Ekstra-høring om vandplaner er slut

VANDPLANER: Den supplerende høring af vandplanerne er afsluttet. Naturstyrelsen forventer planerne endeligt vedtaget i efteråret.

 

Anders Jerking

Den ekstra supplerende høring af de første vandplaner er nu forbi. Høringen gav 321 svar, som Naturstyrelsen nu skal behandle.

Høringssvarene er fortrinsvis kommet fra kommunerne, oplyser styrelsen.

”Vi behandler hver og et, og om nødvendigt justerer vi vandplanerne på baggrund af høringssvarene, inden de endelige vandplaner vedtages,” siger Sara Westengaard Guldagger, kontorchef i Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

0:000:00