Det åbne land: Jordfordeling kan løse udfordringer i det åbne land

Af Søren Møller
Formand for Collective Impact - Det åbne land som dobbelt ressource

Der er en voksende politisk interesse for jordfordeling. Men hvis redskabet jordfordeling skal levere løsninger på mere end bedre arrondering og kortere transportafstand for den enkelte landmand, eller alene skal frigive arealer til natur eller bedre vandmiljø, udnytter vi ikke oplagte muligheder for at opnå flere effekter på én gang. 

Men det bliver naturligvis en smule mere kompliceret, hvis vil vi i samme omgang vil tilstræbe at fremme landbrugets rentabilitet, sænke miljøpåvirkningen, styrke biodiversiteten og fremme rekreative formål og landdistriktsudvikling. Her kommer både lovgivning og traditionel kommunal sagsbehandling til kort. 

De foreløbige resultater fra tre forsøg med sådan en multifunktionel tilgang tyder på, at der er oplagte samfundsgevinster for såvel lodsejere som samfundet. Dem har vi ikke råd til at lade ligge. 11 organisationer fra landbrugs- og skovbrugserhverv, natur, friluftsliv og kommuner er samlet af Realdania i initiativet 'Det åbne land som dobbelt ressource' og har igangsat jordfordelingsprojekter ud fra en nyskabende og multifunktionel tilgang i tre pilotkommuner: Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern og Skive. 

Facilliteringen af en sådan proces, hvor multifunktionelle løsninger skal forhandles på plads med mange lodsejere, er en kompliceret og langstrakt proces. Men hvis det gribes rigtigt an, så kan der skabes holdbare løsninger, som der vil være lokalt ejerskab til. 

Det er der også andre, som har fået øje på: Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer fremfører i et indlæg på Altinget 22. maj 2017, at vi både skal tage hensyn til Grønt Danmarkskort og landbruget. Det vanskeliggøres blandt andet af, at de lovgivningsmæssige rammer mangler for at kunne understøtte samtidig hensyntagen til både natur og landbrug, når Det Grønne Danmarkskort skal implementeres.

Parterne oplever, at de lovgivningsmæssige rammer for multifunktionel jordfordeling i det store hele er på plads – de udnyttes bare ikke fordi, at økonomien til jordfordeling er hægtet op på snævre formål.

Søren Møller
Formand, Collective Impact - Det åbne land som dobbelt ressource

Kissmeyer skriver blandt andet, at den nuværende lovgivning ikke faciliterer jordfordeling, hvor lodsejere kan bytte sig til mere robuste og sammenhængende marker og afhænde områder, hvor det ikke længere er rentabelt at dyrke landbrug. 

Kissmeyer har ret i, at det er synd og skam, at jordfordeling ikke faciliteres i langt større skala. Derved går vi glip af mange uudnyttede samfundsgevinster i vores arealer. Men er det udelukkende lovgivningen, som er utilstrækkelig?

Snævre formål og traditionel sagsbehandling blokerer for samfundsgevinster
De foreløbige erfaringer i pilotprojekterne peger på, at for at anskue et lokalområde med et meget bredere perspektiv, hvor alle aktører skal komme ud af processen som vindere, skal man frigøre sig af erfaringer og praksis fra traditionelle projekter og myndighedsarbejde. Kun på den måde kan jordfordeling blive en mulighed for alle til at opfylde samfundsmæssige mål og ønsker.

Løsning af komplekse samfundsudfordringer skal bygges på mod, tid, risikovillighed og afgivelse af magt. Man må tage et opgør mod snævre sektortilgange og nulfejlskultur.  

Parterne oplever, at de lovgivningsmæssige rammer for multifunktionel jordfordeling i det store hele er på plads – de udnyttes bare ikke fordi, at økonomien til jordfordeling er hægtet op på snævre formål. Når der gives EU-finansiering til at gennemføre jordfordeling i forbindelse med etablering af vådområder til opsamling af kvælstof og fosfor, ja så må disse jordfordelinger udelukkende opfylde hensyn til vandmiljøet, selvom den samme eller en begrænset ekstra indsats kunne give bedre løsninger med gevinster for både landbrugets rentabilitet, miljø, klima, natur, friluftsliv og landdistriktsudvikling. 

Collective Impact-parterne og pilotkommunerne har desuden foreløbigt identificeret en række rammevilkår, som bør forbedres, hvis de fulde potentialer skal indfries: 

• Det er uoverskueligt for landmænd at spille aktivt ind i en ny samfundsdagsorden, når regler og konsekvenser er uoverskuelige. Lovgivning og tilskudsordninger er alt for komplekse og svære at forstå, og administrationen er ofte ude af trit med de gode og pragmatiske løsninger i virkeligheden.
• Der er brug for at gentænke incitamenter og tilskudsordninger, så de fremmer et bredere spektrum af driftsformer. I dag er det meget vanskeligt at opstille økonomisk attraktive alternativer for lodsejere, som ønsker at gå en anden vej. Omlægning fra traditionel drift til for eksempel natur betyder, at arealerne ikke længere vil være berettiget til at modtage EU’s grundbetaling. Der vil typisk gå en årrække, før naturen har udviklet en kvalitet, som berettiger tilskud til f.eks. naturpleje.
• Når arealerne som led i jordfordelingen overgår fra konventionel landbrugsdrift til ekstensiv landbrugsdrift eller andre arealanvendelsesformer, taber arealerne typisk i værdi, fordi natur, vandmiljø, rekreation med videre ikke har en markedsværdi til forskel fra foder og fødevarer. Dermed har lodsejeren en berettiget forventning om at modtage erstatning. Samfundet skal være klar til at betale denne erstatning til gengæld for produktionen af samfundsgoder.  

Parterne bag Collective Impact arbejder på at komme med fælles anbefalinger til, hvordan vi bedst bruger jordfordelingen i en multifunktionel sammenhæng.