Brosbøl tættere på sin planlov for havet

HAV: Miljøministeren lancerer fredag det nye administrationsgrundlag for placering af projekter på søterritoriet. Det handler om at finde balancen mellem benyttelse og beskyttelse på havet, siger Kirsten Brosbøl (S).

Foto: Claus Bjørn Larsen
Hjalte T. H. Kragesteen

Jeg ønsker som miljøminister, at brugerne af søterritoriet får den bedst mulige behandling, og vi samtidig sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af havets værdier.

Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister

Antallet af sager på havet er stærkt stigende, og derfor er der behov for et bedre grundlag at træffe afgørelser på.

Sådan lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl, der derfor præsenterer et nyt grundlag for forvaltning på havet.

"Jeg ønsker som miljøminister, at brugerne af søterritoriet får den bedst mulige behandling, og vi samtidig sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af havets værdier," siger hun.

Dokumentation

Principperne for det nye administrationsgrundlag:

1. Havet er et fælles gode, som alle skal have mulighed for at få glæde af, og der skal være plads til et rigt friluftsliv.

2. Respekt for natur og miljø og en sikring af et levende havmiljø med en god miljøtilstand.

3. Forvaltningen af havet skal tage udgangspunkt i, at også fremtidige generationer skal have mindst samme muligheder som nuværende generationer.

4. Kystzonen skal ses som et hele, hvorfor vand og land skal tænkes sammen.

5. Der skal tænkes langsigtet og i helheder.

6. Der skal være plads til vækst og mulighed for udvikling og innovation.

7. Inddragelse af offentligheden.

8. Havet skal ikke ende som en losseplads.

9. Respekt for den danske kulturarv.

10. Gældende lovgivning skal respekteres.


0:000:00