DF og S er skeptiske over for større dagligvarebutikker

VÆKSTPAKKE: Regeringen vil tillade større dagligvarebutikker, men forslaget får lunken modtagelse af DF og S. De Samvirkende Købmænd advarer mod butiksdød som konsekvens, men det afviser erhvervs- og vækstministeren.

Der er stor uenighed om, hvad en tilladelse af større dagligvarebutikker vil betyde for den fremtidige dagligvarestruktur.
Der er stor uenighed om, hvad en tilladelse af større dagligvarebutikker vil betyde for den fremtidige dagligvarestruktur.Foto: Colourbox
Sine Riis Lund

Vi er betænkelige ved, om man med de her arealgrænser i for stor grad tilgodeser dem, der ønsker hypermarkeder og store supermarkeder i periferien af storbyer og provinsbyer.

Hans Kristian Skibby
Erhvervsordfører, Dansk Folkeparti

Det er en rigtig skidt liberalisering, der bliver lagt op til her, som vil smadre den finmaskede butiksstruktur vi har i Danmark.

John Wagner
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd
Fakta
Regeringen vil:
  • Hæve begrænsningerne for størrelser for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1.000 til 2.000 m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra 3.500 til 5.000 m2.

Kilde: "Vækst og udvikling i hele Danmark", vækstudspil fra regeringen, november 2015

Mere effektive butikker med større sortiment og billigere varer.

Regeringen håber, at det kan blive resultatet, hvis man får politisk opbakning til at hæve den tilladte størrelse for dagligvarebutikker i lokalcentre fra 1.000 til 2.000 m2 og grænsen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra 3.500 til 5.000 m2.

Det vil kræve en ændring af planloven, og hos Dansk Folkeparti er man noget loren ved regeringens forslag.

Dokumentation

Planloven og detailhandlen

Planloven opstiller rammer for, hvordan kommunerne skal planlægge for detailhandel.

Som reglerne er i dag, må der ikke bygges nye hypermarkeder i Danmark. Et hypermarked er karakteriseret ved, at der er tale om en dagligvarebutik på mindst 5.000 kvadratmeter, men planloven sætter en grænse ved 3.500 kvadratmeter.

Derudover sætter planloven også en grænse for såkaldte udvalgsvarebutikker (tøjbutikker etc.), som i dag ikke må være over 2.000 kvadratmeter undtaget i de største byer med over 40.000 indbyggere.

Byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere har desuden mulighed for at bygge såkaldte bydelscentre, som kan have et samlet butiksareal på maksimalt 5.000 kvadratmeter.

I byer over 40.000 indbyggere har kommunen større rammer for bydelscentrenes størrelse, men grænsen for de enkelte dagligvarebutikker er ikke større i de store byer.

Der findes allerede hypermarkeder i Danmark, som blev bygget før planloven blev strammet i 1997.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00