Debat

Danske Vandværker: Rullepølse og drikkevand hænger sammen

DEBAT: Ny bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg vil medføre unødigt bureaukrati og ulige vilkår for vandværkerne, skriver Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker.

Foto: Danske Vandværker
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Weirup
Direktør, Danske Vandværker

Når jeg køber en rullepølse i Brugsen, er jeg meget afklaret omkring ansvarsfordelingen. Brugsen har ansvaret for, at den rullepølse, de sælger mig, er i orden, når jeg går ud af butikken, og at den kan holde sig som angivet, hvis jeg opbevarer den rigtigt. Omvendt er det mit ansvar at opbevare den rigtigt.

Brugsen kan selvsagt ikke være ansvarlig for, hvordan jeg opbevarer rullepølsen. Lader jeg den ligge for længe i en varm bil på vejen hjem, stå for længe på frokostbordet eller lægger den i et køleskab, der ikke fungerer, ja så er det naturligvis mit ansvar.

Derfor ville jeg også synes, det var mærkeligt, hvis der kom en bekendtgørelse, som pålagde brugsuddeleren at kontrollere maden i mit køleskab. Det ville da være en underlig fordeling af opgaver og ansvar.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men det er faktisk det, der er ved at ske, når det handler om drikkevand fra hanen.

Fremover skal vandværkerne lave ekstra tilsyn
Miljøstyrelsens nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg vil blandt andet betyde, at vandværkerne fremover skal kontrollere vandets kvalitet i forbrugernes vandhaner.

Vi lever i tider, hvor snart sagt alle autoriteter bliver udfordret, og det vil blive en stor opgave at bevise, at det ikke er vandværkets skyld, hvis vandet hos forbrugeren ikke er i orden.

Allan Weirup
Direktør, Danske Vandværker

Hvorfor er det nu et problem? Drikkevandet skal vel bare være i orden, både når det forlader vandværket, og når forbrugeren åbner for hanen hjemme hos sig selv?

Ja, selvfølgelig skal vandet være rent, men vandværkerne skal nu tage en ekstra prøve ved forbrugerens hane, uden at vandet har løbet først, og så begynder balladen. 

Vi lever i tider, hvor snart sagt alle autoriteter bliver udfordret, og det vil blive en stor opgave at bevise, at det ikke er vandværkets skyld, hvis vandet hos forbrugeren ikke er i orden. På samme måde som hvis brugsuddeleren opdagede, at rullepølsen i køleskabet ikke var i orden.

De fleste forbrugere vil helt naturligt udfordre ’skyldsspørgsmålet’, for det er jo dyrt, hvis der er noget galt i installationen. Og når vi samtidig indtænker de lempelser, der er sket i reglerne om byggevarer, som kommer i kontakt med drikkevand, må og skal ansvaret for forbrugerens eget ledningsnet 100 procent ligge hos forbrugeren selv.

Miljøstyrelsen siger ganske vist, at det ikke vil blive vandværkets problem, hvis vandkvaliteten hos forbrugeren ikke er i orden, men problemet er selve bevisførelsen, for vandværket skal kunne bevise, at der ikke var noget galt med vandet, da det forlod vandværket – altså, at problemet må ligge i forbrugerens vandinstallation.

Den nye bekendtgørelse, som netop har været i høring, rejser i det hele taget en masse praktiske spørgsmål, som Miljøstyrelsen ikke har taget stilling til. Hvor lang tid skal fru Hansen for eksempel undvære vand til sin kaffe, førend der kan tages prøver? Hvem skal betale for den ekstra prøve? Og hvordan skal kontrollen i det hele taget udføres rent praktisk?

Spørgsmålene er i sin enkelthed: Hvem er ansvarlig for vandkvaliteten, og hvem skal betale for prøverne? Vi svarer gerne på det første – vandværket er, som i dag, ansvarlig til skel, herefter er det forbrugerens ansvar.

Alle har krav på rent drikkevand
Tilsyneladende mener Miljøstyrelsen, at får man drikkevand fra et vandværk, som leverer under 10 kubikmeter per dag, så er det ikke nødvendigt at kontrollere kvaliteten.

Det undrer mig virkelig, for drikkevand er jo et af vores vigtigste levnedsmidler og skal selvfølgelig overholde kvalitetskravene. Drikkevandskvaliteten bør naturligvis kontrolleres med mellemrum. Mennesker, som får deres drikkevand fra et lille vandværk, har da lige så stort krav på, at vandet er i orden, som alle andre. Samtidig vil fritagelse fra at skulle kontrollere enkelt-indvindere fjerne kommuners og vandværkers mulighed for at udbygge vandforsyningen lokalt.

Hvis kommunen ikke længere har hjemmel til at fastlægge vandkvaliteten, forsvinder dokumentationsgrundlaget og begrundelsen til at påbyde enkelt-indvindere at blive sluttet til vandværket. På den måde strander udbygningerne af kommunernes vandforsyningsplaner.

Nye regler er ingen deregulering
Sidst, men ikke mindst, så er de nye regler ikke en deregulering, sådan som Miljøstyrelsen ellers gerne siger.

Eksempelvis vil det være kommunernes ansvar at træffe afgørelse om vandforsyninger under 10 kubikmeter, der leverer vand til offentlige eller kommercielle formål; det kan være alt fra en stor campingplads til en spejderhytte eller til en fest på festpladsen hvert tredje år.

Efter vores mening vil det føre til et meget stort og unødvendigt bureaukrati, da det ikke er defineret i reglerne, hvad en kommerciel eller offentlig aktivitet reelt er. Altså skal kommunen i hvert enkelt tilfælde fastlægge, om det enkelte vandværk leverer vand til en sådan aktivitet.

EU får skylden for unødvendige ændringer
Vi taler ofte om overimplementering af tiltag fra EU, og det her er et klokkeklart eksempel på det. Af uransagelige grunde vil Miljøstyrelsen ændre en velfungerende praksis.

Set fra vores stol vil den nye bekendtgørelse resultere i dyrere vand og masser af tvister mellem borgere og vandværker, der vil belaste et i forvejen overbebyrdet retssystem.

Hvis reglerne for prøvetagning af drikkevand skal ændres, så vi gør tingene på samme måde i EU, ville det være godt, hvis Miljøstyrelsen kunne bevise, at andre EU-lande har et måleprogram, som kun baserer sig på målinger fra forbrugerens taphane. Det bevis har vi imidlertid ikke set.

Selvom vi er indgået i en arbejdsgruppe i forbindelse med den nye bekendtgørelse, har Miljøstyrelsen ikke kunnet give os en eneste fornuftig forklaring på, hvorfor reglerne skal ændres.

I arbejdsgruppen er det blevet os forklaret, at det handler om at gøre vores regler mere EU-nære, men så vidt vi ved, har EU-Kommissionen på intet tidspunkt klaget over eller beskyldt den gældende praksis for at være i strid med direktivet. Så vi spørger bare: Hvorfor skal reglerne overhovedet ændres?

Kvaliteten skal være i orden
Det er vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig altid støtter fornuftige tiltag for effektivisering og øget forbrugersikkerhed på drikkevandområdet, men når en bekendtgørelse fejler på begge parametre, må og skal vi reagere.

Ud over at have afleveret vores synspunkter i høringsbrevet om den nye bekendtgørelse, har vi også skrevet til medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget samt ministeren på området, Esben Lunde Larsen. Det er vores håb, at politikerne kan og vil gribe ind i sagen.

Hvis ikke bekendtgørelsen skal skrottes, bør der udarbejdes meget klare og entydige regler, som fastsætter ansvarsfordelingen og helt præcist angiver, hvordan vandværkerne skal bevise, at kvalitetskravene er overholdt.

Det bør også fremgå tydeligt af reglerne, hvem der skal betale for alle prøvetagninger. Hvordan noget af det her i øvrigt kan kaldes en deregulering, er mig en gåde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Weirup

Direktør, Dananalyse, fhv. direktør, Danske Vandværker, fhv. direktør, Guldborgsund Forsyning
MBA (Syddansk Uni.)

0:000:00