Danske Vandløb: Grødeskæring kan sagtens være en god forretning

Af Helge Danneskiold-Samsøe
Formand for Danske Vandløb

og Jens Henrik Madsen 
Bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb

Bjarne Svendsen fra KTC mener, at vi danskere er tossede, fordi vi bruger 250 millioner kroner årligt på grødeskæring, og han læner sig holdningsmæssigt op af den foreløbige grødeskæringsrapport, der netop er udgivet.

Danske Vandløb har i høj grad bemærkninger til denne rapport, som det fremgår nedenstående, da forskergruppen, som har forfattet denne, ikke har løst opgaven.

Svarer ikke på spørgsmålet
Det er åbenlyst, at Miljø- og Fødevareministeriets hensigt med udredningen har været, at der udarbejdes anbefalinger til, hvordan grødeskæring skal praktiseres, således at effektiv og velfungerende afvanding i høj grad tilgodeses, jævnfør opdraget fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det af ministeriets kommissorium for arbejdet fremgår:

”Effektiv og velfungerende afvanding med sikring af vandspejlsforhold under drænniveau er helt essentiel for plantedyrkning og dermed for landbrugets konkurrenceevne” samt ”Regeringen lægger vægt på at sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor i vækst” samt ”Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at der på baggrund af gældende lovgivning udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding” samt ”Forskergruppens opgave bliver at udarbejde en faglig rapport om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan vedligeholdes på en måde, så effektiv og velfungerende afvanding så vidt muligt sikres”. 

Når Bjarne Svensen skriver, at en vandstandshævning på 20 centmeter er uden betydning for afvanding, er det direkte forkert. Nye som gamle forskningsresultater siger det modsatte.

Helge Danneskiold-Samsøe og Jens Henrik Madsen
Henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb

I det lys forekommer det helt forkert, at udredningen i sammenfatning og konklusion helt forbigår at svare på opdraget, og derimod stort set udelukkende drejer sig om, hvordan hensyn til miljøet kan tilgodeses, med anbefalinger om, dels ”at undlade at slå grøde” og dels ”at begrænse både antallet af grødeskæringer og omfanget af grødeskæringen”.

Går imod den gængse viden
Dette fokus er så meget mere besynderligt, al den stund at grødeskæring jo ikke foretages for at udvise hensyn til miljøet. Grødeskæring har alene et formål om at sikre afvandingsforholdene.

Når Bjarne Svensen skriver, at en vandstandshævning på 20 centmeter er uden betydning for afvanding, er det direkte forkert. Nye som gamle forskningsresultater siger det modsatte.

Rødder i landbrugsafgrøder kræver mindst 100 centimeter iltholdig jord i dybden for at kunne trives optimalt. Når disse 100 centimeter reduceres til 80 centimeter, ja så kapper man også 20 procent af udbyttet. 

Planterne får ikke optaget tildelt N og P, da rødder i vand rådner. Denne manglende planteproduktion kunne på landsbasis fastholde mange tons N og P, der derved ikke efterfølgende udvaskes til vore søer og kystfarvande.

Nye metoder giver resultater  
Udredningen har ikke bestræbt sig på at finde nye eller bedre metoder til at tilgodese afvandingen via grødeskæringen, men har alene fokuseret på forskellige varianter af den relativt virkningsløse grødeskæring, der vidt udbredt praktiseres. 

Her kappes toppen af grøden under vandspejlet, mens stubbe, vækstpunkter og jordstængler efterlades intakte. Det bevirker, at grøderesterne fortsat giver modstand for vandets strømning, og der kommer ofte en relativt hurtig genvækst af grøde, og hvorfor der ofte ses dårlig effekt af grødeskæringen.

Det havde været ønskeligt, hvis udredningen havde koncentreret sig om at finde metoder til at sikre størst mulig og længst varende effekt af grødeskæringen i forhold til aktuel vandløbsflora og vandløbstype.  

Hvis vandstanden i vandløbene hæves med 20 centimeter, vil hovedparten af drænsystemer i Danmark segmentere til og blive nytteløse med oversvømmelser i land og by til følge. Ikke bare i vandløbsnære arealer, men i kilometer derfra.

Grødeskæring skaber værdi
I Lindenborg Å i Nordjylland har man opnået en god vandløbstilstand ved at slå grøden helt til bund i vandløbet i en strømrende. Når behovet er der, slås det hele på en gang, så grødeskæringen virker.

I Gudenåen blev der sidste år grødeskåret klogt og vandstanden faldt med 55 centimeter, og store oversvømmelser blev forhindret. Kom ikke og sig, at grødeskæring er værdiløs.

I 2011 er der talrige eksempler på Lolland Falster og Sjælland på, at en klog og effektiv grødeskæring sænker vandstanden betydeligt, når hele vandløbssystemet slås på en gang.

Orbicon har beregnet, at der er værdier for 1.000 milliarder kroner, som ligger på de vandløbsnære arealer i land og by. Er en årlig forsikringspræmie for grødeskæring på 250 millioner kroner så mange penge?

Vandløbsvedligeholdelse og den gode miljøtilstand kan fint forenes.