Danmark på vej mod bæredygtig udvikling

DOKUMENTATION: Danmark er godt på vej mod en mere bæredygtig udvikling. Det viser de opdaterede bæredygtighedsindikatorer for 2004. Regeringen lægger nu op til at sænke registrationsafgiften på miljørigtige biler.
Rikke Sønder Larsen
På en række områder er Danmark på rette kurs i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling.

Det viser de opdaterede bæredygtighedsindikatorer for 2004.

Eksempelvis vokser økonomien fortsat hurtigere end energiforbruget, og så stiger antallet af virksomheder med certificerede miljøledelsessystemer fortsat.

"På vigtige områder går det den rigtige vej. Indikatorerne viser, at flere og flere virksomheder lader sig miljøcertificere. Det viser, at de kan se en fordel i at have styr på miljøet. Samtidig får de danske forbrugere stadig flere miljømærkede produkter at vælge imellem," siger miljøminister Connie Hedegaard (K).

0:000:00