DN: Få de rigtige proportioner på spildevand

Af Henning Mørk Jørgensen
Biolog, Danmarks Naturfredningsforening

Der dukker jævnligt eksempler op på, at kommuners spildevandssystemer fejler og forurener. Ofte er det jo kun lodsejerne, der har adgang til de vandløb og søer, der rammes af forureningerne, og det er derfor vigtigt og prisværdigt, at de slår alarm. Sagen er den, at hvor amterne før holdt øje med kommunernes spildevandsudledninger og større vandløb, er det nu kommunen, der er både vandløbsmyndighed og spildevandsmyndighed.

Det kan ikke udelukkes, at nogle kommuner derfor og på grund af generel ressourcemangel er langsommere i dag til at opdage fejl og udbedre dem.

Landbruget er den store synder 
Men derfra og så til at gøre byspildevand, herunder også regnvandsoverløb med opblandet, urenset spildevand, til den store årsag til dansk vandmiljøs dårlige tilstand går dog ikke. Regnvandsoverløb skal bestemt ikke underkendes, men man er altså nødt til at erkende de enkelte forureningskilders proportioner:

I dag står landbruget for ca. 70 procent af den samlede belastning med kvælstof til kystvande, 10 procent stammer fra spildevand og resten baggrundsbidrag. For fosfor står landbrug sammen med spredt bebyggelse og baggrund for 70 procent af belastningen, viser Novana 2015. Så landbruget er ubetinget den største forurener af vandmiljøet i dag med kvælstof og fosfor, og derfor er det også her, hovedløsningerne på forureningen skal findes.

Når regnvandsoverløb alligevel er et problem, er det, fordi det ofte sker i små vandløb, som rigtigt dårligt tåler især det urensede spildevands indhold af iltforbrugende stof. Det slår vandløbsdyrene ihjel, hvorimod indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof ikke giver akutte skader (ammoniak undtaget) – men de bidrager naturligvis efterfølgende til algevækst i søer og hav.

Vi ved rigeligt til at regnvandsoverløb ikke kan bruges som figenblad til at fjerne fokus fra de rigtigt store bidragere til forureningen af vores vandmiljøer.

Henning Mørk Jørgensen
Biolog, Danmarks Naturfredningsforening

Plads til forbedringer 
De fleste kommuner arbejder i disse år på at skille regnvandssystemet fra spildevandssystemet og udbygger bassiner som kan opsamle det regnvandsfortyndede spildevand, som renseanlæggene ikke kan klare at modtage under skybrud. Men så længe regnvand og spildevand går i samme system, undgår vi næppe overløb nu og da – det vil kræve ekstrem stor og ekstra bassinkapacitet.

Der er helt givet plads til forbedringer. 2004 var sidste gang, man målte på, hvor meget overløbene udgjorde af det samlede spildevand. Afhængigt af hvor i landet udgjorde overløbsmængderne mellem to og otte procent af de samlede spildevandsmængder. Nu er den del af overvågningen så sparet væk, så vi ved ikke, hvad status er i dag. Men vi ved rigeligt til at regnvandsoverløb altså ikke kan bruges som figenblad til at fjerne fokus fra de rigtigt store bidragere til forureningen af vores vandmiljøer.

Dem, der så gerne ser, at vores små vandløb udtages af vandplanerne, skal i øvrigt vide, at en udtagning også gør, at overvågningsstationerne forsvinder fra de pågældende vandløb, og så kan man være sikker på ikke at opdage forværringer – heller ikke som følge af spildevand.