Emballagevirksomhed: Klimafjendtlige lobbyister vinder slaget om nyt EU-direktiv og engangsprodukter

EU's emballagedirektiv har mere fokus på behandling af affald end minimering af affaldsmængderne, selvom den grønne omstilling er afhængig af, at vi skruer ned for vores forbrug, skriver Bo Boddum og Astrid Haug.

Afgifterne for emballage er endnu ikke fastsatte, men uden effektive genbrugsmål er vi nu afhængige af, at afgifterne bliver så høje, at det bliver økonomisk attraktivt at bruge emballagerne flere gange, skriver Bo Boddum og Astrid Haug. — Afgifterne for emballage er endnu ikke fastsatte, men uden effektive genbrugsmål er vi nu afhængige af, at afgifterne bliver så høje, at det bliver økonomisk attraktivt at bruge emballagerne flere gange, skriver Bo Boddum og Astrid Haug.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bo Boddum og Astrid Haug

Hhv. stifter og administerende direktør, Re-Zip, samt bestyrelsesmedlem, Re-Zip, og selvstændig rådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det skal kunne betale sig at skabe en mindre klimabelastende forretning og være dyrere at forurene. Det synes logisk.

Alligevel møder ethvert forsøg på at ændre status quo massiv modstand fra lobbyister. Det har vi senest set med det emballagedirektiv om krav til udvidet producentansvar, der lige nu forhandles om i EU.

Her har både producenter og storforbrugere af engangsemballage som McDonald's propaganderet for at udvande loven markant.

Konsekvensen af loven er, at forbrug af plast til engangsemballage blot skifter til større forbrug af papir og pap.
Bo Boddum og Astrid Haug
Hhv. stifter og bestyrelsesmedlem, Re-Zip,

De genbrugsmål, der skulle udgøre hjørnestenene i direktivet, er blevet så udvandede, at deres effekt bliver meget minimal. Lobbyarbejdet fra engangsproducenterne har været så intensivt, at det ikke har noget fortilfælde.

Derfor har det også ført til en undersøgelse, iværksat af parlamentsformand Roberta Metsola, som endt ud i, at vi nu står med et skuffende resultat.

Mindre plast, men mere papir

I udspillet indgik en meget ambitiøs målsætning om at genbruge 40 procent af alt transportemballage. Det kunne have sat en stopper for det ekstreme ressourcespild fra engangsemballage i e-handlen. I sidste øjeblik kom der desværre en fritagelse ind for papkasser.

Det betyder i praksis, at det bedre kan betale sig at bruge papkasser af jomfruelige emballager end at genbruge papkasserne.

Hvis man som webshop bruger papir eller plastikposer til forsendelser, skal disse indgå i et system, hvor de kan bruges flere gange. Men hvis man skifter til papkasser, er man helt fri for kravene.

Det er vores håb, at netop dette smuthul bliver fanget af den juridiske gennemgang af forslaget, for det kan få negative konsekvenser for klimaet, idet vi har brug for at skrue på alle tænkelige parametre for at nå klimamålene.

Læs også

Emballage fra fødevarer skal i højere grad genanvendes, men det kræver politisk støtte

Kommentar

De mange smuthuller og undtagelser, som i løbet af det seneste års forhandlinger har sneget sig ind i direktivet, favoriserer udelukkende engangsproducenterne og gør det i praksis næsten umuligt at drive den forandring, der er brug for.

Direktivet har mere fokus på behandling af affald frem for minimering af affaldsmængderne, selvom eksperterne længe har efterspurgt det modsatte.

Det er nemlig ikke vores evner til at behandle affald, men derimod vores evne til at nedbringe affaldsmængden, der afgør succesen for den grønne omstilling. Konsekvensen af loven er, at forbrug af plast til engangsemballage blot skifter til større forbrug af papir og pap.

Danmark kan gå forrest

Ideen bag det udvidede producentansvar er 'forureneren betaler'-princippet, idet man som producent får ansvaret for affaldshåndteringen, når man sælger sine varer, og disse bliver til affald.

Ifølge Miljøministeriet omfatter direktivet, som skal mindske affaldsproduktion og skabe mere genanvendelse, cirka 41.000 danske virksomheder.

Vi ser gerne, at fritagelsen for pap bliver droppet, som minimum for e-handlen, og at de kommende emballageafgifter kommer til at afspejle de faktiske udgifter for affaldsbehandling.
Bo Boddum og Astrid Haug
Hhv. stifter og bestyrelsesmedlem, Re-Zip,

Med den udvandede lovgivning er der risiko for, at vi i stedet for en positiv miljøeffekt alene står tilbage med en bureaukratisk byrde for virksomhederne.

Afgifterne for emballage er endnu ikke fastsatte, men uden effektive genbrugsmål er vi nu afhængige af, at afgifterne bliver så høje, at det bliver økonomisk attraktivt at bruge emballagerne flere gange.

Vores håb er, at de danske lovgivere tør tage denne kamp mod engangsproducenternes og leve op til visionen om Danmark som grønt foregangsland.

I Re-Zip har vi vist, at det kan lade sig gøre at skabe et cirkulært koncept for papemballage i e-handlen.

Vores mål er at gøre genbrugelig emballage til den nye standard i e-handlen. For at opnå det, skal prisen på den genbrugelige emballage være på niveau med engangsemballage. Men eftersom udgiften for affaldsbehandling betales af skatteyderne, har engangsproducenterne fået en uretfærdig konkurrencefordel.

Vi ser gerne, at fritagelsen for pap bliver droppet, som minimum for e-handlen, og at de kommende emballageafgifter kommer til at afspejle de faktiske udgifter for affaldsbehandling, så vi kan få en fair konkurrence. Det vil være til gavn for hele den grønne omstilling.

Læs også