Debat

Eksperter: Der bør være mere politisk fokus på naturen

DEBAT: Befolkningens opbakning i politik er en væsentlig forudsætning for en effektiv og helhjertet indsats. Mange danskere støtter beskyttelse af naturen, men der er stadig ikke nok politisk fokus på området, skriver Hans Meltofte og Carsten Rahbek.

Genindvandringen af havørnen som dansk ynglefugl er en af de største succeser i nyere dansk naturforvaltning. Den blev hjulpet godt på vej af forstyrrelsesfrie zoner omkring mange af rederne, som befolkningen langt overvejende respekterede, og hundredtusinder af danskere har glædet sig over fuglene.
Genindvandringen af havørnen som dansk ynglefugl er en af de største succeser i nyere dansk naturforvaltning. Den blev hjulpet godt på vej af forstyrrelsesfrie zoner omkring mange af rederne, som befolkningen langt overvejende respekterede, og hundredtusinder af danskere har glædet sig over fuglene.Foto: /Erik Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Meltofte og Carsten Rahbek
Hhv. Seniorrådgiver emeritus, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Den aktuelle udvikling omkring ’strandengen’ på Amager Fælled er et interessant eksempel på befolkningens holdninger til natur og biodiversitet, som der måske er grund til at tage ved lære af.

På trods af at området for længst er blevet afskåret fra marin påvirkning og i øvrigt er under tilgroning, så kunne fortalerne for beskyttelse af denne ’strandeng’ mobilisere en enestående stærk opbakning, også blandt de lokale beboere, til at bevare levestedet for en række sjældne og truede arter og som et åndehul for byens borgere.

Et for et faldt de politiske partier fra, som hidtil havde støttet byggeplanerne, indtil overborgmesteren til sidst stod tilbage som den eneste med ønske om bebyggelsen af naturområdet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Villige til at betale 
Men er det bare en enkeltstående sag, som kun kunne lade sig gøre, fordi området var omgivet af naturglade borgere, og der var et nært forestående kommunalvalg?

Det er der sikkert mange holdninger til, men diskussion kan kvalificeres ved kendskab til den forskning, som blandt andet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima udfører omkring den brede befolknings holdning til natur og biodiversitet.

Der er praktisk taget ligeså mange medlemmer i landets største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening, som i samtlige politiske partier tilsammen. 

Hans Meltofte og Carsten Rahbek

En af metoderne i sådanne undersøgelser er at bede et repræsentativt udsnit af befolkningen om at sætte tal på, hvor meget de er villige til at betale ekstra i skat for forskellige naturelementer for eksempel i form af forskellige beløb mellem 100 og 2.000 kroner. Danskernes betalingsvillighed er ganske høj og på niveau med andre europæiske lande, hvor der er afsat væsentligt mere areal til natur end i Danmark i form af beskyttede områder.

Forsøg viser, at folk ofte i praksis ikke er villige til at betale ligeså meget, som de siger, men derimod i størrelsesordenen mellem halvdelen og en tredjedel, men det ændrer ikke på, at undersøgelserne kan sammenligne forskellige befolkningsgruppers prioriteringer.

I forhold til arterne, så viser forskningsresultater, at danskerne har den største betalingsvillighed for at sikre arter hjemmehørende i Danmark, og størst for de sjældne og truede danske arter (samlet set biodiversitet), men danskerne har også en stor betalingsvillighed for nyindvandrede arter på grund af klimaforandringer, hvis arterne i øvrigt er truede i Europa.

Teknologirådet gennemførte i 2016 en panelhøring med 250 repræsentativt udvalgte borgere, hvor der skulle tages stilling til arealanvendelsen i Danmark. Her var de mest fremtrædende resultater, at panelet blandt adskillige valgmuligheder foretrak mindre eller uændret landbrugsareal, større skovareal og mente, at bevarelse af natur og miljø er det vigtigste eller i det mindste kombineret med andre hensyn i arealanvendelsen.

Ønsker Danmark som foregangsland
Baggrunden for dette arbejde var blandt andet, at Naturstyrelsen og Teknologirådet afholdt en høring blandt 174 repræsentativt udvalgte borgere i 2012, hvor temaet var biodiversitet. Den korte konklusion var, at ”Danmark skal være foregangsland for biodiversitet, og borgerne vil gerne betale mere for naturen.”

Borgerne ønskede mere vild natur, også i bynære områder, og der, hvor naturen er, skal hensyn til miljø og biologisk mangfoldighed vægtes meget højere end friluftsliv. Og i overensstemmelse med reaktionerne omkring Amager Fælled mener otte ud af ti, at grønne områder tæt på byen skal gøres mere vilde af hensyn til biodiversiteten.

For alle disse resultater er det temmelig bemærkelsesværdigt, at de vedrører en befolkning, som har modtaget mindre og mindre undervisning i biologi/naturfag gennem det sidste halve århundrede. Det er således påfaldende, at vi danskere – på trods af ovenstående undersøgelsesresultater – har en ringe forståelse af biodiversitet. Ifølge tal fra EU Kommissionen har blot 40 procent af danskerne kendskab til biodiversitet.

Det er tredjesidst i EU kun undergået af borgere i Slovakiet og Ungarn. Til sammenligning har 90 procent af borgerne i vore nabolande Tyskland og Sverige kendskab til biodiversitet. På trods heraf er der en grundlæggende stor interesse for naturen blandt danskerne. Således er der praktisk taget ligeså mange medlemmer i landets største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening, som i samtlige politiske partier tilsammen.

Og lægger man medlemstallet i de andre grønne organisationer til, så bliver det til langt flere. Alene det antal danskere, der har besøgt Dansk Ornitologisk Forenings ’Ørnetv’, tæller nu 400.000.

Ser vi i stedet på, hvad vælgerne angiver som de vigtigste emner op til kommunalvalget i en nylig måling lavet af Norstat for Altinget, så kommer ”Miljø, natur og klima” ind på en bemærkelsesværdig tredjeplads for befolkningen som helhed, men zoomer vi i stedet ind på de unge vælgere, så rykker miljø og klima ovenikøbet op på en andenplads. På den måde er befolkningen i overensstemmelse med de forpligtelser omkring miljø, natur, biodiversitet og klima, som EU og Danmark har underskrevet.

Misforhold mellem danskernes interesse og politisk prioritering
Der er således noget, der tyder på, at senere overvismand Jørgen Birk Mortensen, Det Økonomiske Råd, havde en pointe, da han i sin tid udtalte, at ”Jeg synes, at man med en vis rimelighed kan sige, at i forhold til den interesse, der er omkring [natur-]området, er de direkte offentlige udgifter ikke store.” – Eller sagt på godt dansk: Der er et betydeligt misforhold mellem befolkningens interesse i naturværdierne og størrelsen af bevillingerne på finansloven.

Hertil kommer, at journalist og forfatter Kjeld Hansen i en ny bog ’Det store Svigt’ kan dokumentere, at meget af det fredningsarbejde, der rent faktisk er udført i dette land, har været halvhjertet eller direkte inkompetent, uden at ret mange almindelige mennesker har vidst noget om det.

En stor udfordring for en fornuftig forvaltning af den danske natur og vores biodiversitet er en bedre erkendelse blandt beslutningstagere og forvaltere af, at vi danskere udover sundhedsvæsen, boliger, uddannelse og sikkerhed også prioriterer højt at bo i et land, hvor der er vild natur med et rigt dyre- og planteliv.

Det er en forfejlet undervurdering af danskerne, hvis vores natursyn reduceres til at handle om noget grønt, hvori man kan gå ture, motionsløbe og køre på cykel, og hvor arterne er reduceret til noget, der kan ”nakkes og ædes”.

Undersøgelser af danskernes naturprioritering sætter gang på gang de sjældne og truede arter meget højt. Således prioriterede et repræsentativt udsnit af danskerne sikring af særlige, for eksempel truede arter højere end flere veje og stier til rekreation i IFROs undersøgelse af danskernes ønsker til kommende nationalparker.

Der er mange ubekendte, men der er ingen tvivl om, at ’naturen og arterne’ og dermed beskyttelsen af natur og biodiversitet betyder noget for rigtig mange danskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Rahbek

Professor, centerleder, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, professor, Imperial College, London, Professor, Peking Universitet, medlem, det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem, Biodiversitetsrådet
ph.d. i biologi (Københavns Uni. 1995)

Hans Meltofte

Formand for Naturpolitisk Udvalg, Dansk Ornitologisk Forening, ornitolog, dr.scient., seniorrådgiver emeritus, Aarhus Universitet, Research Associate, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Radiomekaniker, radiosondeassistent, dr. scient.

0:000:00