Debat

DN: Fjern skadelige subsidier og negative incitamenter

DEBAT: Hvis tilbagegangen i biodiversitet skal stoppes, skal hensynet til biologisk mangfoldighed af dyr og planter indarbejdes i landbrug, fiskeri og skovbrug, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Foto: Kristian Ørsted Pedersen og Simon Klein-Knudsen, DN
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

På trods af sin store velstand er Danmark et af de mest fattige, når det gælder natur. Og naturindsatserne er i dag ofte blot et halehæng til landbrugspolitik, fiskeripolitik eller lignende.

Desuden er naturområderne små og opsplittede og belastet af kvælstof fra de store opdyrkede arealer.

Skridt i rigtige retning
Hvis vi skal have vendt tilbagegangen i biodiversiteten herhjemme, kræver det gennemgribende nytænkning. Det er derfor godt, at regeringen nu vil formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal ifølge regeringsgrundlaget udgøre pejlemærkerne for regeringens naturpolitik og indsatserne i kommuner og regioner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er også et rigtigt godt skridt fremad, at kommunerne skal udpege Grønne Danmarkskort i kommuneplanerne. Målet med det arbejde er at give større og bedre sammenhæng i naturområderne og stemmer fint i overensstemmelse med de 20 Aichi mål, vi sammen med resten af verden vedtog i Japan i 2010.

Skadelige subsidier og negative incitamenter 
Men vi mangler at få fjernet de skadelige subsidier og indføre positive incitamenter. Og her går det den gale vej:

Det kræver et ganske gennemgribende arbejde at fjerne de negative incitamenter og skadelige subsidier.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Regeringen har åbnet op for mere kystnært byggeri. Med landbrugspakken følger flere svin og mere gødning. En målrettet regulering af kvælstof og fosfor-udvaskning er udskudt til 2018. Vandmiljøindsatserne er udskudt til 2021-2027. Den nationalt beskyttede §3 natur ønskes flyttet, mens de internationalt beskyttede naturområder – Natura 2000 – ønskes indskrænket. Det seneste udspil fra regeringen lyder på at give en permanent ret til opdyrkning af naturen.

For at føje spot til skade fraviger vi samtidig det ellers gode princip om at lade forureneren betale. Dermed fjerner vi også incitamentet for forureneren til at nedbringe forureningen, og vi fastholder en skæv struktur, der modarbejder de mål, vi ellers har sat os for i kampen for at vende tabet af biodiversiteten.

Det nytter heller ikke biodiversiteten, at vi har valgt at bruge landdistriktsmidlerne til at subsidiere landbruget. Erhvervet kan nu lede flere næringsstoffer ud til miljø og natur på trods af, at vi ved, at disse er den største trussel mod naturen. Det fremmer nok heller ikke lysten til at nedbringe forureningen, at vi bare vælter regningen for at beskytte grundvandet mod nitrat og sprøjtegifte over på forbrugerne.

Et andet og helt frisk eksempel på, at vi benytter os af skadelige støtteordninger, er de 1,6 milliarder kroner, der netop er blevet afsat til at etablere nye vådområder. De har alene til formål at fungere som rensningsanlæg for kvælstof. En del af midlerne stammer fra EU's landdistriktsmidler, og bruges ikke efter hensigten. De skulle tværtimod gå til blandt andet naturformål. Det problematiserer EU i sin seneste rapport. Her fremhæves, at finansieringens primære fokus ikke ligger på biodiversitet, men snarere på at håndtere forurening.

Ny landbrugsstøtte 
Eksemplerne er mange og det kræver et ganske gennemgribende arbejde at fjerne de negative incitamenter og skadelige subsidier. Men måske er vi kommet det lidt nærmere. EU ser nemlig netop nu på en mulig omlægning af landbrugsstøtten. Her peger vi på, at det vil give rigtig god mening at lægge støtten hos de landbrug, der tager mest mulig hensyn til natur og miljø og som arbejder inden for det økologiske råderum.

Nationalt er der også en række gode håndtag. Vi kan blandt andet støtte landbrug, der for eksempel vil lægge jord til Grønt Danmarkskort gennem naturgenopretning – herunder en målrettet redningspakke for vores få tilbageværende overdrev. Vi kan gennem Grønt Danmarkskort målrettet støtte naturpleje og vi kan målrettet støtte beskyttelse af biologisk værdifulde skove.

Vi foreslår desuden et gennemgribende serviceeftersyn af dansk lovgivning og støtteordninger. Som eksempel kan man fritage natur fra jordbeskatning.

Målet er at skrue op for de gode incitamenter og fjerne de skadelige. Det skal ske i alle sektorer, men det vigtigste er at få indarbejdet hensynet til biologisk mangfoldighed af dyr og planter i landbrug, fiskeri og skovbrug. De gode incitamenter er tilstede – midlerne ligeså.

Men vi skal i gang, hvis vi skal nå de 20 naturmål fra Japan i 2010. Deadline er senest 2020. Danmark har i dag kun opfyldt ét.

Dokumentation

Temadebat: Kan vi stoppe naturens tilbagegang inden 2020?

En ny rapport viser forværring af tilstanden i flere naturtyper på land. Hvordan hænger det sammen med Danmarks målsætning om at standse tabet af biodiversitet inden 2020? Altinget har spurgt et hold af debattører.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

0:000:00