Miljøteknologer: Mere erhvervsfremme for pengene

DEBAT: Nye virksomheder har brug for hjælp på forskellige tidspunkter. Derfor bør der laves en reform på området, som inkluderer en klippekortsordning, skriver Vibeke Svendsen og Michael Wick, bestyrelsesmedlemmer i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi.

Af Vibeke Svendsen (administrerende direktør, Envotherm) og Michael Wick (administrerende direktør, Adept Water Technology)

Der bliver brugt rigtig mange offentlige penge på at hjælpe private virksomheder med at vokse, udvikle nye innovative produkter og på at hjælpe med alt fra finansiering til eksport.

Faktisk løber den offentlige erhvervsstøtte op i 4,7 milliarder kroner om året. Og systemet beskæftiger 2.700 årsværk, ifølge en evaluering udarbejdet for Erhvervsministeriet.

Der er optalt omkring 250 forskellige aktører, som alle står parat med råd og dåd. Indsatsen er fordelt ud over kommuner, regioner og det statslige niveau, hvor mange ministerier er involveret på forskellig vis.

På den baggrund kan det ikke undre, at der findes mange overlappende indsatser, og at små virksomheder har svært ved at finde rundt i erhvervsfremmesystemet. Og det er ærgerligt, at vi efter vores vurdering langt fra får tilstrækkeligt meget anvendelig erhvervsfremme for pengene.

Så det er rigtigt set, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt op til en forenkling af systemet med henblik på, at det ”imødekommer de udfordringer og behov, som erhvervslivet har”. 

Vi mener imidlertid ikke, at en forenkling og mere fokus på kvalitet og effektivitet er tilstrækkeligt, hvis de mange penge skal få den ønskede effekt. Der er brug for en grundlæggende reform, hvor den nuværende styring gennem offentlige udbud ændres til en styring baseret på de private virksomheders efterspørgsel.

Vækstvirksomheder har løbende brug for hjælp
I dag tilbyder et virvar af offentligt finansierede netværk, klynger og foreninger en lang række ydelser og ordninger, som virksomhederne med al respekt ikke rigtig har brug for. Mens det kan være svært for vækstvirksomheder at finde netop den hjælp, de har bug for på det tidspunkt, hvor behovet opstår.

Når man skal udarbejde det første årsregnskab, og når man har ansat de første medarbejdere, er det ikke nødvendigvis det mest aktuelle at blive tilbudt deltagelse i et netværk om eksport til Sydamerika.

Fejlen er efter vores mening, at indsatsen er præget af offentlig tankegang. Bevillingerne gives per definition af offentlige instanser, lige fra EU over staten og regionerne til kommuner og tværkommunale sammenslutninger. Og de målsættes, tilrettelægges, udbydes, styres og måles derfor ud fra en offentlig tankegang om at imødekomme politiske målsætninger, stille alle lige, sikre ordentlig kontrol og rapportering. Alt sammen i den bedste mening, men med en oplagt risiko for, at der ikke kommer ret meget ud af den dyre indsats. 

Oven i købet kan man konstatere, at en del af erhvervsfremmeindsatsen decideret står i vejen for virksomhederne og hæmmer deres vækst. Mange mindre iværksættervirksomheder oplever, at de ofte bliver kontaktet af forskellige konsulenter og medarbejdere fra nye klynger og netværk, som har brug for deres deltagelse for at legitimere indsatsen.

Nogle dage kan virksomhederne ligefrem komme op på adskillige henvendelser om dagen, og det tager lang tid at forholde sig til de mange tilbud.

Klippekortsordning kan være en løsning
Fremover bør erhvervsfremmeindsatsen derfor tilrettelægges ud fra de behov, som virksomhederne har, og de bør styres af virksomhedernes efterspørgsel.

Hvad med at udstyre iværksættere og vækstvirksomhederne med et klippekort, som giver ret – eller tilskud – til at købe den rådgivning og den hjælp, som man lige står og har brug for?

Og ret til at rekvirere den der, hvor man ønsker det. Hos kollegavirksomheder, private udbydere, GTS-institutter elle væksthuse, hvis de har den rigtige ydelse. Men med den afgørende forskel fra i dag, at pengene ligger hos de virksomheder, som skal vokse og skabe vækst – ikke hos de offentlige klynger og netværk.

Vi tror faktisk ikke, at det offentlige hverken kan eller skal lære private virksomheder, hvordan de bedst driver og udvikler deres forretning. Men den offentlige sektor har en afgørende rolle i at skabe forudsætninger for vækst gennem forskning og medfinansiering af nye teknologier, gennem innovativ efterspørgsel og gennem smidig og effektiv administration.

Og en grundlæggende reform af erhvervsstøtten, som flytter fokus fra udbuds- til efterspørgselsstyring, vil kunne være et væsentligt bidrag til en offensiv erhvervspolitik og give mere erhvervsfremme for pengene.   

Forrige artikel WWF: Miljøministeren mangler faglig indsigt WWF: Miljøministeren mangler faglig indsigt Næste artikel SF: Grøftegravning i vandløbene SF: Grøftegravning i vandløbene
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Miljøteknologi

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.