DN revser nyt forslag til nationalpark

NATUR: Forslaget til Nationalpark Kongernes Nordsjælland er så udvandet, at der ikke er tale om en nationalpark, lyder det fra DN. Lodsejere er tilfredse med stor grad af frivillighed. Radikale er skeptiske.

<br>Fredag blev forslaget til Kongernes Nordsjælland præsenteret.<br>

Fredag blev forslaget til Kongernes Nordsjælland præsenteret.
Foto: naturoglandbrug.dk
Hjalte T. H. Kragesteen

En ualmindelig tynd kop te.

Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), efter man i Nordsjælland endelig er blevet enige om et forslag til en ny nationalpark.

"Jeg ser ikke forslaget som en nationalpark. Det løfter ikke det vigtigste formål, som er naturen. Så det skal man ikke forsøge at bilde nogen ind, at det her kommer til," siger direktør for natur og plan Michael Leth Jess.

Fredag afleverede fem nordsjællandske kommuner deres nye fælles bud på, hvordan Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal se ud. Forinden er gået en lang proces, som går helt tilbage til de første spæde idéer i 2004. Kongernes Nordsjælland har længe været tænkt som en blandt fem nationalparker, som et bredt flertal i Folketinget i 2007 blev enige om at etablere. De tre i Jylland er vedtaget, mens forslaget til Skjoldungernes Land på Midtsjælland er i høring frem til nytår.


Jeg vil se på det med åbne øjne. Men mit indtryk er, at forslaget betyder, at der bliver mange huller i området. Det er lidt op ad bakke.

Lone Loklindt (R)
Miljøordfører

I Nordsjælland har processen været langstrakt, fordi kommunernes første planer mødte voldsom modstand fra de berørte lodsejere. Det førte til, at processen blev startet forfra i 2012, hvor der nu skulle være accept fra lodsejerne. Det vil sige, at lodsejerne i Nordsjælland har skullet give tilladelse til, at deres jord kan ligge inden for nationalparken. Det har lodsejerne ikke fået lov til i nogle af de andre nationalparker.

Der har ikke været den store villighed i Nordsjælland, og det nuværende forslag er derfor skrumpet betragteligt fra næsten 40.000 hektar til nu at udgøre godt 24.000 hektar. Årsagen er hovedsageligt, at de private arealer nu ligger på omkring 2.000 hektar, hvor det tidligere forslag har lydt på omkring 15.000 hektar.

Dermed er andelen af offentlige arealer inden for nationalparken i Nordsjælland også forholdsvis stor, set i forhold til de fire andre parker. Eksempelvis lyder det bedste skøn fra Naturstyrelsen, at to tredjedele af Nationalpark Mols Bjerge er privat grund, mens det for Skjoldungernes Land er mere end halvdelen. Også Vadehavet og Thy har større andel privat grund end i Nordsjælland. Se Naturstyrelsens skøn til højre.

Efterlyser mod
De færre private arealer gør, ifølge Michael Leth Jess, at naturindholdet i nationalparken er meget begrænset, fordi man ikke får skabt sammenhængende natur. Dermed er forslaget også dårligere end de andre nationalparker, lyder det:

"Det fremstår ikke som et godt og gennemarbejdet bud, som ministeren bare kan tage til sig på samme måde, som vi eksempelvis har set i forhold til Skjoldungernes Land," siger Michael Leth Jess.

Han mener, at politikerne har givet alt for meget efter over for lodsejerne, og at man fejlagtigt har tolket lodsejermodstanden som en folkelig protest.

"Et borgertopmøde i 2005 viste, at 94,2 procent af borgerne i Nordsjælland mente, at det var en god idé med en nationalpark. Og sidste år fik vi lavet en Gallup-måling, der viste, at tre ud af fire borgere i Region Hovedstaden bakkede op om at lave en nationalpark," siger han og fortsætter:

"Så der er altså ikke så meget at være bange for hos politikerne."

Han mener, at forslaget er så ringe, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) ikke bare skal finde det blå stempel frem. Hun bør slet og ret skære igennem og udvide arealet, så naturindholdet bliver bedre. Han peger på, at Rigsrevisionen har kritiseret de nuværende nationalparker for at mangle konkrete mål for naturen, og at Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet mere fokus på naturen i nationalparkerne.

"Der er ikke nogen klare og målbare mål i det her forslag, hvilket Rigsrevisionen har kritiseret de andre parker for. Der mangler svar på, hvad det er for nogle naturtyper, man ønsker, og hvordan naturen skal udvikle sig," siger Michael Leth Jess.

Lodsejere tilfredse
Fra lodsejerne lyder der omvendt glæde over forslaget. Formand for Landboforening Nordsjælland, Herdis Dam, kan i hvert fald ikke pege på noget, man er utilfreds med i det endelig forslag.

"Det er godt, at det her forslag er blevet udarbejdet med fuld frivillighed til lodsejerne i forhold til, om de vil bidrage med deres arealer. Det har været et krav til, at der kunne foregå en ny proces," siger Herdis Dam.

Foreningen har været meget aktiv modstander af det første forslag, hvor man pegede på, at lodsejerne ikke ønskede at være med. Og det har også vist sig at være rigtigt, påpeger Herdis Dam.

"I det allerførste forslag var der i nærheden af 20.000 hektar private arealer, og nu er vi nede på, at der frivilligt er lagt 1.500 hektar ind i nationalparken. Det er meget, meget mindre, og det afspejler den kortlægning, vi har lavet, om at lodsejerne ikke ønskede at blive presset til at være med," siger hun.

R: Det er lidt op ad bakke
Bliver Kongernes Nordsjælland og Skjoldungernes Land vedtaget, har Danmark efter en række lokale sværdslag sine fem nationalparker, som forligskredsen i første omgang har vedtaget. Regeringen skriver dog i Naturplan Danmark, at det ikke nødvendigvis stopper her. Det fremgår nemlig, at man vil undersøge muligheden for at etablere en marin nationalpark.

Radikales miljøordfører, Lone Loklindt, udelukker heller ikke, at der kan komme flere nationalparker fremadrettet. Hun mener dog, at de nuværende skal evalueres grundigt først.

"Vi skal have kigget på, om resultatet står mål med det beløb, som vi sætter af til det. Det er vigtigt, at vi får et overblik over, hvad det har givet af natur- og besøgsafkast," siger hun.

Spørgsmålet er dog også fortsat, om Kongernes Nordsjælland overhovedet bliver til noget. Miljøministeren skrev i en pressemeddelelse fredag, at Naturstyrelsen nu skal granske forslaget for at se, om det lever op til kravene i Nationalparkloven.

"Jeg håber, at forslaget rummer ambitiøse tanker for en ny sammenhængende nationalpark i Nordsjælland med bred opbakning i lokalmiljøet. Det er opskriften på en succesfuld nationalpark," lød det fra Kirsten Brosbøl (S).  

Radikale vil heller ikke fælde dom endnu, men miljøordfører Lone Loklindt udelukker ikke, at forslaget kan blive hældt ned ad brættet.

"Jeg vil se på det med åbne øjne. Men mit indtryk er, at forslaget betyder, at der bliver mange huller i området. Det er lidt op ad bakke," siger miljøordfører Lone Loklindt.

Forligskredsen bag nationalparkerne omfatter alle partier undtagen Enhedslisten.

Dokumentation

Naturstyrelsens skøn over offentlige og private arealer i nationalparkerne

Nationalpark Samlet areal Offentlige arealer
Thy 24.400 ha 18.300 ha
Mols Bjerge 18.000 ha 6.000 ha
Vadehavet 146.600 ha 122.000 ha
Skjoldungernes Land (forslag) 17.000 ha 8.300 ha
Kongernes Nordsjælland (forslag) 24.595 ha 22.182 ha

Fakta: Naturstyrelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

Lone Loklindt

1. Viceborgmester (R), rådmand, medlem af økonomiudvalget, formand, By- og Erhvervsstrategisk udvalg, medlem, Klima, Plan og Boligudvalget m.fl., formand, Frederiksberg Forsyning, bestyrelsesmedlem, Danva, forperson, Nyt Europa
BA i fransk og engelsk (CBS 1985), cand.merc.int. (CBS 2007), MBA (Bruxelles 1988)

0:000:00