Kommentar af 
Rasmus Barndorff

Busafgange og DSB-priser bliver den næste politiske kamp mellem land og by

Den kollektive transport uden for de store byer er udfordret. Busstoppesteder nedlægges, og der er færre afgange. Nogle steder kan det være umuligt at få en taxa, mens DSB-priserne er steget med op til 12 procent. Det næste slag om land og by kommer til at stå på det transportpolitiske område, skriver Rasmus Barndorff.

I november sidste år vedtog Folketinget en lov, der suspenderer den almindelige taxalov på øer, som betyder, at privatpersoner lovligt kan tage betaling for at køre rundt med folk på de små øer. En slags mini ”Ø-Uber”, skriver Rasmus Barndoff.
I november sidste år vedtog Folketinget en lov, der suspenderer den almindelige taxalov på øer, som betyder, at privatpersoner lovligt kan tage betaling for at køre rundt med folk på de små øer. En slags mini ”Ø-Uber”, skriver Rasmus Barndoff.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Rasmus Barndorff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den politiske debat om skellet mellem København og provinsen er de seneste år blusset op og faldet ned med jævne mellemrum, men aldrig helt forsvundet.

SVM-regeringen er nu på udkig efter den næste kampplads, hvor sværdslaget skal stå. Og meget tyder på, at der bliver tale om en transportpolitisk kamp.

Det er der tre årsager til, som jeg vender tilbage til. 

Debatten om land og by tog for alvor fart da den, på det tidspunkt, nytiltrådte Venstreregering i 2015 fremlagde planerne ”Bedre Balance” om at flytte 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.

Det var en god symbolsk sag for Venstre i forhold til at markere sig som et parti, der tog utilfredsheden over stagnation i de mellemstore provinsbyer alvorligt.

I Christiansborg-logikken hedder det sig, at en sag skal indeholde et element af konflikt, for at vælgerne for alvor opdager den.

Folk oplever busstoppesteder, der nedlægges og færre busafgange. Det kan være svært – snart sagt umuligt nogle steder – at få en taxa.

Rasmus Barndorff
Chef for infrastruktur og transport, Rud Pedersen

Det gjorde udflytningen. Men udflytningen blev med tiden også en hæmsko for Venstre for at vinde vælgere i København, hvorfor man nok ikke skal forvente en gentagelse.

Siden udflytningen har Inger Støjberg med sit nye parti Danmarksdemokraterne presset Venstre, og partiet har i en periode været på jagt efter anden sag, der kan mobilisere vælgere i provinsen.

Også i Socialdemokratiet betragter man ”land og by” som en potentiel flanke, der kan koste vælgere i provinsen og derfor skal dækkes af.

Transportpolitik har sjældent været det, vælgerne betragter som det vigtigste politiske område. Bevares, mange har en holdning til om den offentlige transport er for dyr, eller om afgiften på biler er for stor.

Men når man i opinionsmålinger spørger vælgerne, hvilke politiske områder de opfatter som vigtigst, er der lang vej op til eksempelvis sundhed og klima.

I SVM-regeringen har man efter alt at dømme imidlertid udpeget transport, som et sted hvor det vil være muligt at markere sig på en dagsorden, der skal tilgodese provinsen.

Det er let at forstå hvorfor: Mobilitetsmulighederne i de mellemstore byer er nedadgående.

Folk oplever busstoppesteder, der nedlægges og færre busafgange. Det kan være svært – snart sagt umuligt nogle steder – at få en taxa. Og i slutningen af 2023 steg DSB’s priser mange steder i landet med op til 12 procent.

Læs også

SVM-regeringen har allerede taget de første skridt til en offensiv, der må forventes at tage fart i det kommende års tid.

For et år siden nedsatte regeringen "Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark", der har til opgave at finde løsninger for, hvordan man kan sikre mere og billigere mobilitet særligt uden for de største byer.

Og i november sidste år vedtog Folketinget en lov, der suspenderer den almindelige taxalov på øer, der ikke er bro- eller landfaste, på nær Bornholm.

Den nye lov betyder, at privatpersoner lovligt kan tage betaling for at køre rundt med folk på de små øer. En slags mini ”Ø-Uber”.

Ekspertudvalget har hidtil levet et stille liv, men det vil snart ændre sig. For der er en overhængende risiko for, at ekspertudvalget kan sætte gang i en ny diskussion om liberalisering af taxalovgivningen.

Der er en overhængende risiko for, at ekspertudvalget kan sætte gang i en ny diskussion om liberalisering af taxalovgivningen.

Rasmus Barndorff
Chef for infrastruktur og transport, Rud Pedersen

Rygterne på Slotsholmen er, at ekspertudvalget snart barsler med en delrapportering. Forventeligt efter 1. maj, hvilket er belejligt for Socialdemokratiet, der nok ikke ønsker en "Uber"-diskussion op til fagbevægelsens festdag.

Ekspertudvalget indeholder i hvert fald to dynamikker, som kan udvikle sig til betændte sager, der splitter partierne. Den konflikt er i Christiansborg-logikken positiv, fordi det kan give SVM-regeringen den provinskant, som den leder efter.

Den første mulighed er en delvis liberalisering af mulighederne for at drive taxakørsel, nok særligt i yderområderne, der i sagens natur rummer en konflikt med de organiserede taxachauffører.

Liberalisering er et betændt emne, særligt i Socialdemokratiet, og man skal derfor forestille sig en model, hvor der stadig stilles visse krav til for eksempel registrering og sikkerhed, sådan som man også kender det fra for eksempel Airbnb.

Den anden mulighed er en ny model for subsidiering af takster i den offentlige transport, hvor udfaldet meget vel kan blive, at de store byer må betale mere for, at man kan benytte offentlig transport som bus og tog i de mindre byer.

Det er svært at forestille sig, at særligt partierne til venstre for midten vil se positivt på en tilbagevenden af Uber, eller andre lignende virksomheder.

Samtidig vil partier der er stærke i Hovedstaden, såsom for eksempel Liberal Alliance, Radikale og Konservative skulle gøre op med sig selv, om de vil være villige til at bruge flere penge på offentlig transport i provinsen.

Et gæt er, at det vil de ikke.

Også for regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne rummer spørgsmålet en afvejning af modsatrettede interesser. Men det er en pris man må være villig til at betale, er analysen flere steder.

Den endelige rapport fra ekspertudvalget skal man nok ikke regne med at se før til nytår. Og det bliver derfor i 2025, at det store politiske sværdslag kommer til at stå.

Transportpolitik i form af delvis taxa-liberalisering, omfordeling af støtte til offentlig transport og mere privatisering, kan meget vel blive genstand for den nye konflikt mellem land og by.

Rasmus Barndorff
Chef for infrastruktur og transport, Rud Pedersen

SVM-regeringen har dog også en tredje mulighed for at sikre bedre og billigere mobilitet i provinsen.

Det vakte opsigt, da Transportministeriet i december sidste år valgte at forlænge DSB's kontrakt med staten i yderligere ti år frem til 2033.

Umiddelbart altså ikke et tegn på, at man har planer om at ændre stort på det danske jernbanelandskab i den kommende tid.

Men det er i den offentlige debat fløjet under radaren, at DSB's kontrakt faktisk indeholder en mulighed for, at staten med to års varsel kan opsige dele af kontrakten, såfremt man vil overdrage strækninger til andre jernbanevirksomheder.

Det betyder, at SVM-regeringen kan vælge at tage strækninger eller afgange ud af DSB's drift og udbyde togdriften til en privat aktør, som vil presse billetpriserne ned.

Kan man eksempelvis forestille sig, at hver anden afgang mellem København og Århus bliver kørt af et konkurrerende selskab?

Dét vil være kontroversielt blandt de røde partier, som ikke ønsker mere privatisering, men kan vise sig at være en god sag for regeringen blandt de mange danskere, der efterhånden ikke har den største tilfredshed med DSB.

Transportpolitik i form af delvis taxa-liberalisering, omfordeling af støtte til offentlig transport og mere privatisering, kan meget vel blive genstand for den nye konflikt mellem land og by.

SVM-regeringen har i hvert fald allerede lagt kimen til det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Barndorff

Chef for infrastruktur og transport, Rud Pedersen
statskundskab, Aarhus Universitet

0:000:00