Regeringen må komme med flere tal: Landbruget skal ikke trække fribillet

"Og der skal være plads til natur og biodiversiteten." Sådan lyder det i et af regeringens syv principper for forhandlingerne om landbrugets klimabidrag. 

Men selv om det står sort på hvidt, tæller det bare ikke rigtigt med, må man desværre konstatere, når man nærlæser regeringens udspil.

Ordene "tæller med" skal forstås helt bogstaveligt. Det handler nemlig om tal. Der er i regeringens udspil tal for det antal tons CO2-ækvavilenter, som regeringen foreslår, at landbruget skal levere inden 2030.

Dog bemærkelsesværdigt ikke noget tal for den direkte reduktion fra dyreholdet, mens "fuglene på taget" i det ellers helt usikre "udviklingsspor" har fået et tal. Oven i købet et meget stort tal. Faktisk det største; selv om det er helt usikkert. Altså et tal for det regeringens selv kalder usikkert, og ingen tal for noget af det vigtige. Nemlig udslip fra husdyrholdet. 

Natur og biodiversitet får ikke noget tal
Målet om kvælstofreduktion inden 2027 får også et tal, fordi vandrammedirektivets mål for længe siden er blevet "oversat" til tal for reduktion af næringsstoffer. Nu handler det om vandrammedirektivets sidste fase inden der skal være "god økologisk tilstand" i vore vandløb, søer og kystnære områder i 2027.

Tallet er sat alt for lavt, hvis tilstanden reelt skal være god, men regeringen kan ikke undgå at angive et tal for reduktion af kvælstofudslippet.

Naturen og biodiversiteten derimod får ikke noget tal. Kun et par venlige bemærkninger og næsten en besværgelse om at "landbrugsproduktionen skal kunne gå hånd i hånd med regeringens ambition om at sikre gode levesteder for dyr og planter".

Danmark og Belgien får bundkarakter
Lige netop på det punkt er det overdøvende problem jo, at de to ting i dag slet ikke går hånd i hånd. Dokumentationen for at natur og biodiversitet er nødlidende i Danmark er desværre alenlang.

Vi har verdens næsthøjeste procent dyrket areal i forhold til natur - 57 procent under plov - og Danmark er det land i Europa, der sammen med Belgien får bundkarakter i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om natur og biodiversitet i Europa.

De op til 83.000 hektar, der kan tages ud inden 2030 er for lidt og burde kun være en delmængde af et meget større tal.

Steen Gade
Foredragsholder, klummeskriver, formand, Vejles klimaråd, initiativtager, Nyt Europa

Desværre kan vi gå helt tilbage til slutningen af 1990'erne, hvor OECD's analyse af Danmarks miljøpolitik kritiserede Danmarks dårlige naturpolitik. Så det er en meget gammel nyhed, at i Danmark går landbrugsproduktionen ikke hånd i hånd med natur og biodiversitet.

På pressemødet forklarede miljøministeren da også - helt i overensstemmelse med den barske virkelighed - at vi foruden klimakrisen også har en naturkrise, og hun meldte - i forlængelse af den kommende EU-landbrugsaftale med såkaldte "eco-scemes" - at det fremover skal blive lettere for den enkelte landmand at lade dårlig landbrugsjord blive til god natur.

En næsten alt for tydelig demonstration af, at klimaudspillet mangler mål og midler, der knytter løsningen af de to kriser sammen.

Begge kriser skal tages alvorligt
Der er tal - om end tvivlsomme - de steder, hvor vi allerede har forpligtet os. 70 procent CO2- reduktion i Danmark og 55 procent i EU i 2030, samt i forhold til vandrammedirektivet. Men ingen tal om "naturkrisen".

De eneste tal, der delvist handler om natur, er øgning af det økologiske areal og tallet for udtag af lavbundsjorde, der dog først og fremmest opgøres i CO2e.

De op til 83.000 hektar, der kan tages ud inden 2030 er i sig selv for lidt, og - vigtigst i en natursammenhæng - burde jo kun være en delmængde af et meget større tal for udtag af jorde fra traditionel landbrugsdrift, så landbruget ville kunne tilpasse sig en virkelighed, der tager både klima, natur, miljø og biodiversitet alvorligt.

Hvis begge kriser skal tages alvorligt, har Aarhus Universitets formand og rektor spillet ud med, at der skal tages op til 500.000 hektar ud af omdrift, andre taler om 300.000 hektar, og EU-Kommissionen foreslår at en tredjedel af landarealet skal være natur. Hvis det skal gælde i Danmark (hvad regeringen er imod - den mener, at det er andre EU-lande, der skal levere) vil vi skulle tage yderligere 900.000 hektar ud af omdrift.

Vi har verdens næsthøjeste procent dyrket areal i forhold til natur, og Danmark er det land i Europa, der sammen med Belgien får bundkarakter i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om natur og biodiversitet i Europa.

Steen Gade
Foredragsholder, klummeskriver, formand, Vejles klimaråd, initiativtager, Nyt Europa

Arealplanlægning med klare mål bør spille afgørende rolle
Når jeg fokuserer på udtag af arealer af traditionel landbrugsdrift, er det fordi det er nøglen til at løse begge kriser.

Klimakrisen kræver bestemt også andre initiativer, men med udtag af større arealer fra den traditionelle landbrugsdrift, vil vi samtidigt kunne levere måltal for biodiversitet, en omfattende skovrejsning, særligt beskyttede områder (EU-Kommissionen foreslår 10 procent), "vilde" åløb, større græsarealer - også som proteinafgrøde -  og en fornuftig nedgang i antal dyr. Alt sammen vil helt naturligt bidrage til en betydelig reduktion af landbrugets samlede klimapåvirkning.

En klimaafgift, der omfatter landbrugets stadig stigende andel af det danske klimaregnskab, vil også kunne levere en del af de nødvendige reduktioner sammen med EU's kommende grønne støtteordninger. På kvælstofområdet kan en lavere gødningsnorm spille en lignende rolle. Men skal vi udnytte vores fulde potentiale i Danmark, bør arealplanlægning med klare mål (tal) spille en afgørende rolle.

Al politisk erfaring viser nemlig, at tal er vigtige, og at de styrer. Både de, der vedtages, men lige så meget de, der ikke vedtages; samt at bløde formuleringer oftest blot lyder godt. Der må altså flere tal på bordet både når det gælder klima, miljø, natur og biodiversitet for at sikre, at landbruget ikke - igen - trækker fribillet.