Når man løfter en mosbeklædt træstamme i skovbunden, pibler det som regel frem med bænkebidere, myrer og ørentvister, og man vil ofte kunne se flere forskellige svampearter på undersiden af stammen.

Naturen er rig på dyre- og plantearter, og det skulle den gerne blive ved med at være, for det er de mange arter omkring os, der sørger for, at vi har ren luft, friskt vand eller en sund jordbund. Men naturen er under pres og er i dag blevet trængt tilbage på et alt for lille areal af eksempelvis landbruget.

En biodiversitetslov kan nemt blive viklet ind i edderkoppespindet af allerede eksisterende lovgivning på naturområdet og miste sin effektivitet

Gertrud Knudsen
Formand, DM BIO

Der er behov for en samlet natur- og biodiversitetslov. Det glæder mig derfor også, at en sådan lov er en del af regeringsgrundlaget. For nylig har miljøminister Magnus Heunicke (S) lanceret et biodiversitetspartnerskab mellem Miljøministeriet, 15 organisationer og to forskere - som et skridt mod en realisering af loven.

Behovet er åbenlyst: På trods af flere årtiers indsats er det ikke lykkedes at undgå, at arter uddør med alarmerende hastighed. En lov vil, som vi har set det med klimaloven, give området politisk fokus. Men en lov alene betyder ikke, at vi får vendt udviklingen. En biodiversitetslov kan nemt blive viklet ind i edderkoppespindet af allerede eksisterende lovgivning på naturområdet og miste sin effektivitet.

Love og regler modarbejder naturindsats
Jeg kan være bekymret for, at en biodiversitetslov bliver et knopskud på de danske og europæiske love for natur, landbrug og miljø. Historien taler for at være på vagt. Desværre har vi inden for natur, landbrug, skov og det åbne land gennem tiden ikke formået at få revideret lovgivningen tilstrækkeligt. Vi lever med love og regler, som spænder ben for og direkte modarbejder en naturindsats.  

På DM Bio’s nyligt afholdte konference ”Kan naturen få lov?” påpegede sekretariatschef Niels Ole Præstbro fra Naturpark Lillebælt, at det er tilladelserne fra Kystdirektoratet, som giver det største bøvl. Det kan eksempelvis tage over et år at få lov til at anlægge et stenrev i det kystnære hav.

Vi lever med love og regler, som spænder ben for og direkte modarbejder en naturindsats

Gertrud Knudsen
Formand, DM BIO

Så bliver initiativlysten måske bremset, men bøvlet stopper ikke her.

Som Thomas Kirk Sørensen, lead conservation specialist hos WWF Verdensnaturfonden, på samme konference beskrev, så er beslutninger om stenene til stenrevet underlagt Miljøministeriet, mens beslutninger om fiskene er underlagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Er stenrev da en god ide? Bestemt. DTU Aqua undersøgte for nogle år siden antallet af torsk i farvandet ved Sønderborg før og efter anlæggelse af kunstige stenrev, og der var over hundrede gange så mange torsk et par år efter, stenrevene var kommet til.

Brug for en samlet natur- og biodiversitetslov
Hvis vi bevæger os op på land, er der også demotiverende eksempler.

Rikke Rørby Graversen, specialkonsulent for natur hos SEGES Innovation, beskrev på den samme konference et vildgræsningsprojekt, hvor der er udsat helårsgræssende kvæg og heste på tidligere landbrugsarealer og lysåbne naturarealer.

Der er behov for en samlet natur- og biodiversitetslov, og for at man samtidig ser på, hvilke benspænd der er i andre lovgivninger og regelsæt

Gertrud Knudsen
Formand, DM BIO

Ifølge hende går det godt både med dyrene og naturen med eksempelvis stor fremgang i antal gøgeurt. Men lovgivningen er en udfordring. Projektet kræver hensyn til naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, museumsloven, dyrevelfærdsloven samt mark- og vejfredsloven.

Man har på nuværende tidspunkt helt opgivet at få græsningstilladelse i et tilstødende skovområde. Og endelig venter man på lovændringer af mark-og vejfredsloven.

Der er behov for en samlet natur- og biodiversitetslov, og for at man samtidig ser på, hvilke benspænd der er i andre lovgivninger og regelsæt.

Derfor: Brug eksperterne i det nedsatte biodiversitetsråd. Beskyttelse og bevaring af naturens ressourcer og mangfoldighed har behov for nogle grundrettigheder, hvis vi skal sikre, at arterne omkring os ikke gradvist uddør. Min forhåbning er, at vores børn og børnebørn stadig vil kunne nyde godt af det rige dyre- og planteliv, når de om mange år går en tur i skoven.