Den klogeste måde at bruge EU-støtte til natur

Den biologiske mangfoldighed - et andet ord for naturen - i Danmark er presset. Men landbrugsminister Gjerskov og miljøminister Auken har, trods de økonomiske krisetider, en trumf på hånden, nemlig regeringsgrundlagets løfte om at bruge en del af landbrugsstøtten fra EU til naturformål. Nu gælder det om at tilrettelægge støtteordningerne, så vi får mest biologisk mangfoldighed for pengene.

For ti år siden identificerede det meget bredt sammensatte Wilhjelm-udvalg de største naturpolitiske udfordringer for Danmark. Blandt de mest presserende problemer for naturen på land var - og er stadig - mangel på plads, forurening med gødning ud fra agerjorden, tilgroning af lysåben natur og mangel på dødt ved og gamle træer i skoven. Til trods for en énstemmig udtalelse fra hele udvalget, inklusive landbrug, skovbrug, fiskeri, friluftsliv og naturvenner, er der ikke i de forgangne ti år gjort noget alvorligt forsøg på at tage udfordringerne op og handle relevant på dem.

Tilbagegangen for den biologiske mangfoldighed var ikke standset i 2010, som forudsat i Rio-konventionen, og målsætningen er nu udskudt til år 2020. Naturen mangler stadig i desperat grad plads. Der forurenes stadig med plantenæringsstoffer osv. Danmark har længe haft mulighed for at bruge op til 25 procent af EU's landbrugsstøtte på naturformål. Det kvarte af de over 7 mia. kr., som danske landmænd modtager i årlig støtte, ville få alle hidtidige beløb afsat til naturforvaltning til at blegne.

I den nye S-R-SF-regerings grundlag fra oktober i år nævnes et konkrete tiltag, der skal "sikre og udvikle en varieret og mangfoldig natur", som det hedder: Regeringen annoncerer, at den vil udnytte mulighederne for at bruge en del af EU-landbrugsstøtten til naturformål.

Vigtige opgaver for kommission
Det er nye toner. Den tidligere regering fraskrev sig nemlig denne mulighed. Når landbrugsministeren og miljøministeren, med faglig sparring fra en snarlig Natur- og Landbrugskommission, skal til at beslutte, hvordan naturvenlige støtteordninger skal skrues sammen, bør de huske:

- at næsten al Danmarks artsrigdom er knyttet til skovene og den lysåbne natur og næsten ingen til agerjorden og småbiotoperne i denne (markskel, vandhuller o.s.v.). Skal der bevares meget biologisk mangfoldighed pr. spenderet støttekrone, så må støtten gives målrettet til fx græsning og høslæt af enge og overdrev, og til sløjfning af dræn så naturlige kær og kildevæld kan opretholdes eller genskabes. Som noget helt nyt i Danmark, men kendt i andre EU-lande, kan en del af "landbrugsstøtten" bruges på at støtte naturvenlig skovdrift. Mit gæt er, at brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer vil slå sig i tøjret over dette forslag. De har lidt en tendens til at opfatte de mange rare støttekroner fra skatteborgerne som "deres" penge. Men det er i skoven, at vi kan få mest biologisk mangfoldighed per støttekrone.

- at artsrig natur er næringsfattig natur. Dette faktum harmonerer dårligt med landbrugets krav om produktivitet og tilvækst. Men de husdyr, der skal ud at græsse enge, heder og overdrev er nødt til at være af hårdføre langsomtvoksende racer, ikke mainstream-landbrugets hurtigtvoksende kødkvæg. Naturplejekød og -mælkeprodukter kan blive til økonomisk rentable nicheprodukter, men de passer ikke godt ind hos de store fødevareindustrielle koncerner, der er tungtvejende medlemmer af Landbrug & Fødevarer.

Den kommende Natur- og Landbrugskommissionen bør have med i sit kommissorium at frit spekulere videre over den naturmæssigt mest effektive brug af EU-støtten. Skal udvalget kunne tages alvorligt som naturkommission, og ikke kun som landbrugets gældskommission, er det bydende nødvendigt, at opdraget omfatter naturen i skoven også.