Ekspert: Husk formålet med naturpleje
Anders Jerking
RedaktionschefMålet med naturplejen er at sikre, at lysåbne naturarealer som enge, overdrev, heder og moser ikke gror til. Tilgroning anses af forskerne for at være et af de største problemer for de lysåbne naturområder, og for at forhindre tilgroningen kan man enten sætte dyr til at afgræsse arealerne, eller man kan slå eller høste områderne - såkaldt høslæt.
Høslæt er ofte den billigste metode - og kan bidrage med biomasse til energiforsyningen, men græsning er de fleste steder den bedste metode, hvis målet er at fremme biodiversiteten, mener DCE-forskerne.
Rapporten fra Aarhus Universitet, som kom tidligere på ugen, fokuserer på, hvordan naturpleje kan blive en driftsgren for landbruget. Rapporten viser både, hvor mange dyr der skal bruges til at afgræsse de plejekrævende arealer, og den viser, hvor meget biomasse der kan høstes på arealer, der kan plejes via høslæt.
Da synergieffekter og win-win-situationer er oppe i tiden, så har rapporten vakt opsigt. Både landbruget og Miljøministeriet glæder sig således over, at naturpleje på samme tid kan give bedre natur og bidrage med så meget biomasse, at det ifølge Miljøministeriets pressemeddelelse kan dække energibehovet i 50.000 husstande.
Klimaregnskab eller biodiversitet
Men seniorrådgiver Bettina Nygaard, DCE, Aarhus Universitet, der har været med til at skrive rapporten, understreger, at politikerne må gøre sig klart, hvad formålet er med naturplejen.
"Det er ekstremt vigtigt, at man opstiller en målsætning for sine aktiviteter. Hvis man laver høslæt på naturarealer, så kan det give biomasse, som gavner klimaregnskabet, men hvis den primære målsætning er biodiversitet, så bør man i stedet sikre græsning på de bedste naturarealer," siger hun og fortsætter:
Miljø
