Debat

Dansk Træforening: Et nedskåret bureaukrati kan ikke redde regnskoven

Skal EU’s nye forordning mod skovrydning blive en succes, kræver det, at de nationale myndigheder har tilstrækkelige ressourcer, og en høj grad af ensartethed i lovgivningens håndhævelse. I modsat fald kan det ende med, at forordningen ikke kommer til at gøre en forskel for verdens skove, når det kommer til stykket, skriver Jakob Rygg Klaumann.

De gode intentioner i EUDR kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de kompetente
myndigheder, ikke bare i finansloven for 2024, men også i de følgende år, skriver Jakob Rygg Klaumann.
De gode intentioner i EUDR kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de kompetente myndigheder, ikke bare i finansloven for 2024, men også i de følgende år, skriver Jakob Rygg Klaumann.Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix
Jakob Rygg Klaumann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Først på sommeren skete der noget ret fantastisk, som forhåbentlig får stor betydning for både klimaet og biodiversiteten: EU’s nye forordning mod global skovrydning og skovforringelse trådte i kraft.

EUDR, som forordningen kaldes, skal sikre, at EU’s forbrug af palmeolie, soja, træ, kakao, kaffe, kvæg og naturgummi ikke medfører, at verdens skovområder ryddes eller forringes.

Det er banebrydende lovgivning, som tager livtag med de grundlæggende mekanismer, der driver den globale afskovning, og det er der kun grund til at glæde sig over.

Frem til 1. januar 2025 følger nu en implementeringsperiode, hvor virksomheder og myndigheder skal få forordningens krav ind under huden. Hvor lovkravene skal omsættes til praktiske og håndterbare løsninger, og hvor fundamentet for den efterfølgende håndhævelse og efterlevelse skal støbes.

Alarmerende arbejdsbyrde forude

18 måneders implementeringsfase kan på papiret se ud som lang tid. Men tiden går hurtigt, ikke mindst når den skal bruges på noget så komplekst som at gøre EUDR-lovgivningen både krystalklar og operationel.

Lige nu arbejder danske virksomheder på højtryk for at blive klar til at honorere de nye krav.

Flere skeler til træbranchen, der som udgangspunkt står bedre rustet end de andre råvareområder. EUDR bygger nemlig oven på EU’s tømmerforordning EUTR, som har været en del af træbranchens hverdag siden 2013.

Læs også

Med overgangen fra EUTR til EUDR eksploderer antallet af berørte virksomheder imidlertid, ligesom forpligtelserne udvides betragteligt.

Lige nu står mange, mange tusinde danske virksomheder derfor med et massivt og konkret informationsbehov. De vender sig naturligt mod de danske myndigheder, og her skal der være hjælp at hente. Men er de fornødne ressourcer til stede?

At redde regnskoven koster

Virkeligheden er nemlig, at det ikke kun er virksomhederne, der har en kæmpeopgave foran sig.

Myndighederne står lige nu med en kolossal dobbeltopgave: De skal forberede og udmønte den nye lovgivning, med alt hvad det indebærer af fortolkninger og afklaringer af definitioner, vejledning af virksomheder, forberedelse af tilsyn med videre.

Samtidig skal de samme, få medarbejdere fortsat føre effektivt tilsyn med de mere end 5.000 virksomheder, der er omfattet af den gældende EUTR.

Det siger sig selv, at den ressourceligning ikke går op.

Skal de gode intentioner i EUDR udmønte sig i en reel sikring af verdens skove, så kræver det, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de kompetente myndigheder, ikke bare i finansloven for 2024, men også i de følgende år.

Det siger sig selv, at den ressourceligning ikke går op

Jakob Rygg Klaumann
Direktør, Dansk Træforening

Det er ikke kun de danske virksomheder og myndigheder, der skal rustes til den nye, store opgave med at implementere EUDR. Også de andre europæiske lande skal skrue op for blusset, hvis lovgivningen skal have effekt i praksis for de skove, det hele handler om.

Det er kun helt på sin plads at have høje ambitioner for skovbevarelsen, men skal EUDR blive en succes, kræver det dels, at de nationale myndigheder har tilstrækkeligt med ressourcer til at fortolke, vejlede, føre tilsyn og sørge for, at loven bliver overholdt, og dels en høj grad af ensartethed i den måde, lovgivningen bliver håndhævet på europæisk plan.

I modsat fald kan konsekvensen blive en manglende tillid til lovgivningen og en frustration over ulige konkurrence. Og allerværst – i sidste instans, at EUDR ikke kommer til at gøre den store forskel for verdens skove, når det kommer til stykket.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Rygg Klaumann

Direktør, Dansk Træforening
Cand. Silv., Skovbrug (Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole)

0:000:00