Debat

COP 12: Tid til handling

DEBAT: Det er lykkedes at etablere en global agenda om biologisk mangfoldighed. Nu er det helt centralt, at verdens lande sætter gang i sine nationale strategier for at nå målet. Det skriver Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i DN og 92-gruppens repræsentant ved forhandlingerne i Sydkorea.

Kursen skal ændres i forhold til vores adfærdsmønstre. Biodiversiteten skal ind i de daglige overvejelser bag daglige beslutninger, det skriver Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i DN, 92-gruppens repræsentant ved forhandlingerne i Sydkorea.
Kursen skal ændres i forhold til vores adfærdsmønstre. Biodiversiteten skal ind i de daglige overvejelser bag daglige beslutninger, det skriver Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i DN, 92-gruppens repræsentant ved forhandlingerne i Sydkorea.Foto: dn.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ann Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og 92-gruppens repræsentant ved forhandlingerne i Sydkorea

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til: [email protected]

Med ihærdig indsats er det efterhånden lykkedes at etablere en global agenda om biologisk mangfoldighed og dens betydning for vores eksistens. Mange værdifulde naturområder er bevaret rundtom i verden, og fældning af verdens skove er aftagende mange steder. At komme hertil har taget det meste af de godt 20 år, som biodiversitetskonventionen har eksisteret.

Rapporten Global Biodiversity Outlook 4, der er offentliggjort i forbindelse med COP 12, leverer en midtvejsevaluering af de 20 globale Aichi-biodiversitetsmål og giver politikerne fundamentet for at spørge sig selv, hvor vi gør det rigtigt, og hvor vi ikke gør det godt nok.

Rapporten indeholder alarmerende budskaber om, at trods væsentlige fremskridt på nogle områder, så går det den forkerte vej på andre. For hele 48 ud af 53 parametre viser midtvejsevalueringen, at indsatsen ikke står mål med opgaven, vi har foran os. Udledningen af kvælstof og fosfor, der blandt andet er årsag til iltsvind i havene og til tab af vilde plantearter og insekter, er stigende. Selv om færre bestande af fisk er overudnyttede i dag, end de var i 2008, så er 30 procent af verdens fiskebestande fortsat overfiskede.

Vi er nødt til at ændre kurs i forhold til vores adfærdsmønstre, forbrug, produktion og i anvendelsen af økonomiske incitamenter. Retningen skal ændres både i de politiske prioriteringer og i de praktiske løsninger.

Ann Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder i DN. 92-gruppens repræsentant ved forhandlingerne i Sydkorea

Gode tiltag ædes op
Inddragelse af naturarealer til infrastruktur, byggeri, landbrug og skovbrug er den væsentligste årsag til tab af arter og levesteder. Igennem de seneste årtier er udnyttelsen af naturens ressourcer som eksempelvis træ blevet mere effektiv målt pr. person og pr. krone. Men selv om vi er blevet bedre til at få mere ud af ressourcerne, så stiger det globale forbrug af varer, og de gode tiltag ædes op.

Vi er nødt til at ændre kurs i forhold til vores adfærdsmønstre, forbrug, produktion og i anvendelsen af økonomiske incitamenter. Retningen skal ændres både i de politiske prioriteringer og i de praktiske løsninger. Biodiversitet skal ind i overvejelserne bag de daglige beslutninger blandt borgere og virksomheder, og afspejles i vores tilgang til at bruge naturens ressourcer. Det skal være attraktivt at handle bæredygtigt. At producere fødevarer bæredygtigt med så lille negativ påvirkning af naturen som muligt.

Vi er nødt til at fortætte byerne frem for at inddrage store arealer til nybyggeri. Og vi må overveje, om alle nye vejprojekter er så vigtige for mobiliteten, at det kan forsvares at føre dem gennem værdifulde og sårbare naturområder og landskaber.

Tab af natur kan stoppes
Frem for alene at vedligeholde opgørelserne over det vedvarende tab af arter og forringelser af naturområder, så er det på tide at anvende den viden, vi har, om, hvordan vi vender kursen. For den gode nyhed er, at hvis vi tager budskaberne fra forskerne alvorligt og iværksætter de nødvendige handlinger – gør det attraktivt at dyrke økologiske fødevarer, indfører fiskerifri zoner og forbud mod skadelige fangstmetoder i beskyttede havområder, samt understøtter genbrug og deleordninger og genopretter forringede naturområder – så kan det lade sig gøre at stoppe tabet af naturen.

Biodiversitetskonventionens sekretariat har opgjort, at kun 21 ud af 41 nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet, der netop skal adressere de nævnte forhold, er i overensstemmelse med intentionerne bag de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Hertil kommer, at 153 lande – heriblandt Danmark - endnu ikke er klar med deres planer for, hvordan udviklingen skal vendes.

Derfor er et af de vigtige budskaber på COP 12, at landene skal se at få deres nationale strategier på plads, så de kan komme ud at virke i praksis. Og derfor sidder landene netop nu og drøfter, hvilke handlinger der er helt afgørende at sætte i gang for at få vendt udviklingen i tide.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00