Debat

DN: Kan man bare give havet bort?

REPLIK: Havbrug er bestemt ikke gode for havmiljøet, som Brian Thomsen, direktør for Dansk Akvakultur, skriver i Altinget. Det er tværtimod helt uforståeligt, at politikerne giver lov, skriver Henning Mørk Jørgensen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Mørk Jørgensen 
Biolog, Danmarks Naturfredningsforening

Regeringen vil give lov til, at dele af havet kan bruges til nye havbrug. Det får selvsagt ejerne af de påtænkte havbrug til at juble, mens de grønne organisationer advarer mod at udlede blandt andet mere kvælstof, fosfor og iltforbrugende slam i havet. Brian Thomsen, direktør for Dansk Akvakultur, bringer her i Altinget et forsvar for havbrugene.

Og han har ret, når han siger, at indholdet af fiskemel og fiskeolie i fiskefoder har været jævnt faldende gennem mange år. Men der går stadig flere kilo vildfisk til at producere ørreder i akvakultur, end der kommer kilo ørred ud af det. Derfor holder argumentationen om, at produktion af rovfisk mindsker behovet for fangst af vildfisk, indlysende ikke.

At det så kan betale sig, er en anden sag – havbrugsørreder sælges til velstående forbrugere og ikke til verdens fattige – som Brian Thomsen ellers skriver, at han vil hjælpe.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Den akvakultur, som bidrager til "at føde verdens befolkning", kommer således ikke fra dansk akvakultur, men fra en stor produktion af planteædende arter især i Asien. Dansk akvakultur kan derfor ikke dække sig ind under generelle udsagn fra EU-kommissionen og FAO.

Forurening af havet er uundgåeligt
Fiskeopdræt i netbure forurener, og de kan ikke rense deres forurening, som sker direkte i vandmiljøet. Der kan dyrkes muslinger og tang til at kompensere for tabene af kvælstof og fosfor, men det fjerner ikke det enkelte havbrugs forurening, som derfor belaster lokalmiljøet – især med kvælstof, fosfor og store mængder iltforbrugende slam.

Håbet om, at muslinger så skulle rense op efter havbrugene, er netop kun et håb – og altså ikke dokumenteret.

Henning Mørk Jørgensen
Biolog

Håbet om, at muslinger så skulle rense op efter havbrugene, er netop kun et håb – og altså ikke dokumenteret. Opdræt af muslinger er kun dokumenteret som virkemiddel til at optage kvælstof og fosfor i realistisk omfang og drift på ét anlæg i Skive Fjord 2010-11. Derfor skriver den marine virkemiddelgruppe – hvori DN deltog – nok summarisk, at "Fjernelsespotentiale, økonomi og miljøpåvirkning er dokumenteret ved fuldskalaforsøg i DK." Men også at der mangler viden om potentialet under forskellige miljøforhold og viden om vandområders fjernelsespotentiale/bærekapacitet og produktionsstabilitet.

Det betyder netop ikke, at et muslingeanlæg er driftsikkert og afprøvet som egentlig kompensationsopdræt i forhold til et havbrugs forurening med kvælstof og fosfor. Det kræver, at man løbende over sæsonen kan sikre sig, at muslingerne optager de mængder kvælstof og fosfor kilo for kilo, som det skal kompensere, og det har ingen endnu gjort.

Dansk Akvakultur hævder, at "Alle data og resultater viser entydigt, at nye havbrug ikke vil have en væsentlig effekt på miljøet, hverken lokalt eller regionalt", selvom DHI's arbejde med placeringsmuligheder for nye havbrug endnu ikke er offentliggjort.

Lad mig blot minde om, at det formodentlig er samme modeller, som Natur- og Miljøklagenævnet underkendte resultaterne af, da godkendelsen af et nyt havbrug ved Endelave blev kendt ugyldig i 2014.

Forureneren betaler ikke
Lovforslaget L111 drejer sig om at give lovgrundlag for kompensationsanlæg og er hermed en fravigelse af princippet om at fjerne forureningen ved kilden. Der regnes imidlertid ikke med fuld kompensation for havbrugenes udledninger af kvælstof og fosfor. Tværtimod tales der om, at der er økologisk råderum til merudledninger uden kompensation – altså at der kan fyldes op med næringsstoffer i havmiljøet, hvis man anser, der er plads.

Det er i sig selv en yderst problematisk kurs at tage – i betragtning af de kendte klimaudfordringer i forhold til næringstoffer i havmiljøet. Men konkret ER der ikke noget råderum.

En ekstra tilførsel på 800 tons kvælstof og heraf følgende 98,4 tons fosfor til Kattegat, som besluttet i Landbrugspakken, kan mærkes i Den Centrale Østersø som 8,9 tons yderligere fosfor udledt dér, og der mangler Danmark allerede at fjerne 49 tons fosfor ifølge DCE. Hermed fjerner Danmark sig fra opfyldelsen af sin HELCOM-forpligtelse. Det samme gælder for Bælthavet. Der er altså ikke råderum til merudledning af fosfor.

Alt dette skal ses i lyset af, at der i dag findes langt mere bæredygtige lukkede landbaserede muligheder for at drive fiskeopdræt.  Det er forståeligt, at ejerne bag de nye havbrug kæmper for deres sag. For det er jo en gave af de helt store sådan at få udleveret et stykke af vores havområde til virksomhed og delvis gratis forurening. Men uforståeligt, at politikerne giver lov, når alle andre sektorer skal fjerne kvælstof og fosfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Mørk Jørgensen

Havbiolog, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00