeNature og forfatter

Helt modsatrettet skriver Maria Reumert Gjerding også i lederen:

”Et skridt, to skridt. Filosoffen Søren Kierkegaard var stor tilhænger af at gå i naturen. Han forstod, at hvert skridt betød bedre mental og fysisk sundhed. Han vidste, at naturen giver dyb fred og plads til store tanker eller ingen.” 

Mon ikke Søren Kierkegaard havde fået tankerne slået ud af kurs, når der lige drønede en flok mountainbike-ryttere forbi? 

Det passer ikke sammen. Man kan simpelthen ikke begge dele.

Vi kan begynde at diskutere, om vi forstyrrer naturen ved at lufte hund, køre på cykel, ride eller overnatte på lejrpladser inde midt i området. Vi er i en corona-tid, hvor vi har lært, at det er summen af smittekilder, der udgør smitterisikoen. Og summen af forstyrrelser fra mennesker er så den negative påvirkning af beboerne i vores nye vilde natur.

Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken igen – men blot tage ved lære af vores kollegaer ude i Europa - og måske følge IUCN's regler for nationalparker, hvor negativ påvirkning af naturen ikke tillades i kerneområderne.

Behov for frirum til naturen
Det er så vigtigt, at publikum er "skolet" til at færdes i naturen, og at der er et regelsæt, som skal overholdes. Rundt om i Europa fungerer det godt med store parkeringspladser og picnic-arealer uden for nationalparkerne og store informationstavler ved alle indgangene. Informationstavler med tydelige regler om færdsel i parken og masser af information om naturen i parken.

Samtidig med et kontrolleret publikumstryk - ikke med hensyn til antal, men med hensyn til adgang, altså kun adgang på et begrænset stisystem og aldrig uden for stierne - og kun til fods i kernezonen. Det giver dyrene den ro, som de behøver, og menneskene de oplevelser, som de higer efter.

Vi håber, at alle cyklisterne, hundeluftere, terrænløbere, svampesamlerne og hesteryttere forstår, at der er et behov for, at vi mennesker giver naturen et frirum, hvor vi ikke prioriterer vores egne behov højest - og at disse friluftselskende mennesker kan acceptere, at det ikke er overalt, at vi mennesker skal dominere og bestemme. Derfor: kun færdsel til fods på stierne i de nye naturnationalparker.

Og til dig, der er aktiv naturelsker. Dine naturoplevelser bliver så mange gange større, når du om fem år tager vandreskoene på og går en tur i en NNP – og så kan du fortælle dine børn, børnebørn og andre, at du fraskrev dig retten til din sportsaktivitet, cykling eller hundeture i dette område for at være med til at skabe dette unikke naturområde, og at naturen nu er på fremmarch i Danmark, blandt andet takket være dig.