Dansk Træforening: Et nedskåret bureaukrati kan ikke redde regnskoven

Med overgangen fra EUTR til EUDR eksploderer antallet af berørte virksomheder imidlertid, ligesom forpligtelserne udvides betragteligt.

Lige nu står mange, mange tusinde danske virksomheder derfor med et massivt og konkret informationsbehov. De vender sig naturligt mod de danske myndigheder, og her skal der være hjælp at hente. Men er de fornødne ressourcer til stede?

At redde regnskoven koster

Virkeligheden er nemlig, at det ikke kun er virksomhederne, der har en kæmpeopgave foran sig.

Myndighederne står lige nu med en kolossal dobbeltopgave: De skal forberede og udmønte den nye lovgivning, med alt hvad det indebærer af fortolkninger og afklaringer af definitioner, vejledning af virksomheder, forberedelse af tilsyn med videre.

Samtidig skal de samme, få medarbejdere fortsat føre effektivt tilsyn med de mere end 5.000 virksomheder, der er omfattet af den gældende EUTR.

Det siger sig selv, at den ressourceligning ikke går op.

Skal de gode intentioner i EUDR udmønte sig i en reel sikring af verdens skove, så kræver det, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de kompetente myndigheder, ikke bare i finansloven for 2024, men også i de følgende år.

Det siger sig selv, at den ressourceligning ikke går op

Jakob Rygg Klaumann
Direktør, Dansk Træforening

Det er ikke kun de danske virksomheder og myndigheder, der skal rustes til den nye, store opgave med at implementere EUDR. Også de andre europæiske lande skal skrue op for blusset, hvis lovgivningen skal have effekt i praksis for de skove, det hele handler om.

Det er kun helt på sin plads at have høje ambitioner for skovbevarelsen, men skal EUDR blive en succes, kræver det dels, at de nationale myndigheder har tilstrækkeligt med ressourcer til at fortolke, vejlede, føre tilsyn og sørge for, at loven bliver overholdt, og dels en høj grad af ensartethed i den måde, lovgivningen bliver håndhævet på europæisk plan.

I modsat fald kan konsekvensen blive en manglende tillid til lovgivningen og en frustration over ulige konkurrence. Og allerværst – i sidste instans, at EUDR ikke kommer til at gøre den store forskel for verdens skove, når det kommer til stykket.