Brug for klare rammer for naturråd

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer vil vi gerne være med til at sikre bedre natur og biodiversitet, og vi vil gerne se på, hvor de eksisterende naturværdier kan styrkes – enten gennem udvikling af eksisterende naturområder eller gennem en balanceret udpegning af områder med beskyttelsesværdige værdier. Og vi går i høj grad ind for, at berørte lodsejere involveres i størst muligt omfang.

Derfor er vi dybt bekymrede for de konsekvenser, som et Grønt Danmarkskort kan have for land- og skovbrug, der kommer til at ligge inden for eller i nærheden af de planlagte udpegninger af potentiel natur. Vi frygter, at udpegningen på kortet vil kunne betyde et fald i arealernes værdi og mulighed for anvendelse, samt at udviklingen af ny natur vil betyde store restriktioner for de fremtidige muligheder for udvikling af husdyrproduktionen.

Det forslag til revision af planloven, der blev fremsat torsdag, lægger op til udpegninger, som ikke følges af nogen form for kompensation eller positive incitamenter for de berørte lodsejere, men som i stedet potentielt set kan få meget store konsekvenser for udviklingen af de berørte landbrugsejendomme.

Som Landbrug & Fødevarer ser det, er der altså behov for en ny model for naturforvaltningen, og her kan naturråd spille en central rolle – hvis der altså defineres den rigtige opgave og fastlægges de nødvendige rammer.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Uacceptabelt angreb på privat ejendomsret
På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at der er tale om et uacceptabelt angreb på den private ejendomsret og vil opfordre ministeren til at genoverveje sit forslag og finde en model, som i langt højere grad lægger op til involvering af lodsejere gennem positive incitamenter og erstatning for eventuelle restriktioner. Naturråd med klare mål og rammer kan være et led i en sådan model.

Ideen om naturråd tager i høj grad udgangspunkt i de positive erfaringer med de lokale vandråd, der har rådgivet kommunerne om indsatser i 2. generation af vandplanerne. Hvis man ønsker, at naturråd skal opnå den samme succes, er det helt afgørende at se på, hvad det var, der gjorde vandrådene så succesfulde, og på den baggrund definere nogle tilsvarende klare rammer for naturrådene.

Landbrug & Fødevarer ser flere problemstillinger, som skal løses:

• Rådene skal have en klart defineret opgave
  Hvis man ønsker, at naturråd skal spille en reel rolle i naturforvaltningen, er det afgørende, at det gøres helt klart, hvilken opgave de skal varetage. Opgaven skal være klart afgrænset, og der skal være retningslinjer for, hvordan opgaven skal prioriteres, og hvilke kriterier der skal arbejdes ud fra. Eksempelvis vil det være oplagt både ud fra et økonomisk og et naturmæssigt synspunkt at se på offentligt ejede og ekstensive arealer, før der peges på landbrugsjord i omdrift.

• Rådene skal have klare mål
  Omfanget af rådenes opgaver skal være klart. Skal rådene eksempelvis være med til at pege på, hvordan biodiversiteten kan styrkes gennem sammenhæng mellem naturområder og styrkelse af de eksisterende områder? Skal der sættes nogle mål for, hvor mange ha/km eller lignende natur, der skal indgå i planlægningen?

• Der skal være positive incitamenter
  Hvis processen med inddragelse af interessenter skal lykkes, skal der være positive incitamenter for de berørte lodsejere til at indgå i arbejdet, ligesom konsekvenser af udpegninger og så videre skal være klare.

• Der skal være tid og ressourcer til arbejdet
  Der skal afsættes midler til naturrådenes arbejde, og de skal have den fornødne tid til at løse den opgave, de bliver stillet. Og så skal der være tid og råd til reel inddragelse af berørte parter som en del af rådenes opgaveløsning.

• Der skal være ensartede rammer for rådenes sammensætning, og rådene skal være målrettet den aktuelle opgave.
  Det skal derfor ikke være de eksisterende grønne råd, der skal have opgaven, men nye råd, der både i forhold til mandat, rammer og sammensætning er målrettet den aktuelle opgave.

Som Landbrug & Fødevarer ser det, er der altså behov for en ny model for naturforvaltningen, og her kan naturråd spille en central rolle – hvis der altså defineres den rigtige opgave og fastlægges de nødvendige rammer. Der skal findes en ny model, der bedst muligt kan sikre en bred afvejning af interesser, og der skal arbejdes med en langt mere helhedsorienteret tilgang til naturbeskyttelsen, end der lægges op til med det Grønne Danmarkskort.