Debat

DN: Masser af grønne tiltag, som alle kan enes om

DEBAT: Regeringen kan sagtens tage fat på en række grønne forslag, uden at det vil skabe konflikter og bøvl. Det er sådan set bare at gå i gang, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN). 

Foto: Kristian Ørsted Pedersen og Simon Klein-Knudsen, DN
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Set fra naturens vinkel har de forgangne to år med Lars Løkke Rasmussen ikke været nogen succes, og det er lettest at se, hvad regeringen ikke vil, når det gælder natur og miljø, end hvad den vil.

Fortsætter regeringen den kurs, vil den efterlade et fattigere Danmark til den næste generation.

Et væld af muligheder
Men sådan behøver det ikke være. Det er faktisk muligt at tage fat på en række grønne forslag, uden det vil give konflikter og bøvl. Det er sådan set bare at gå i gang.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Regeringen kan sætte skub i arbejdet med jordfordeling. Det er et helt konkret redskab, som kan give gevinster til både lodsejeren, såvel som til naturen og dermed samfundet som helhed. De positive effekter af jordfordelinger er en af de få ting, som interesseorganisationer og politikere på landbrugs- og miljøområdet kan blive enige om.

For eksempel ser også Ikast-Brandes borgmester, Carsten Kissmeyer, flere muligheder i jordfordeling. Udover at lodsejere kan bytte sig til mere robuste og sammenhængende marker og afhænde områder, hvor det ikke længere er rentabelt at dyrke landbrug, så kan jordfordeling også være med til at realisere Grønt Danmarkskort, skriver borgmesteren i et indlæg her i Altinget.

Vi bakker op og har netop foreslået regeringen og Folketinget at udnytte fleksibilitetsordningen i landdistriktsmidlerne, så der for alvor kan komme gang i jordfordelingen.

Ja tak til Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort, skriver Venstre-borgmesteren fra det midtjyske videre, er nok kommet for at blive. Ja tak – det håber vi sørme.

Kortet skal nemlig bruges til at udpege potentiel ny natur og nye økologiske forbindelser, som skal sørge for, at naturen bliver robust, og at tilbagegangen i biodiversiteten bremses. Det kræver jo, at der udpeges tilstrækkelig ny natur og nye forbindelser på de rigtige lokaliteter, hvis det reelt skal stoppe tilbagegangen i biodiversitet.

Her er det logisk at bringe Brandmandens Lov i anvendelse - altså starte med at bevare naturarealer med høj naturværdi, men samtidig beskytte og naturgenoprette delvist ødelagte arealer med potentielt høj naturværdi og få skabt forbindelserne ved at genoprette og etablere ny natur.

Kommunerne er sådan set parate og har gennem nogen tid efterspurgt klare retningslinjer. Men regeringen nøjes med at mumle uskarpe formuleringer af i sin vejledning til de ventende kommuner. Vores opfordring er: Stram op og sæt konkrete mål for kommunerne og sørg i øvrigt for, at det føromtalte jordfordelingsinstrument er på plads. Det er redskaber, der for alvor kan være med til at sikre det, naturen mangler: Plads, plads og mere plads.

Meget mere pleje
Og pleje. Meget mere pleje. Landdistriktsordningens budget rækker til at pleje cirka 90.000 hektar lysåben natur, mens vurderingen er, at der er cirka 350.000 hektar plejekrævende natur i Danmark. Som et led i Grønt Danmarkskort kan regeringen derfor - uden aktørene vil sætte sig imod - afsætte flere midler til pleje af naturen. Det fremgår af et indlæg her i Altinget fra Landbrug & Fødevarers direktør Karen Hækkerup.

I dag understøttes den mest sårbare og værdifulde natur ikke på grund af kontrolkrav fra EU. Jeg bakker helt op om Hækkerups forslag om at løfte den målrettede naturpleje over på Finansloven, så arter, der ikke er forenelig med landbrugsdrift, tilgodeses.

Det er et fælles ønske, der kan indfris allerede med den kommende finanslov.

Vi er også enige med Danmarks Jægerforbund og Seges, der er Landbrug & Fødevarers videncenter, når de to organisationer i et indstik fra marts beskriver, hvordan naturen i ådalene ”kan få et væsentligt løft, hvis markerne, der dyrkes med korn, omlægges til permanent græs med slæt, helst kombineret med græsning af husdyr”.

Vi er enige i beskrivelsen af, hvordan lodsejerne kan bevare eller få et højere naturindhold på sin ejendom og passe på ”de fugtige enge, overdrev, heder og gamle skovbryn, men også mere kulturprægede levesteder som gamle markveje, stendiger, levende hegn, gamle solitære træer og fodposer (naturlige bræmmer langs hegn, veje m.m.), der sjældent eller aldrig er blevet omlagt”.

Det er opløftende læsning, og vi vil stærkt anbefale regeringen at se på, hvordan man kan komme lodsejerne i møde på dette område. Det kan være gennem en bedre belønningsstruktur eller som minimum bortskaffelse af negative incitamenter. Det kan ske ved at knytte grønne samfundskrav til de mange milliarder kroner, vi hvert år sender til landbrugserhvervet.

Sådan et initiativ vil betyde, at regeringen faktisk begynder at efterleve den biodiversitetskonvention, som en Venstreledet regering i 2010 med en underskrift forpligtede Danmark og danske regeringer til at følge, og som dengang blev kaldt ”et vendepunkt”. Det ville være at sætte handling bag ord.

At feje for egen dør
Det er altid godt at starte med at feje for egen dør. Staten kan gå foran og sikre naturen på egne arealer. Dem er der 2.000 kvadratkilometer af og her vil ikke opstå lodsejerkonflikter af at give naturen førsteprioritet. Regeringen har åbnet op for en lille flig med sin naturpakke fra 2016. Her skal udlægges yderligere godt 12.000 ha offentlig og privat løvskov som urørt, så vi samlet set når op på omkring 25.000 ha urørt skov. Her er også plads til forbedring, da forskerne peger på, der skal udlægges 75.000 for at stoppe tabet af biodiversitet.

Desuden rækker midlerne i den nye nationale støtteordning til privatejet urørt skov blot til sølle 90 ha urørt skov om året. Det er jo skævt al den stund, at det vurderes, at nogle af de biologisk set væsentligste områder ligger i private skove. Også her kan regeringen opjustere ambitionerne.

Det er bare et par forslag til, hvad regeringen kan sætte i gang de kommende to år, uden at naturen bliver en kampplads, men derimod en opgave, vi kan stå sammen om.

Kan regeringen af ideologiske eller andre årsager ikke se sig selv gøre fælles front med os, jægerne, landmændene, forskerne og befolkningen, når det gælder de nævnte naturindsatser, så vil jeg opfordre de øvrige partier i Folketinget til at tage forslagene til sig. Til at tage ansvaret for vores natur på sig og fremsætte grønne lovforslag, der sikrer, at vi ikke afleverer en fattigere natur til eftertiden end den, vi overtog. Der er masser af grønne muligheder – det er kun spørgsmål om vilje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

0:000:00