DANVA: Overløb er ikke et overset problem for spildevandsselskaber

Af Carl-Emil Larsen
Direktør i Danva

Direktør for Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen, er desværre ukorrekt i sit indlæg på altinget 8. august. Han påstår som præmis for sin argumentation nemlig, at overløb af spildevand er et overset miljøproblem. Milliardinvesteringerne i klimatilpasningsløsninger i disse år betalt af vandkunderne er et klart bevis for det præcis modsatte.

De tiltagende regnmængders belastning af kloaknettet med overløb til følge er alt andet end oversete. De spiller ganske enkelt hovedrollen i kommunernes spildevandsplaner og spildevandsselskabernes effektviseringsstrategier.

Forureningsmæssige konsekvenser skal minimeres
10 procent af kvælstofbelastningen af vandmiljøet kommer fra spildevand. Langt den største udledning af kvælstof skyldes landbruget, mens resten er baggrundsbidrag. DANVA er enig i, at forureningsmæssige konsekvenser af regnbetingede overløb skal minimeres.

Spildevandselskabers økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at kvaliteten af deres indsats for vandmiljøet er bestemt af den lovmæssige regulering og de lokalpolitiske beslutninger, der alt andet lige påvirker niveauet af vandtaksterne.

Spildevandsselskaberne arbejder målrettet på at sikre vandmiljøet. Kloakkerne er ikke dimensioneret til at håndtere skybrud og ekstremregn, og der skal derfor findes nye løsninger til at håndtere de stadig større regnmængder. Dette sker blandt andet ved at håndtere regnvandet på overfladen frem for at lede det til kloakker og renseanlæg, hvor det blandes med spildevand.

De tiltagende regnmængders belastning af kloaknettet med overløb til følge er alt andet end oversete, de spiller ganske enkelt hovedrollen i kommunernes spildevandsplaner og spildevandsselskabernes effektiviseringsstrategier.

Carl-Emil Larsen
Direktør i DANVA

Derfor separatkloakerer og klimasikrer kommunerne i hele landet, hvilket resulterer i færre overløb og dermed rent vand i have, havne, åer og søer til gavn for mennesker og miljø, badende, lystfiskere og den fangst, der skal svømme og gyde i det rene vand.

Spildevandsselskaberne mindsker overløbsbelastning
Der er en belastning fra regnbetingede overløb, det er et faktum. Spildevandselskaberne arbejder helt åbenlyst på at nedbringe antallet af hændelser, og der sker store forbedringer hele tiden. Borgerne mærker det blandt andet i forbindelse med separeringsprojekter, hvor regnvandet skilles fra spildevandet for at styre vandmængderne.

Men flere steder støder spildevandsselskabernes indsats ind i barrierer i form af lokalpolitisk træghed eller modstand mod at investere i klimaløsninger. For eksempel kan valgår og højere vandtakster være to uforenelige størrelser.

Reguleringen i vandsektorloven kan også være en hindring, hvor spildevandsselskaber belastes økonomisk i forbindelse med investeringer. Også det faktum, at revisionen af klimamedfinansieringsbekendtgørelsen, som netop er blevet evalueret, men lagt i skuffen, indtil forsyningsstrategianalyserne er udarbejdet, er en stopklods. Oveni haster det med at færdiggøre en vejledning til, hvordan man i det hele taget opgør belastningen fra overløb. Det arbejde er også forsinket.

Desuden er der modstand fra erhvervslivet, heriblandt landbruget, der kæmper for lavere vandpriser. Det faktum gør det vanskeligere for vandselskaberne at investere og hæve taksten, for at kunne betale for de løsninger, der blandt andet skal imødegå regnbetingede overløb.

Arbejdet med overløb er altså alt andet end overset. Spildevandsselskaberne centraliserer renseanlæg, effektiviserer og klimasikrer for fuldt tryk for at minimere antallet af hændelser. Spildevandsselskabernes indsats gavner mennesker og miljø.

Det er selve spildevandsselskabernes formål.