EL: To år med Løkkes kyniske naturafvikling

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljøordfører 

Én ting må man give statsministeren: han har opfyldt sine valgløfter om at give landbruget friere rammer til at forurene og forringet beskyttelsen af vores fælles natur.

Omhyggeligheden har været stor og planen har været yderst veltilrettelagt. Lovforslag efter lovforslag har lempet vilkårene for landbrugserhvervet med store konsekvenser for naturen. Det mareridt, man allerede inden valgkampen anede ville udfolde sig på det grønne område med Løkke ved magten, kan vi nu se, her to år efter, er blevet til virkelighed.

Skandalen om landbrugspakken viste en statsminister, der var dybt involveret i manipulerede miljøregnskaber, i mørklægning af centrale advarsler fra embedsværket og i tilsidesættelse af de demokratiske spilleregler i en nøje tilrettelagt plan, der havde til formål at føre Folketinget bag lyset.

Skruppelløs stil giver resultater
Og Løkkes skruppelløse stil har i den grad givet resultater. Han fik sin landsbrugspakke igennem, på trods af at den var baseret på tal, der havde udløst mistillidsvotum til en minister. Og foruden grønt lys for yderligere gylle på markerne kan Løkke og co. også sætte flueben ved afskaffelse af randzonerne, hvilket betød et tab af 25.000 hektar natur i det åbne land. Han kan sætte flueben ved tilladelse til at bruge sprøjtegifte i beskyttede naturområder, hvilket vil have store konsekvenser for allerede sårbar biodiversitet, og der kan sættes hak ud for lempelser af planloven og kystbeskyttelsen, hvilket kommer til at få store konsekvenser for vores kystnatur og for naturen i det åbne land.

Desuden kan der sættes flueben ud for en sprøjtemiddelstrategi, der betyder større forurening af grundvand med pesticider, og snart kan man også fejre, at små tusind kilometer vandløb tages ud vandplanerne og dermed ikke længere skal beskyttes. Sidst men ikke mindst kan regeringen sætte planerne om omfattende havbrugsudvidelser på listen. Alt sammen tiltag der tilgodeser snævre erhvervsinteresser, men har enormt negative konsekvenser for natur og miljø.

Faktaresistens, kreativ bogføring og balancegang på kanten af EU-direktiverne er blevet en ny normalitet. 

Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljøordfører

Nye begreber forplumrer debatten 
Til at legitimere afvikling af miljøbeskyttelsen og lempelserne for landbruget har Venstre stille og roligt indført nogle nye begreber i miljøpolitikken. Begreber der slår konturerne an til et natursyn, der virker dybt forældet. Venstre indførte i regeringsgrundlaget i 2015 begrebet ’grøn realisme’. Med begrebet skulle vi forstå, at det med at poste penge i klima, miljø og natur var ren udskrivning.

At natur-, miljø- og klimaambitioner måtte reduceres kraftigt, fordi der først skulle sikres mere vækst og arbejdspladser, førend der kunne spildes flere penge på den konto. På trods af at et enigt ekspertkor der netop understreger, at positiv økonomisk udvikling og grøn politik hænger sammen.

Et andet begreb som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har givet luft under vingerne i forbindelse med planerne om flere havbrug i Kattegat er begrebet ’råderum til forurening’. At man kan tillade massiv øget forurening til havområder, der i forvejen er helt i knæ.

Derimod synes begrebet ’forureneren betaler’ at være kastet på porten. Med landbrugspakken gives landbruget tilladelse til massiv forurening, som helt almindelige borgere skal betale for. Med havbrugsudvidelserne gives kommende havbrugsejere tilladelse til udledning af enorme mængder kvælstof, fosfor, slam og medicinrester direkte i havet. Tre danske havbrugsfamilier og et japansk firma forventes at være de eneste, der profiterer at dette. Det er de danske borgere, der må betale prisen for den ødelagte natur og for oprydningen.

Faktaresistens og kreativ bogføring 
Kombinationen af en brutal politik, som til tider er blevet gennemført med tvivlsomme metoder, og en begrebsmæssig fordrejning har betydet, at udgangspunktet for at diskutere naturpolitik har rykket sig ned på et nyt lavpunkt.

Et lavpunkt hvor faktaresistens, kreativ bogføring og balancegang på kanten af EU-direktiverne er blevet en ny normalitet. En normalitet som betyder, at når vi f.eks. skal diskutere havbrug i Folketinget, så skal vi starte med at diskutere et selvopfundet begreb som råderum til forurening. Herfra er der utrolig langt til konstruktiv dialog og til en politik, der bare minder om en anstændig tilgang til naturen. 

Naturen har været de sidste to års helt store taber. Men det er ikke blot to sorte år. Flere af de tiltag, der er gennemført på Løkke, Kjer og Lundes vagt, vil få store konsekvenser mange år frem i tiden. De to forgangne år med Løkke vil betyde rigtig mange år med tilbagegang for naturen i Danmark.

Hvis ikke vi skal se ind i yderligere to år med afvikling af miljø og natur, må vi sammen blive ved med at insistere på en anstændigt tilgang til vores natur og sige fra over for Løkkes og Co.'s kyniske naturafvikling.